Arne underviser ældre i eget hjem i at bruge computer

Som noget helt enestående har Ældrerådet og Seniorforvaltningen i Kolding Kommune indledt et samarbejde, der skal gøre ældre borgere mere selvhjulpne i forhold til IT og brugen af internettet. Bl.a. har man ansat Arne Dolleris til at undervise ældre i eget hjem i brugen af computeren.

Baggrunden er det stigende krav om digitalisering af kommunikationen mellem borgere og det offentlige. Folketinget har således besluttet, at alle borgere SKAL modtage post fra kommunen i digital form inden udgangen af 2014. Herefter er det slut med papirbreve, med mindre den enkelte borger får en dispensation.

Opstarten til samarbejdet var et dialogmøde med repræsentanter fra forskellige interessenter, som tilbyder IT-undervisning af ældre borgere i Kolding Kommune. På den baggrund er der allerede udarbejdet en folder med oversigt over IT-tilbud til ældre i Kolding Kommune, samt
behovsafklaring for IT-undervisning i eget hjem.

Samarbejdet har medført 4 forskellige tiltag:
Folderen
med anvisning af IT tilbud for ældre borgere i Kolding Kommune har medvirket til at skabe overblik. Mange undervisningssteder har haft markant flere henvendelser og visse steder har man oven i købet måtte oprette ventelister.

Udlån af computere til ældre, der gerne vil prøve at arbejde med en computer, inden de køber en selv. Der er anskaffet 12 bærbare computere, som fortrinsvis vil blive udlånt til de borgere, som har behov for at modtage undervisning i eget hjem. Derudover er der anskaffet 2 DUKA computere, som borgere der opfylder visse kriterier, vil kunne låne i en periode af 1 måned. Computerne kan udlånes fra mandag den 28. januar 2013. Ring på telefon nr. 79 79 72 07 alle hverdage mellem 08.00 – 09.00

Tv-undervisning i samarbejde med TV-Kolding skal medvirke til at motivere alle ældre til mere digital kommunikation med det offentlige. TV-Koldings undervisning vil indeholde 4 let tilgængelige udsendelser omkring grundlæggende IT-kendskab, Internet, Nem ID og kommunikation med det offentlige. Undervisningen vil blive gennemført i et tempo og sprog som tilgodeser de ældre. Udsendelserne har en varighed af ca. 20 minutter og vil blive vist flere gange i løbet af ugen. Første udsendelse starter mandag den 28. januar 2013 og vises alle hverdage kl. 9.15, kl. 11.15, kl. 13.15, kl. 15.15 og kl. 17.15. Anden udsendelse starter

ugen efter og vises i samme tidsrum.

Undervisning af ældre i eget hjem: Dette initiativ skal medvirke til, at ældre borgere, der af forskellige årsager ikke har mulighed for at deltage i holdundervisningen, også får mulighed for at blive digitale. Med ansættelsen af Arne Dolleris, der er dedikeret til denne opgave, er der nu mulighed for at imødekomme et stort ønske fra den ”svagere” del af de ældre. Disse borgere vil blive tilbudt et undervisningsforløb med udgangspunkt i de IT-forudsætninger, de
har. De første undervisningsforløb starter mandag den 28. januar 2013. Ved behov for undervisning i eget hjem kan du ringe på telefon nr. 79 79 72 07 alle hverdage mellem 08.00 – 09.00

Søren Rasmussen, formand for kommunens Seniorudvalg er begejstret for det nye tiltag:

”Hele Seniorudvalget bakker op om, at vi i Kolding kommune gør mest muligt for, at hjælpe de ældre til fortsat at kunne være aktive deltagere i samfundslivet og den digitale udvikling. Vi ved at udviklingen er et stor problem for nogen og det er vores opgave, at hjælpe så meget vi overhovedet kan. Det har været et spændende arbejde, hvor samarbejdet med både Ældrerådet og TV-Kolding har været særdeles konstruktivt. Det er dejligt at se, at de penge, vi havde i overskud i 2010 nu finder så god anvendelse i at forberede de ældre på fremtiden”.

Også formanden for Ældrerådet Ivan Johansen er tilfreds med tiltaget:

”Vi har i Ældrerådet i hele vores valgperiode været meget opmærksomme på, at alle ældre – både de friske og de svageste skulle med på den digitale kommunikation”.

Kolding Kommune på DenOffentlige.dk Kolding Kommune
Aktivitet: Artikler: 105 | Events: 1 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene: