Beskadiget beton ringer hjem

Dansk innovation har udviklet en trådløs sensor, der kan slå alarm, hvis fugtindholdet i en konstruktion af beton bliver for højt. Perspektivet er, at man kan spare mange penge på vedligeholdelsen.

I dag er det nødvendigt at tage prøver af motorvejsbroer og lignende konstruktioner med jævne mellemrum for at sikre, at de er i forsvarlig stand. Men i nær fremtid kan betonen selv ”ringe hjem” og fortælle, om der er problemer. Innovationskonsortiet SensoByg har nemlig udviklet en sensor til formålet. Tilmed en trådløs sensor, så man slipper for at skulle udstyre konstruktionen med ledninger.


Sådan ser prototypen af den trådløse sensor ud. Sensoren er i stand til at måle luftfugtighed og temperatur inden i betonen med fast interval. Resultaterne bliver sendt via antennen (øverst) til en modtager uden for betonen, som sender data via GSM-nettet til en computer.

”I dag skal man for eksempel spærre en bro af for at bore prøver ud, som derefter skal sendes til analyse. Det vil stadig være nødvendigt at tage prøver, men med indbyggede sensorer kan man nøjes med at tage dem, når der er tegn på problemer i stedet for slavisk at følge en periodisk kontrol,” siger konsulent Casper Rosengaard Villumsen, Teknologisk Institut, koordinator for SensoByg.

”Kan man udskyde reparationer og grundige kontroller med blot nogle måneder, er der sparet mange penge.”

Penge værd for elementfabrikker

Sensorerne er i stand til at måle temperatur og luftfugtighed i betonen. De er også relevante for svømmehaller, badeværelser og andre steder, hvor der er øget risiko for, at fugt trænger ind. Rent bortset fra, at fugt kan nedsætte holdbarheden af en betonkonstruktion, er der også konsekvenser for indeklimaet.

Endelig har det været en del af konsortiets arbejde at indbygge sensorer i betonelementer. Ud over at fungere som sladrehanke i det færdige byggeri er sensorerne interessante for producenterne i forbindelse med fremstillingen af elementerne.

”Fugtindholdet i et betonelement fortæller, hvornår elementet er hærdet tilstrækkeligt, så det er klar til at forlade fabrikken. På den måde undgår man at skulle lagre elementet unødigt længe. Det er penge værd,” forklarer Casper Rosengaard Villumsen.

Forebygger tvister i byggeriet


Sensorer i betonelementer vil også kunne forebygge de tvister, som nogle gange forekommer i byggebranchen, tilføjer projektlederen:

”Hvis et element viser sig at være skadet, er det svært at afgøre, om skaden var med fra fabrikken, eller den er opstået i forbindelse med forkert opbevaring af elementet på byggepladsen. Med en indbygget sensor har fabrikanten dokumentation for, at elementet var i orden, da det forlod fabrikken.”

Som en del af innovationskonsortiet har Teknologisk Institut fremstillet sensorer, der kan løse opgaven, og i samarbejde med Lunds Universitet er de afprøvet med held.

Stykprisen er den kritiske faktor

I den nuværende udgave er sensorerne for dyre til, at de kan få bred anvendelse i byggeriet. For store infrastrukturanlæg kan man godt acceptere, at en sensor koster 100 kr. eller mere. Men hvis man skal indbygge sensorer i elementer, der bruges i det almindelige byggeri, skal prisen ned.

”De sensorer, som er brugt i forskningsprojektet, har vi selv lavet her på Teknologisk Institut, og vi er selvfølgelig ikke de rette til at køre en industriel produktion. Når en virksomhed forhåbentligt overtager produktionen, er det klart, at stykprisen vil falde markant,” siger Casper Rosengaard Villumsen.

Styrelsen for Forskning og Innovation på DenOffentlige.dk Styrelsen for Forskning og Innovation
Aktivitet: Artikler: 5 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer