Foto: Shutterstock

Borgerforslag: Mette Frederiksen skal stilles for en rigsretssag

I løbet af ugen kom det frem, at der er et flertal i Folketinget, der vil stille Inger Støjberg for en rigsretssag. Står det til et borgerforslag, så er den tidligere udlændinge- og integrationsminister ikke den eneste, der skal trækkes gennem en rigsretssag.

Et borgerforslag på Borgerforslag.dk har nemlig stillet Mette Frederiksen i udsigt, at også hun skal trækkes en tur gennem en rigsretssag.
 
Forslaget er stillet af en Bente Dahl Pedersen fra Skive, der har fået hjælp fra tre medstillere. De fire personer bag forslaget er dog ikke de eneste, der synes, det er på plads, at Statsminister Mette Frederiksen skal forklare sin rolle i minkssagen overfor en rigsret. Siden den 8. januar har mere end 11.000 danskere skrevet under på forslaget. Hvis 50.000 borgere med stemmeret til folketingsvalg herefter støtter borgerforslaget, kan det blive fremsat som beslutningsforslag, behandlet og stemt om i Folketinget.
 
"Mette Frederiksen skal redegøre for den manglende hjemmel til aflive sunde og raske mink inc avlsdyr.
Pga der er mange misvisende forhold der er foregået , mht til forsvaret , politi og beredskabsstyrelsen , samt vognmænd og minkavlere," skriver de fire forslagsstillere på Borgerforslaget, hvor enige danskere kan skrive under indtil den 7.juli. 
 
 
Der er endnu ikke sket, at et borgerforslag er blevet gennemført i Folketinget. Indtil videre er de forslag, der har fundet vej til Christiansborg blevet forkastet. Der er heller ikke lige nu et flertal i Folketinget for, at Mette Frederiksen skal for en rigsretssag i forbindelse med hendes rolle i minksagen. 

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også