Her får i ti ønsker, som Fattigdomsdebatten på DenOffentlige har samlet gennem året.

Brev til landets politikere: Her er udsatte danskeres ønsker

Jeg ønsker at blive behandlet som et menneske. Jeg ønsker mig en tidsgrænse for, hvor lang tid kommunerne må bruge på at afklare mig. Her er årets måske mest konstruktive og oprigtige opråb i debatten. Redaktør Per K. Larsen har set tilbage for at se frem.

Kære politikere i hele Danmark,

I siger ofte, at i gerne vil lytte, så her får i ti ønsker, som Fattigdomsdebatten på DenOffentlige kan præsentere sammen med vores aktive og engagerede læsere. Vi har gennem året fået en række forslag fra kontanthjælpsmodtagere til, hvordan de gerne vil hjælpes. I anledning af jul og nytårsskifte har vi samlet ønskerne i denne liste, hvor du kan læse udsatte danskeres ønsker til en fremtid, der giver mulighed for at de får et liv med mening.  

Følg Fattigdoms-debatten

Fattigdomsdebatten bidrager med ny viden til fattigdoms-området. Læs tidligere indlæg her:  

Temaredaktør Per K. Larsen har beskæftiget sig med fattigdom og socialt udsatte gennem årtier, og er i dag landssekretær i EAPN. 

  • Jeg ønsker mig en tidsgrænse for, hvor lang tid kommunerne må bruge på at afklare mig. Kontanthjælp er blevet som en straf uden tidsbegrænsning. Hvis man ikke er 100% klar, skal man undersøges, afklares og aktiveres, men det fører hverken til job eller førtidspension.
  • Jeg ønsker mig rådgivning hos de frivillige foreninger og centre, som lytter og yder professionel hjælp. Jobcentrenes kontrol  og ”samtaler” er dyb nedværdigende, skaber angst og stress. De der klarer sig selv tænker måske ikke over det, men det hjælper ikke os, der har brug for hjælp. Tværtimod.
  • Jeg ønsker mig et arbejdsmarked, der står til rådighed for mig, hvor jeg har ret til arbejde, som jeg kan klare, for jeg vil gerne stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
  • Jeg ønsker en boligsikring, som ikke skaber hindringer, men opmuntrer mine børn til at tage fritidsjob og uddannelse. Hvis mine børn får fritidsjob, SU og handicaptillæg, regnes det med i husstandsindkomsten og trækkes fra i boligsikringen.
  • Jeg ønsker mig et stedtillæg, som udligner forskellen og ikke tvinger mig til at flytte langt væk. I dag er kontanthjælpen ens over hele landet selv, men det er leve- omkostningerne ikke. Der er stor forskel på at bo i København, Lolland i Århus eller på Mors.
  • Jeg ønsker mulighed for at komme til psykolog, for mange arbejdsløse har brug for at få bearbejdet ting, de har været udsat for. Det burde derfor være helt naturligt at man fik adgang til psykolog, når man har gået arbejdsløs i en længere periode. Nogle er gået konkurs, blevet sparet væk, har mistet selvtilliden, blevet bortvist, seksuelle overgreb, mobning, vold, er blevet syge af at arbejde. Eller de er født og vokset op i en familie med misbrug og alle odds imod sig. Det er ikke noget man vælger frivilligt.
  • Jeg ønsker mig en kontanthjælp som er lige for mænd og kvinder. Jeg har en kæreste, som hjælper mig, men hvis vi flytter sammen, mister jeg min kontanthjælp. Han tjener ikke så meget, at vi kan leve af hans løn. Jeg ønsker at kontanthjælp bliver lige som dagpenge og pension. Den skal ikke være afhængig af kærestens indkomst. Det der sker nu, går især ud over kvinder og børn.
  • Jeg ønsker mig at Folketinget også beslutter hvad der skal ske med de mange unge, som lever under fattigdomsgrænsen. Der er kommet en fattigdomsgrænse som Folketinget har besluttet.
  • Jeg ønsker mig et system som gør folk raske og klar til at gå på arbejde igen og ikke som i dag, hvor kommunerne betaler bonus til private aktører og medarbejdere, som får syge tilbage i arbejde. Jo hurtigere, jo flere penge.
  • Jeg ønsker at blive behandlet som et menneske, der gør hvad jeg kan og ikke som nu, hvor det er tilladt at gå i en lang bue uden om dig, hvis du mister dit arbejde, går konkurs eller bliver varigt syg. Befolkningen må sparke til dig. System »Jobcenter« må behandle dig som affald med deres restriktioner, praktikker, jobsøgningskurser, aktivering, sanktioner. Systemet kan stoppe dit liv nu og her. De lukker bare kassen, hvis de har lyst (og den er rigtig svær at få åbnet igen, tro mig!).
  • Jeg har læst at kommunerne ønsker sig en rådgivning, hvor hjælpen bliver koordineret og som virker efter hensigten. Det ønsker jeg mig også.

Har du flere ønsker til listen så skriv netop dit ønske som kommentar herunder. Fattigdomsdebatten vil efter nytår samler alle ønsker og sender dem til Statsministeren, partierne i Folketinget og Kommunernes Landsforening med ønske om et godt og konstruktivt nytår.

Godt nytår og tusind tak for alle reaktioner og bidrag i året, der er gået,

Per K. Larsen

Emneord: Fattigdomsdebatten, Socialt udsatte, Udsatte, Ledige, Kontanthjælp, Kontanthjælpsmodtager, Kontanthjælpsreformen, Sygdomsramte, Jobcenter, Socialpolitik
Fattigdomsdebatten på DenOffentlige.dk Fra 1999 til 2010 steg antallet af fattige i Danmark med 38 procent. En stabilt stigende kurve, der prikker hul i vores forestillinger om, at velfærdsmodellen kan holde borgerne ude af fattigdom....
Aktivitet: Artikler: 38 | Events: 1 | Kompetenceområder: 2

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 23.12.14 Frank Jørgensen
    Kommentar til Jimmy Blixt-Pedersen 21.12.14

    Kan ikke være mere enig. Har lige været igennem en 12 mdr. lang ankesag på vegne af en person med sindslidelse.
    Kommunen var 9 mdr. om at klagebehandle og videresende sagen til Ankestyrelsen. (Hvor det heldigvis kun tog 3 mdr.)
    Borgeren fik medhold i to ud af tre klagepunkter, Ankestyrelsen kritiserede at kommunen overskred de i loven fastsatte 4 ugers sagsbehandlingstid for klagesager.
    Fint nok - og dog. Ingen økonomiske konsekvenser for Hillerød kommune. Sagen påstås at være en enkeltsag og beklages, og kommunen fortsætter sikkert praksis.
    Der er jo så mange andre der ikke har kræfter til at føre ankesag, og derfor kan kommunen lige så godt ignorerer Ankestyrelsens afgørelse, når disse mennesker skal sagsbehandles .
    Sådan har kommunen i hvert fald gjort i årevis i tidligere sager, hvor afgørelser fra Statsamt, Folketingets Ombudsmand og nu Ankestyrelsen har omgjort Hillerød kommunes afgørelser.
    Mindre kommunale udgifter, giver øget kommunal konkurrenceevne. Færre kommunale omkostninger, flere skattelettelser til de, der allerede har hvad de behøver. Det er tidens løsen. Desværre.

  • 21.12.14 Claus Jansson
    10 af de gode tanker - tak for dem

    Fattigdomsdebatten er ofte meget simplificeret og følelsesbetonet, specielt når det bliver benyttet i de politiske debatter imellem venstre- og højrefløjspolitikere.

    Det er derfor med meget stor interesse at jeg har læst artiklen i Den Offentlige og de meget nuancerede 10 ønsker som bliver listet op. Hvert af ønsker giver nemlig indirekte en parallel til de mange samfundsproblemer, som udsatte ofte står overfor.

    Eksempel: børn og unges indtægter modregnes i svage familiers tilskud, så der reelt intet er at vise for en indsats (f.eks. fritdisjob) eller en hjælpende hånd, når der i familien er plejekrævende medlemmer (f.eks. handicappet). Vi har det med at svinge den økonomiske pisk og beskrive betydningen af at børn/unge lærer værdien af eget job/indtægt og at påtage sig et medansvar - det klinger bare hult, når deres indtægt rammer et rundt nul for arbejdet og deres omsorg modregnes af samfundet.

    Vi har klare udfordringer med vores sociale systemer og tilgangen til den hjælp vi giver og ikke mindst til de krav og forventninger vi stiller. Men den største udfordring ligger fortsat i at have nok af den rette hjælp til de rette personer.

    Tak for indsparket.

  • 21.12.14 Grethe Skovgaard Petersen
    Boligsikring.

