Beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, Cecilia Lonning-Skovgaard (th) gav sidste år hånd til en af Danmarks nye statsborgere. Foto: Jakob Balthazar Munk

Borgmestre ser ingen mening i nyt håndtrykskrav

Flere borgmestre har kun hovedrysten tilovers for, at nye statsborgere fremover skal trykke hånd med dem og ikke, som hidtil, en repræsentant for kommunalbestyrelsen.

Kravet skyldes, at regeringen sammen med Venstre, De Konservative og Liberal Alliance netop har skærpet kravene til at få dansk statsborgerskab. Hvor reglen hidtil har været, at der skal gives hånd til en “repræsentant for kommunalbestyrelsen” - hvilket kan være borgmesteren, et byrådsmedlem eller en embedsmand - så skal det fremover være førstnævnte, som den nye statsborger giver hånd til.
Selvfølgelig først når coronakrisen er overstået, og Sundhedsstyrelsen ikke længere fraråder folk at give håndtryk og kram. Det skriver Netavisen Pio.  
 
S var tidligere imod
Holbæks socialdemokratiske borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen, henviser til, at hendes parti oprindeligt var imod den såkaldte håndtrykslov, da den blev vedtaget i 2018 og dansk statsborgerskab blev gjort betinget af, at ansøgeren deltog i en ceremoni og gav hånd til en kommunal repræsentant. “Kaldte det symbolpolitik – fordi det var det,” skriver Christina Krzyrosiak Hansen 5. maj på Facebook.
 
“Forslaget blev vedtaget og vi blev i kommunerne pålagt at lave årlige arrangementer, hvor borgerne for at få deres statsborgerskab skulle give hånd. Arrangementerne i sig selv giver god mening, og vi er faktisk gået hen og blevet rigtig glade for dem her i Holbæk Kommune. Det der ikke giver mening, er lovgivning om at give hånd.”
 
En festdag
Christina Krzyrosiak Hansen kalder grundlovsceremonierne en “smuk dag”, hvor borgerne kommer ind med deres familier på rådhuset. Hilser og træder ind i lokalet, hvor der er arrangeret musik, sat flag op, arrangeret lidt at spise, og hvor der bliver holdt taler. Det er en festdag, og derfor har Holbæk Kommune forsøgt at gøre dagen så festlig som muligt.
 
“Jeg skulle desuden hilse og sige, at det ikke er spor rart at være hende, der skal udføre en handling, der lige meget hvordan eller hvorledes man vender det, kommer til at virke mistroisk,” skriver borgmesteren efterfulgt af en sur smiley.
 
“Jeg tror desuden heller ikke, at det for alle de mennesker, som helt naturligt giver hånd i respekt for andre, er særlig fedt. For det der var meningen med det hele, nemlig at vise at vi har respekt for hinanden, forsvinder lidt, når spørgsmålet pludselig hænger i luften, om håndtrykket sker fordi nogen har sagt vi skal, eller fordi vi vil.
 
V-borgmester også imod
I Aabenraa har Venstres borgmester Thomas Andresen ikke selv givet hånd, men overladt det til de byrådsmedlemmer, der gladeligt meldte sig til opgaven. Det er nyt for ham, at det fremover skal være ham. “Det vil jeg have det meget svært ved,” siger Thomas Andresen til Morgenavisen Jyllands-Posten.
 
“Min grundholdning er, at hvis man har bestået indfødsretsprøven og tror på danske værdier, skal et håndtryk ikke være afgørende. Men jeg er jo en lovlydig borger, så hvis loven siger, at borgmesteren giver hånd, så er det jo sådan. Men vi er altså begyndt at miste logik i lovgivningen, når vi er nede og styre i den detaljegrad.”
 
Radikal politiker savner logik   
Også politikere ryster på hovedet over de skærpede krav. Samira Nawa, ligestillingsordfører for De Radikale, skrev 5. maj på Facebook:
 
”Siden 2018 har et håndtryk været defineret i loven - ikke adskilte hænder, ingen handsker og håndflade mod håndflade. Nu kommer Socialdemokratiet med forslag til en “opgradering” af loven - et ægte dansk håndtryk er når det er borgmesterens eller rådmandens hånd man trykker.
 
Med det på plads, så melder der sig bare lige et par enkelte opfølgende spørgsmål: hvor mange sekunder (minutter?) varer et ægte dansk håndtryk? Og hvor fast skal man egentlig trykke? Skal der rystes - og med hvilken styrke? Jeg venter i spænding på at blive yderligere oplyst om, hvordan sådan et helt igennem ægte dansk håndtryk defineres.”
 
Håndtryk sat på pause
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) erkender, at Socialdemokratiet betragtede det som “lige lovligt detaljeorienteret ting at lovgive om”, da kravet om et håndtryk blev indført.
 
“Men regeringen har længe ment, at man skal give hånd for at få dansk statsborgerskab,” siger Mattias Tesfaye til Jyllands-Posten og henviser til et coronapressemøde fra marts 2020.
 
“Vores holdning er jo meget klar, at man skal give hånd for at få dansk statsborgerskab,” lød det ved den lejlighed fra statsminister Mette Frederiksen (S).
 
Kort efter blev håndtrykket sat på pause på grund af coronapandemien. 
 

 

 

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 25.06.21 Politik
    Her er de nye rejsevejledninger

    Udenrigsministeriet opdaterer ugentligt rejsevejledningerne for EU og Schengenlandene på baggrund af de seneste smittetal fra Statens Serum Institut. Nedenfor er et overblik over, hvad der er gældende fra lørdag den 26. juni kl. 16.

  • 18.06.21 Politik
    Ny politisk aftale: 850 millioner til udvikling af grønne brændstoffer

    CO2-neutrale løsninger inden for blandt andet den tunge transport er afgørende for at komme i mål med den grønne omstilling. Derfor afsætter regeringen og et bredt flertal i Folketinget nu 850 mio. kroner til udviklingen af Power-to-X-teknologier, der skal gøre det muligt i stor skala at omdanne grøn strøm til brint og andre bæredygtige brændstoffer, der kan bruges i skibe, fly, lastbiler og den tunge industri.

  • 15.06.21 Politik
    Regeringen sender 45 mio. kr. til det nordlige Syrien

    Som et led i arbejdet i Task Force Evakuering giver Danmark et humanitært bidrag på 45 mio. kr. til det nordlige Syrien.

  • 15.06.21 Politik
    Nyt fra Veganerpartiet: Vælger ny ledelse

    I weekenden afholdte Veganerpartiet landsmøde i Nyborg. Her blev den nye landsledelse valgt, og processen om at finde ny frontfigur for partiet sat i gang.

  • 11.06.21 Politik
    Skatteministerium lader svindelsager forælde

    Borgere og virksomheder kan med forsæt eller ved grov uagtsomhed afgive urigtige eller vildledende oplysninger til brug for skattekontrollen for at unddrage at betale skat eller afgifter. I så fald kan de straffes med bøde eller fængsel. Skatteministeriet har opgjort, at ca. hver 10. virksomhed bevidst angiver skat og moms forkert.