Borgerperspektiv

Introduktion Patient med tilbagevendende rehabiliteringsbehov pga. kroniske følger efter sygdomBeskrivelse af aktivitet og forløb m.v.NN er en 59-årig mand, der fik polio i 1950, 2 år gammel, med blivende lammelser i højre underben og fod. Han har i sit voksenliv undgået at tænke over sine poliofølger, men har valgt job og hobbys, der ikke var fysisk krævende. Han har aldrig talt med sine nærmeste om senfølgerne af poliosygdommen.

NN faldt for 3 år siden og fik et kompliceret brud i venstre ankel. Han oplevede efterfølgende, at hans funktionsevne var blevet væsentligt forringet. Han var blevet bange for at falde, kunne ikke gå så langt og han følte sig mere træt.
NN har arbejdet som freelancejournalist. Han mistede sygedagpengene efter 1 år sygemelding og blev derefter meldt ledig. Han er usikker på, hvordan de sidste år på arbejdsmarkedet skal forløbe. NN bor med sin kæreste i eget et-plans hus med have. Han har handicapbil uden specialindretninger. Han dyrker ingen regelmæssig motion, men læser og skriver meget.
NN blev henvist til et rehabiliteringscenter med specialviden om polio. Hans eget mål var, at han igen fik tilknytning til arbejdsmarkedet.
Ved første lægeundersøgelse vurderes det, at der var behov for en tværfaglig indsats fra fysioterapeut, bandagist, socialrådgiver og psykolog.
Hele undersøgelsesforløbet var meget belastende for NN, både fysisk og psykisk. Det var svært for ham at få ribbet op i gamle traumer fra en barndom med polio. Fysisk var udholdenheden ringe og han udtrættedes hurtigt.


Den tværfaglige intervention har bestået af:
Fysioterapi som primært indeholdt smertebehandling af venstre fodled, styrketræning generelt og balancetræning på land og i varmtvandsbassin.
Kontakt med bandagist. NN fik indlæg i begge sko og gangfunktionen forbedredes.
Samtaler med psykolog, der drejede sig om at nå frem til en accept af den nye situation med nedsat funktionsevne og om hvordan NN skulle håndtere den fremover.
Samtale med socialrådgiver om fremtidig tilknytning til arbejdsmarkedet. NN blev efter aftale med kommunens sagsbehandler sygemeldt under rehabiliteringsforløbet. H ville samtidig søge job som journalist.


NN deltog i et tværfagligt undervisningsforløb for patienter med poliosenfølger og pårørende. Undervisningen bestod af oplysning om sygdommen polio, træningsprincipper og vejledning i energiøkonomisering og udveksling af ideer til nye mestringsstrategier. Desuden var der indlæg om brug af hjælpemidler og om sociale rettigheder.
NN udtrykte efterfølgende stor tilfredshed med forløbet. Han øgede sin fysiske udholdenhed, følte at han var bedre til at coope med sin situation og kom i arbejde som lærervikar på en skole.

Betydning

Denne case indikerer, at en tværfaglig rehabilitering kan føre til bedre funktion og større livskvalitet hos en person med kronisk nedsat funktionsevne som følge af polio. Selv om han kun havde været ude for et mindre traume, havde det stor indflydelse på hans dagligliv, og der var behov for en tværfaglig indsats.
For denne patientgruppe og andre med kroniske sygdomme, er det af stor betydning, at der findes tilbud om målrettede tværfaglige tilbud på de tidspunkter i deres kroniske forløb, hvor de har behov for det. Ofte vil det dreje sig om tilbagevendende behov igennem livet.
 

Fremmende/hæmmende faktorer

Samlet tværfaglig rehabiliteringsindsats har virket fremmende i forhold til at give en borger med kronisk nedsat funktionsevne, der efter et traume har svært ved at fungere i dagligdagen, tro på fremtiden, så han igen har magten over sit eget liv.

Temaer

Behov for livslangt tilbud om tværfaglig rehabilitering til borgere med kronisk nedsat funktionsevne.

Praksishistorie nr. 26

Institution/Organisation: PTU´s RehabiliteringsCenter
Kontaktperson: Britta Quistgaard/Ellen Madsen

Kilde: Praksishistorie 26 i "Rehabilitering i Danmark 2010
- beskrevet gennem praksishistorier",Rehabiliteringsforum Danmark
November 2010

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer