Bredt flertal lover miljøvenligt landbrug

Dansk landbrug skal fortsat gå forrest på miljøet i EU. Det siger både regeringen og Socialdemokraterne.

Danmark skal beholde førertrøjen på miljøområdet i EU-sammenhæng.
 
Det lover både Venstre, regeringens vigtigste støttepartier og Socialdemokraterne som det største oppositionsparti, inden Folketinget om kort tid træder sammen for blandt andet at indfri valgløfterne til landbruget.
 
Ifølge en befolkningsundersøgelse fra Landbrug & Fødevarer mener et klart flertal af danskerne, at Danmark skal gå forrest i EU med strenge miljøkrav til virksomheder og landmænd.
 
Lars Løkke Rasmussen (V) lovede ellers i valgkampen, at Venstre ville sikre, at EU-regler ikke "overimplementeres", og at virksomheder og landbrug ikke udsættes for unødigt skrappe EU-krav.
 
Men Venstre har heller ingen intentioner om at køre baglæns på miljø og dyrevelfærd, siger partiets miljø- og fødevareordfører, Erling Bonnesen, til Ritzau.
 
- Det her er ikke, som de grønne organisationer ofte fremstiller det, et valg mellem øget produktion eller mere miljø, siger han.
 
- Med hjælp fra moderne miljøteknologi kan vi fortsat i Danmark producere nogle af verdens bedste og heldigvis efterspurgte fødevarer, også fordi vi er fremme i skoene, når det gælder lavt brug af pesticider og antibiotika, siger han.
 
Fødevareordfører René Christensen fra Dansk Folkeparti ser heller ingen modsætning i at producere mere og passe på miljøet.
 
- Dansk landbrug spiller en stor økonomisk og også samfundsmæssig rolle. På Lolland- Falster, hvor jeg kommer fra, viste en undersøgelse for nylig, at hvert fjerde private job havde relation til fødevareproduktion. Det gælder også mange steder i provinsen, siger han.
 
- Danskerne skal ikke være nervøse for, at med den nye regering så gør miljøet fløjten. Høje miljøkrav er jo også med til at sikre eksportmuligheder, tilføjer han.
 
/ritzau/ 
 
Emneord: Landbrug, Randzoneloven, Miljøbeskyttelse, Landbrugets miljøpåvirkning, Tidssvarende miljøregler
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 12.12.17 Infrastruktur
    Historisk forenkling af lovgivning på vej

    Antallet af love skal reduceres fra 95 til 43 med uændret beskyttelsesniveau.på miljø- og fødevareområdet. Det mere end halverer antallet af love uden at slække på beskyttelsen, lyder det fra ministeriet.

  • 23.11.15
    Løft til landbruget skaber vækst i hele Danmark

    Når landbruget får lov til at vokse, kommer det især landdistrikterne til gode. Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen løfter i forbindelse med præsentationen af Vækst og udvikling i hele Danmark lidt af sløret for indholdet i den kommende fødevare- og landbrugspakke.

  • 09.10.15 Bæredygtighed
    Boom i det økologiske areal

    124 nye økologiske landmænd har netop søgt tilskud til deres marker. Dermed vokser det økologiske areal med godt 22.000 hektar efter flere års stagnation.

  • 18.09.15 Bæredygtighed
    Minister fjerner tvungne randzoner

    Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen vil af med den udskældte randzonelov og sender i dag et lovforslag i høring, hvor hun foreslår, at loven bliver ophævet.

  • 04.02.15 Bæredygtighed
    Nybagte forældre kan spare tusindvis af kroner ved at låne babytøj

    Dele- eller lejeordninger kan gavne både miljøet og danskernes økonomi. Nye tal viser for eksempel, at nybagte forældre alene det første år kan spare op mod 20.000 kroner på at låne babytøj i stedet for at købe nyt. Miljøminister Kirsten Brosbøl vil nu gøre det nemmere for danskerne at dele.