Bosse: Storbritannien ønsker EU’s goder uden forpligtigelser

Theresa May skal have en Brexit-aftale på plads i efteråret, hvis ikke Storbritannien skal ende med en ’no deal’. Men de britiske betingelser er urealistiske..

Det har været en travl sommer for Theresa May, og der venter et ligeledes travlt efterår for den britiske statsleder og Brexit-forhandler. I efteråret finder vi ud af, om UK kan udtræde af Unions fællesskab med en forhandlet løsning. Eller om May må stille sig tilfreds med en ’no deal’ med alvorlige konsekvenser for det britiske samfund og løftebrud i milliardklassen.

Europabevægelsen Blog

Debattøren er en del af Europabevægelsens panel af bloggere på DenOffentlige. Se andre indlæg her

Her bidrager en række erhvervsfolk- og organisationsfolk, kulturpersonligheder, undervisere og tidligere toppolitikere med interesse for det europæiske samarbejde til at styrke debatten om EU.

Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning

Tre deadlines bliver afgørende, og den første falder allerede 13. august. Her genoptager Brexit-forhandlingerne i Bruxelles. Inden da skal May nå at overbevise sine europæiske kollegaer om, at den britiske løsning er en ’win win deal’ for alle. Det har May forsøgt at gøre i løbet af de seneste uger, hvor hun har aflagt visit hos nogle af sine største skeptikere: Først hos den tjekkiske premierminister Andrej Babis, derefter Østrigs leder Sebastian Kurz og senest hos den franske præsident Emmanuel Macron. EU’s chefforhandler Michel Barnier kalder Mays charmeoffensiv for spild af tid. Det forekommer da også noget naivt på nuværende tidspunkt at tro, at forhandlinger på tomandshånd med udvalgte statsledere skulle have bæring.

Aftale skal på plads i efteråret

Foreløbig har May måske opnået enighed i sit parti. Den egentlige prøvelse kommer naturligvis til at stå i Bruxelles mellem august og oktober, hvor Exit-aftalen skal på plads. At aftalen skal ligge klar allerede her, skyldes, at den skal vedtages i både EU’s og Storbritanniens parlament, inden landet officielt udtræder af EU 29. marts 2019. De fleste af os har prøvet at have travlt. Dette ser mere end travlt ud. Utrolige mængder ftaler skal forhandles og vedtages inden denne sidste, allervigtigste deadline.

Lykkes det ikke May at forhandle en aftale igennem, bliver resultatet en ’no deal’. Det vil få alvorlige konsekvenser for os alle, men helt skidt ser det ud for de britiske borgere.

De britiske betingelser

Brexit-forhandlingerne tager udgangspunkt i den britiske ’hvidbog’, der blev udsendt i juli, og som udsteder de britiske betingelser for en Exit-aftale.

UK lægger med hvidbogen op til et relativt ’blødt Brexit’. Og selvom alle troede, at der var konsensus omkring hvidbogen, fratrådte Mays daværende udenrigsminister og Brexit-minister deres stillinger i protest. Deraf spørgsmålstegnet ved om de konservatives enighed. Så lad os sige, at May lægger op til at ”forlade EU, men ikke Europa”. Ordvalget understreger det absurde i situationen. UK kan ikke ændre på geografiske forhold. Men May forestiller sig tre partnerskaber med EU: Et økonomisk, et sikkerhedsmæssigt og et ’diverse’, der bl.a. skal indeholde persondata og fiskeri. To emner, der er centrale for Danmarks interesser. Den økonomiske søjle er afgjort den mest problematiske. Her ønsker UK en total frihandelszone med adgang til det indre marked for så vidt angår goder, men ikke for arbejdskraft eller serviceydelser.

Hvidbogen blev modtaget med skepsis i Bruxelles. Denne skepsis er velbegrundet.

Mediefællesskabet DenOffentlige

DenOffentlige bliver skabt sammen med dig, der tager medansvar for samfundets udvikling. Vi kalder os for et mediefællesskab og du kan være med. Bliv medlem af fællesskabet og vær med til at præge samfundets udvikling gennem debat, videndeling, cases og nyheder. Kontakt os for at høre mere.

Du kan læse endnu mere om hvordan vi virker her.

Det er der tre grunde til. For det første fordi det er umuligt at kræve fuld markedsadgang og samtidig fuld selvbestemmelsesret. For det andet fordi det er umuligt at adskille det indre markeds fire friheder, dvs. fri bevægelighed for arbejdskraft, varer, kapital og tjenesteydelser. Disse er grundlaget for EU og det indre marked, og der er derfor ikke frit valg på alle hylder. Hvis UK ønsker adgang til EU's indre marked, må de samtidig leve op til dets spilleregler. Og så er de jo tilbage til start.

For det tredje fordi Storbritanniens enegang ikke kan eller skal legitimeres. Ønsker UK at tilgå det indre marked, må de samtidig vise vilje til at deltage i EU. EU giver os mulighed for at nyde godt af den fleksibilitet, som det indre marked tilbyder os. Men fællesskabet bygger netop også på betingelser og forpligtelser, og her kommer oplægget igen til kort. I sidste ende set fra vores synspunkt, er det jo et spørgsmål om at yde og nyde. Som i så mange andre spørgsmål hænger dette sammen.

Dette blev anført af nogle politikere i kampen om Brexit. Men argumenterne om ”no free rides” eller ”no cherry picking” blev kun svagt fremført, og herefter overdøvet af falske og udokumenterede løfter.

Løfter og løgne

UK kommer altså ikke til at kunne vælge frit på alle hylder, som det ellers blev lovet de britiske borgere. Det er kendt for de fleste, at Leave-kampagnen var præget af løfter, der enten har vist sig at være svære at realisere eller deciderede løgne. Derfor er opgaven, der er givet May, i sit udgangspunkt en umulighed. Udsigten til ’no deal’ er en konsekvens af netop dette.

Udover ultranationale i Storbritannien og de mange briter, der vil protestere over deres egen situation, hvem har så egentlig interesse i dette kaos? Det har Putin. Det kan på nuværende tidspunkt regnes for bevist, at Rusland har haft en finger med i udfaldet af folkeafstemningen. En rapport viser bl.a., at Rusland har støttet ’Leave’-kampagnen økonomisk, og at omkring 150.000 Twitter-brugere med russiske bånd har formidlet Leave-budskaber i månederne op til folkeafstemningen.

Nu når løfterne er væk, løgnene er afsløret og realiteterne er tilbage, har udsigten til en ’no deal’ fået mange i UK til at ønske en ny folkeafstemning. May afviser at gentage en folkeafstemning. Brexit bliver en realitet. Det synspunkt er helt forståeligt, for uanset hvad så er briterne netop nu delt i to næsten lige store Leave- og Remain-grupper. Dét er det ulykkelige, det helt uigennemtænkte og det skæbnesvangre. Spørgsmålet er derfor nu blot, hvilken form Brexit kommer til at tage.

”Vi vil have kagen og spise den”, stod er på et papir der forlod Downing Street 10 lige efter afstemningen. Det er som bekendt en umulighed. Men at det næste halve år bliver afgørende for EU og Storbritanniens fremtidige relationer, er uomtvisteligt.

Emneord: Europabevægelsen, Stine Bosse, Europæisk samarbejde, Europapolitik, Brexit, 170818
Europabevægelsen på DenOffentlige.dk I Europabevægelsen mener vi, det er afgørende, at Danmark deltager helhjertet i det europæiske samarbejde, for i fællesskab står vi stærkest. Danmark skal være med til at finde de fælles løsninger...
Aktivitet: Artikler: 70 | Events: 2 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også