Bosted vurderer voldsrisiko med borgerne: Kan du finde på at slå?

Velfærd

02/05/2016 13:00

Karen Thougård Pedersen

På botibuddet Flydedokken i Fredericia laver medarbejderne risikoprofiler sammen med borgerne. Det kan være grænseoverskridende at tale om aggressioner og vold, men faktisk mest for medarbejderne.

Jette har en svær psykisk lidelse. Nogle gange bliver hun pludseligt rasende og føler sig uretfærdigt behandlet af personalet i botilbuddet; hun skælder voldsomt ud og beder dem gå.
Når det sker, dur det ikke, at den medarbejder, det går ud over, forsøger at tale Jette 'til fornuft'. I stedet skal medarbejderen sige: "Jeg går nu og lukker døren, men jeg kommer igen om 20 minutter og ser, om du er ok." Det gør, at Jette får ro og ikke føler sig ladt i stikken, fordi hun ved, at medarbejderen kommer tilbage.

Socialt udviklingscenter - SUS

Læs mere fra Socialt Udviklingscenter SUS. Det er gode cases og tankevækkende historier lige her.

Det er fælles viden i personalegruppen, at det virker bedst at gå, når Jette bliver vred. For det fremgår af hendes risikoprofil.

                LÆS OGSÅ DENNIS KRISTENSEN: Vi har fået en livsfarlig svingdørspsykiatri

Rød, gul eller grøn?

Jette er tidligere beboer på Flydedokken i Fredericia. Her bor 13 borgere med en svær psykisk lidelse, mange af dem har også et misbrug. Det gør, at der uundgåeligt opstår konflikter i hverdagen. For at undgå, at de udvikler sig unødigt og i værste fald bliver til vold, arbejder personalet med risikovurderinger.

- Det giver mening at lave risikovurdering, og det har vores største opmærksomhed. Det blevet en rutine i hverdagen at lave vurderinger med rød, gul, grøn. Og personalet italesætter det selv, fortæller Birgitte Rosenberg, afdelingsleder i Center for Misbrug og Socialpsykiatri, Region Syddanmark.

Med rød, gul og grøn henviser hun til trafiklysmetoden, som er det redskab personalet bruger til risikovurdering. Alle beboere har en såkaldt risikoprofil, som beskriver hvornår borgerens adfærd er grøn (normal), gul (ustabil) eller rød (farlig) og beskiver, hvordan personalet bedst handler i de enkelte tilfælde.

Risikoprofilen bliver lavet af en medarbejder og borgeren i fællesskab, når borgeren flytter ind.

- Vi stiller spørgsmål som: Hvordan er det, når du har det godt? Hvad understøtter, at du er 'i grøn'?. Hvad gør, at du kommer i affekt? Hvordan kan vi se på dig, når du er ved at blive vred – og hvad kan vi så gøre? Vi kommer hele vejen rundt sammen med borgeren, fortæller Birgitte Rosenberg

Taler om det svære i fredstid

Risikoprofilerne og handleanvisningerne betyder, at medarbejderne fra dag ét ved, hvad de selv kan gøre for at undgå, at konflikterne med borgere trapper op og løber af sporet. Og det fungerer godt for begge parter.

- Borgerne vil gerne være med til at sætte ord på det, der er svært. For de fleste er det nyt at sidde i et fredfyldt rum og tale om de ting uden at blive skældt ud. Borgerne føler, at de bliver anerkendt og lyttet til. 

- Det handler mere om barrierer hos os selv i personalegruppen. Det kan være grænseoverskridende at sætte sig sammen med et andet menneske og stille spørgsmål som: Slår du, når du bliver vred? Men når man er kommet over det, bliver risikoprofilerne et godt arbejdsredskab, siger Birgitte Rosenberg.

Fælles politik og retningslinjer

Flydedokken er et botilbud under Center for Misbrug og Socialpsykiatri i Region Syddanmark. Alle sociale tilbud i regionen bruger trafiklysmetoden som redskab til risikovurdering.

- Vi har vi en politik med klare beskrivelser af, hvordan vi sikrer, at ingen kommer til skade. En del af det er at lave risikovurderinger, som vi kan følge op på og lave kvalitetssikring på, fortæller Birgitte Rosenberg.

- Vores seneste audit viste, at medarbejderne har helt styr på modellen, men også at vi skal blive bedre til at huske at evaluere trafiklys-beskrivelserne. Det er meningen, at vi skal gøre det hver tredje måned sammen med borgeren, det husker vi ikke altid.

I det hele taget handler det om at øve sig og blive ved med at øve sig, understreger Birgitte Rosenberg. Og så skal der også stadig være fokus på de redskaber, der skal til, når der trods opmærksomheden på at forebygge opstår en voldsom episode.

- Vi har tidligere arbejdet med konfliktråd, hvor personale og beboere får snakket sammen om det, der er sket. Det vil vi gerne tage op igen og arbejde mere systematisk med, siger Birgitte Rosenberg.

FAKTA

Center for Misbrug og Socialpsykiatri var en af de 12 arbejdspladser, der deltog i Vold som Udtryksforms arbejdspladslaboratorium – udviklingsforløb - om risikovurdering. I laboratoriet arbejdede 12 sociale botilbud m.fl. over otte måneder (2014-15) med at udvikle og implementere redskaber til at vurdere risikoen for vold. Læs mere på voldsomudtryksform.dk

Læs mere om, hvordan Center for Misbrug og Socialpsykiatri bruger trafiklysmetoden i hæftet Risikovurdering - et bidrag til voldsforebyggelse.

Mest Læste

Annonce