Brutal kritik af Skat efter milliardskandale

Eksperter måber over Skats rolle i sagen om formodet svindel med skatterefusioner for 6,2 mia. kr. Det skriver Finans.

Mistanken går på, at udenlandske kriminelle har bildt Skat ind, at de er aktionærer i danske børsnoterede selskaber og har bedt om at få refunderet udbytteskat.

»Men de børsnoterede selskaber indberetter jo, hvem man har udbetalt udbytte til, så det ville da være nærliggende at tjekke, om et selskab, der beder om refusion af udbytteskat, rent faktisk også har modtaget et udbytte,« siger professor i skatteret på Aarhus Universitet Jan Pedersen.

Skat bekræfter, at alle udloddende selskaber indberetter oplysninger om udbyttemodtagere til Skat – enten selv eller via værdipapircentralen, VP Securities, men Skat ønsker ikke at svare på, om man har krydstjekket refusionsansøgninger med disse oplysninger. Det skal undersøges af Skatteministeriets Interne Revision, lyder forklaringen.

Skatteadvokat Torben Bagge siger:
»Jeg kan forstå, når Skat kan have svært ved at gennemskue transaktioner, der går gennem skattely, men dette handler om danske selskaber. Der er ikke noget nemmere end at kontrollere, om nogen er aktionær i et selskab.« 

Onsdag kom det frem, at Skatteministeriets Interne Revision i både 2010 og 2013 kritiserede Skats håndtering af udbytteskat, men det vækker også opsigt, at Skats udbetalinger af refusioner til udenlandske aktionærer steg dramatisk fra 1,5 mia. kr. i 2012 til 8,7 mia. kr. i 2015. Dermed steg refusionen langt mere end Danmarks indtægter på udbytteskat.

»Man kan godt overraskes over, at selve volumen ikke har fået nogen i Skat til at undre sig,« siger juraprofessor Lars Bo Langsted fra Aalborg Universitet.
Skats direktør, Jesper Rønnow Simonsen, siger til Finans, at han godt kan forstå, at eksperterne undrer sig. Han tilføjer dog, at en kommende undersøgelse må afgøre, om Skat har ageret, som Skat burde.

Læs mere på Finans

Emneord: Skat, Skattesnyd, Skattesvindel, Udbytte
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1817 | Events: 7 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også