    Jeg ønsker mig mulighed for boligsikring i ejerbolig. Jeg overgår snart til et meget lavtlønnet fleksjob. Havde jeg boet i lejebolig ville jeg kunne få 3000kr i boligsikring, men da mine tre piger og jeg bor i eget hus kan vi ingen hjælp få og må derfor flytte. Hvis huset ikke sælges meget hurtig ender vi på tvangsauktion og efterlades med stor gæld. Jeg har afdragsfrit lån og kan ikke finde billigere bolig. Det giver ikke mening!

  • 21.12.14 susanne
    jeg ønsker

    Jeg ønsker, at den livstids dom Mette Frederiksen har givet mig og andre forsvinder så vi igen via fleksjob kan slippe fri af kommunen sådan som vi kunne før reformen. Som det er nu, vil vi altid være en del af systemet, da man som fleksjobber bliver suppleret løn mæssigt af kommune. Med den nye reform skal du også betale a og b skat da du får "løn" 2 steder.Fra job + kommune.

  • 21.12.14 Marianne Jensen
    Rettigheder, ligeværd og ligestilling. .

    Jeg ønsker at blive behandlet som ligeværdig medborger, og ønsker derfor mine ligestillingsrettigheder på arbejdsmarkedet tilbage som fleksjobber.

  • 21.12.14 Jimmy Blixt-Pedersen
    At kommuner overholder lovgivning - og ændrer praksis for ALLE når man taber 1 sag

    Jeg er lige nu bisidder for en hvis sag kun kan beskrives som absurd.

    Jeg hjælper som bisidder ( IKKE for at hjælpe folk til ydelser de ikke er berettiget til - men til reelt at hjælpe folk til ydelser de er berettiget til iflg. loven - så må andre lave loven om ).

    Jeg ønsker et system hvor kommuner / jobcentre / social og handikap ikke bliver belønnet for at begå lovbrud - et system hvor det at rådgive ihht. loven og at informere borger om disse love, bliver belønnet istedet ( dette er faktisk også hvad loven siger men sjældent praktiseret i de sager jeg har og har haft )

    Systemet er sådan lige nu, at kommuner spørger " hvad vil du så " - og borger der så skal kende alle love - når der reelt står i loven at det er borgeren der skal spørge " hvad kan vi gøre " og kommunen der rådgiver.

    Kommunerne har i deres spareiver glemt at loven skal opretholdes - og at trække borgere rundt med helt absurde afgørelser som kommunen ved de taber i Ankestyrelsen - sparer dem penge - fordi så går der så lang tid i Ankestyrelsen - hvis altså borger har så mange kræfter til at kæmpe imod kommunen i en anke - og denne helt absurd forkerte afgørelse bliver derfor måske ikke engang anket....Win win for kommunen.


    Det virker som om der spekuleres i absurde afgørelser og procedurer - taber kommunen i Ankestyrelsen kan man max tabe hvad borger reelt har været berettiget til - men så har man testet systemet - man fortsætter praksis fordi man sparer penge og kalder den borger der har vundet for "en enkeltsag" - og derved nægter at kigge på andre lignende sager. Altså de svage borgere som ikke har energi - viden - eller praktiske muligheder for at klage videre til Ankestyrelsen... Win win

    Er en borger ikke stærk i lovgivning - eller har en borger ikke hjælp af en borgerrådgiver eller lignende bisidder - så bliver en borger kørt over i spareknivens navn....Uden hensyn til loven.

  • 21.12.14 Trine Thomsen
    Politikerne burde kende virkeligheden

    Jeg ville ønske, at de politikere, der lovgiver, ved noget helt konkret og bredt omkring de målgrupper de lovgiver omkring. De aner tydeligvis ikke noget som helst om, hvordan det er at være en udsat borger, herunder syg og fattig på kontanthjælp, ramt af ungetakst, ramt af gensidig forsørgerpligt, ramt af at have været under afklaring på kontanthjælp i 10-20 år eller mere. Enhver der lovgiver om disse områder burde i praktik i mindst en måned ved at arbejde for/med disse grupper og derefter skulle leve 3 måneder på laveste sats. Dette for at afprøve det på egen krop. Hvis det er det som skal til, for at de kan se/vide hvordan virkeligheden fungerer, det gør de tydeligvis ikke nu.

    Endvidere ville jeg ønske, at al lovgivning var ORDENTLIGT gennemarbejdet og ikke som nu ofte bærer præg af, at være hastet igennem, hvorefter der gang på gang sendes rettelser ud. Det er en stor stressfaktor og tidrøver for de ansatte der arbejder med det, og det kan tid tider betyde en urimelig behandling uden at det egentlig var hensigten.

  • 20.12.14 Karin Andersen
    De fattiges og syges penge skal tilbage til deres egen kasse.

    Vi har lært, at vi gennem vores skatter har gjort os fortjent til visse ”modydelser”. Men vi tænker helt forkert og derfor har vi bl.a. diskussionen om ”dovne” mennesker.
    Vi har kollektivt meget bekvemt glemt, at de eneste i Danmark der er sikret økonomisk er de fattige og de syge. De rige har igennem hundreder af år (også min slægt) testamenteret store jordbesiddelser til gud. De indtægter disse jordbesiddelser genererer, er til EVIG TID doneret til de fattige og de syge. Nogen gange til fattige og syge i en bestemt stad/sogn, nogen gange til hospitalet (som ikke er lig med sygehuset). D.v.s. at den grundskyld og de ejendomsskatter, der kommer i ”fælleskassen” fra disse landområder ved arv tilhører de fattige og de syge. Helt uden modkrav i øvrigt. Som jeg ser det er der alt, alt for mange, helt uvedkommende, der har snablen nede i den kasse. Når de kommer tilbage til egen kasse, så skal I se en kø der bliver af proffesioner der melder sig på banen for at yde hjælp, og så er det den enkelte fattige eller den enklte syge der vuderer hviken hjælp de ønsker at benytte sig af.

  • 20.12.14 Hans Olsen
    Mulighed for at klage og friprocess

    Der skulle være mulighed for at klage og friprocess i mod kommunen med kæmpe erstatning hvis der bliver lavede fejl som det er i andre lande som vi typisk sammenligne os med. Forkert behandling af loven kunne eks koste kommunen 1 - 5 millioner i bøde til borgen for så ville der ikke gå langt tid før de overholde loven til punkt og prikke.
    Det skal være så dyrt i bødetakster at de bliver nød til at reger med det samme. Der skal også være anonym visselblover ordning for ansatte til staten ikke kommunen selv. Rettelser skal komme oppe fra ikke inde fra og her fra skal der automatisk kommer kontol uanmeldt og bødetakster skal også være en million plus dagbøder i 10000 kr pr fejl til de er rettede op og udbetalt.
    eks er der ikke udbetalt korrekt ydelse til en familie i to år så skal denne udbetaling ske straks og hvis dette ikke sker så er det dagbøger med det samme altså 10000 kr pr sag pr dag til fejlen er rettede

  • 19.12.14 Britta Jensen
    Parkering på kontanthjælp

    Jeg ønsker, at syge ikke parkeres på kontanthjælp i flere år for at spare penge. Kommunerne får dele af kontanthjælpen tilbage fra staten, men står selv for pension, derfor spare de mange penge ved at undgå at syge får pension. Behandl os nu ordentlig. Vi har ikke valgt at blive syge.

  • 19.12.14 Pia Mors Laursen
    Retssikkerhed

    jeg ønsker, at alle kommuner/ sagsbehandler. Overholder lovene, i vores gældende lovgivning. Og møder sine medborgere med respekt og empati.

  • 19.12.14 Lars Kristensen
    levegrundlag

    Hvorfor har vi ikke alle en brugsret til et stykke Jord?

    Havde vi alle rådemulighed over et stykke Jord, uden at skulle eje eller leje det og hvor det er muligt at bygge sig en bolig, der kan fjernes når man ikke længere bruger modstykke, ville det være muligt at kunne opretholde sit liv uden at ligge fællesskabet til økonomisk last.

  • 19.12.14 Lars Kristensen
    levegrundlag

    Hvorfor har vi ikke alle en brugsret til et stykke Jord?

    Havde vi alle rådemulighed over et stykke Jord, uden at skulle eje eller leje det og hvor det er muligt at bygge sig en bolig, der kan fjernes når man ikke længere bruger modstykke, ville det være muligt at kunne opretholde sit liv uden at ligge fællesskabet til økonomisk last.

  • 19.12.14 Lisbeth Thjellesen
    Udredning/afklaring

    Jeg har været under så kaldt udredning i 10 år i København og nu skal jeg så i gang med en ny omgang udredning i min ny kommune. Hvis det tager 10 år mere så er jeg 70 år Lad mig få et fleks job så jeg kan arbejde til jeg er 70 i stedet for at gå på kontanthjælp. PS. jeg fik en arbejdsskade i 2005 og kan ikke arbejde mere end 4 timer om dagen

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også