Ny teknologi gør det nemmere at løfte svage ældre

Tre pilotkommuner har haft succes med at vise, at det ikke længere er nødvendigt med to personer til de tunge løft i ældreplejen. Med nye personløftere og oplæring af medarbejderne kan op til 74 procent af alle løft, der tidligere krævede to medarbejdere, nu klares af én. Afgørende for projektets succes var at ændre gamle vaner og arbejdsgange.


På Plejecenter Havebæk i Odense Kommune er sosu-hjælper og forflytningsvejleder Pia Nørgaard tilfreds. Et projekt finansieret af ABT-fonden har gjort det nemmere at hjælpe svage ældre fra fx sengen og ud på badeværelset.

I tre ud af fire tilfælde kan loftslifte med tilhørende udstyr faktisk halvere antallet af arbejdstimer brugt på forflytning. Hvor der tidligere skulle to medarbejdere til, kan flytningerne i dag klares af én – i samme tidsrum.

Bedre arbejdsmiljø
For Pia Nørgaard og den ældre betyder det, at de hverken risikerer at skulle vente på en lift, der måske bliver brugt et andet sted, eller på en anden medarbejder, der skal hjælpe med at bruge den. Men ikke mindst betyder det, at hverdagen bogstaveligt talt er blevet lettere:

”Der er blevet sparet minutter og hænder med de nye lifte, men vi kan også virkeligt mærke det på arbejdsmiljøet: Vi får færre skader og smerter,” siger Pia Nørgaard.

”Og så er det også mere skånsomt for borgeren, fordi der er færre ryk,” fortæller hun.

Beboeren Anna Lise Andersen er en af dem, der dagligt har brug for hjælp. Hun føler sig tryg ved de nye velfærdsteknologier og synes, de er en fordel for personalet:

”De skal spare deres rygge. Jeg siger gerne til dem, at de skal passe på dem selv. De skal jo holde længe endnu.”

Samlet set har 196 borgere deltaget i projektet i Odense, Slagelse og Århus.

Nye arbejdsgange
Som en del af projektet har Odense Kommune, der i en årrække har haft særlig fokus på forflytninger, oplært sine forflytningsvejledere i det nye hjælpemiddel. Disse nøglepersoner har derefter kunnet vejlede og støtte kollegaerne i at bruge de nye loftslifte og omlægge deres arbejdsgange.

”Forflytningsvejlederne har haft stor betydning for os. De er der jo i hverdagen og kan hentes, hver gang det er nødvendigt,” siger Karin Theilgaard, der er projektleder i Odense Kommune.

Hun vurderer, at det har været afgørende at få fat i dem, der bruger udstyret i hverdagen.

”Det har været en udbredt politik hos kommunerne, at der altid skulle to medarbejdere til for at forflytte en borger. Så vi var oppe imod nogle indgroede vaner, da vi skulle lære medarbejderne at føle sig trygge ved at bruge de nye hjælpemidler på egen hånd,” siger Karin Theilgaard.

Løbende oplæring og vejledning
På Plejecenter Havebæk har forflytningsvejleder Pia Nørgaard haft en afgørende rolle. Hun understreger, at det kræver vedholdende ledelsesmæssigt fokus, hvis teknologien skal udnyttes optimalt:

”Vores ledelse har været rigtigt gode til at give os tid til at lære udstyret at kende, og der har været plads til, at jeg har været sat af til det som ressource.”
Alle medarbejderne har været på et to-dages kursus. Én dag gik med at lære at bruge udstyret, mens to halve dage foregik på plejecentrene med besøg af en terapeut og et stormøde for hele personalegruppen. Forflytningsvejlederne har derudover ekstra årlige kursusdage samt tid til at kunne vejlede kollegaer. Desuden er der løbende oplæring af nye medarbejdere på de kurser, kommunerne allerede afholder.

Hjælpemidler skal kombineres
Servicestyrelsen har stået i spidsen for det samlede projekt på tværs af alle tre deltagende kommuner. Styrelsen estimerer, at 20.000 borgere i Danmark ikke selv kan bevæge sig rundt og derfor har behov for at blive forflyttet flere gange i løbet af dagen.

For at høste den fulde gevinst skal hele arbejdsgangen – både forflytning og bad eller toiletbesøg – forsvarligt kunne udføres af én medarbejder. Derfor bør personløfterne bruges i kombination med en flytbar bade-/toiletstol med kipfunktion. Det giver desuden bedre arbejdsstillinger for medarbejderen.


Mange millioner kan spares
Servicestyrelsen skriver i evalueringsrapporten af projektet til ABT-fonden, at der – baseret på projektets erfaringer – er et stort potentiale i at udrulle løsningen nationalt.

Hvis 3 ud af 4 af alle forflytninger på plejehjem og i hjemmeplejen fremover bliver udført af én person, forventes løsningen at kunne frigøre op mod 800 årsværk på landsplan.

Så selv om omkostningerne for at indføre personløfterne mv. nationalt er over 800 mio. kr., vil investeringen – med en målrettet omlægning af arbejdsgange – allerede have tjent sig selv hjem på ca. tre år.

Årene efter vil kommunerne kunne spare over 200 millioner kroner årligt, sammenlignet med i dag.

Hertil kommer mindre sygefravær hos medarbejderne i ældreplejen, hvilket der dog ikke er udarbejdet konkrete beregninger på.


Den endelig rapport kan findes på ABT-fondens hjemmeside

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer