Rådgivning til en kommune om valg og indretning af handicapbil til en borger, som har søgt om støtte hertil

Introduktion Borgeren har søgt om støtte til køb og indretning af handicapbil i bopælskommune. Støtten søges i henhold til Servicelovens § 116. Det er kommunens opgave at behandle ansøgningen, herunder at tage stilling til billigst egnede bil og indretning. Regionalt videnscenter tilbyder at løse opgaven vedr. valg og indretning af handicapbil og bopælskommune har i dette tilfælde valgt at benytte sig af dette tilbud.


Beskrivelse af aktivitet og forløb m.v.

Kommunen sender deres foreløbige indstilling til sagen samt aktuelle oplysninger fra læge, fysioterapeut samt oplysninger om evt. krav i borgerens kørekort til regionalt videnscenter.
En terapeut i herfra indkalder borgeren og evt. pårørende samt kommunens sagsbehandler til et møde. På mødet afklarer man sammen borgerens funktionsevne og deraf følgende krav til bil og sætter et mål for, hvad der skal til, for at borgeren kan blive selvhjulpen i forhold til at
køre bil/ til at blive transporteret i bil, hvis borgeren ikke selv skal være chauffør.
Terapeuten foretager efterfølgende konkrete afprøvninger af biler med borgeren for at finde frem til billigst egnede produkt, som opfylder de opstillede krav. Hvis borgeren selv har et ønske om et bestemt produkt som er dyrere, afprøves dette, da borgeren har mulighed for at købe
til, hvis dette produkt også er egnet.
Terapeuten skriver efterfølgende en rapport, som sendes til kommunen og kopi til borgeren. Kommunen anvender rapporten i deres endelige stillingtagen til bevilling.


I den aktuelle sag er borgeren en 48 årig kvinde med en langsom progredierende muskelsvindslidelse, amyotrofiks lateral sclerose. Hun har betydelig nedsat kraft i arme og ben og er permanent kørestolsbruger. Hendes lungefunktion, vejrtrækning samt talefunktion er påvirket.


Borgeren har brug for hjælp til stort set alt og har vågne hjælpere tilknyttet 24 timer i døgnet. Borgeren bor sammen med sin mand i hus, som er indrettet til hende som permanent kørestolsbruger.
Manden er pedel på en nærliggende skole.
Det er nødvendigt for borgeren at have en handicapbil indrettet til hende som kørestolsbruger, da det er hendes eneste mulighed for at komme ud fra hjemmet. Hun har hidtil haft handicapbil, som var indrettet til hende som chauffør. Ved denne ansøgning om udskiftning af bilen har
hun valgt ikke at køre bil mere, primært på grund af den nedsatte kraft i armene. Hendes mand skal være den primære chauffør.


På mødet aftales en målsætning om at borgeren skal kunne:


- køre ind i bilen, siddende i sin kørestol
- kunne medbinge sine hjælpemidler
- hjælpemidlerne skal kunne spændes fast

Der opstilles krav til bilen og der foretages afprøvning af en demobil, en minibus indrettet med løftekran. Afprøvningen viser, hvordan bussen skal indrettes, så den lever op til kravene om at kunne anvendes som køretøj for borgeren i de næste 6 år, som er det, loven foreskriver.
 

Det har hidtil været praksis i bopælskommunen, at man kunne indrette en bus, så den handicappede borger kunne sidde på passagersiden i sin bil ved siden af chaufføren under kørsel og på den måde være ligestillet alle andre ægtepar, der kører sammen i bil. Dette hvad enten der
var deciderede krav hertil eller ej.
På baggrund af en afgørelse i det sociale nævn har kommune besluttet, at kommunen ikke bevilger indretning til dette mere. Den handicappede borger må sidde i "anden række" bag chaufføren.
Der tages tilbud på den billigste løsning, som kommune vil bevilge.
Samtidig beskrives konsekvenserne ved at lade borgeren sidde "anden række" under kørsel.
 

Betydning

I dette tilfælde drejer det sig om en borger med en progredierende lidelse, som har handicapbil og som nu søger denne udskiftet.
Det er af overordentlig stor betydning for et godt udfald af sagen, at bruge borgerens vurderinger og erfaringer med bil gennem et langt forløb samt at se på hvilken sygdom og prognose, det handler om. I den aktuelle sag har borgeren på nuværende tidspunkt selv valgt, at hun
ikke længere vil køre bil.
 

Fremmende/hæmmende faktorer

Fremmende faktorer:
Borgeren er meget bevidst om sin egen funktionsevne, hvad hun kan og ikke kan Hun er meget viljestærk og ved hvad hun ønsker
Hun er god til at samarbejde og forstår, når man forklarer hende om love og regler
Hun er handlekraftig og vil f.eks. anke et evt. afslag på indretning af bilen, så hun kan sidde foran ved siden af sin mand.


Hæmmende faktorer:
Ud over den fysiske funktionsnedsættelse har borgeren en meget svag stemme, nogen dage kan hun slet ikke sige noget.
Hun har lungeproblemer og begyndende vejrtrækningsbesvær.


Temaer

I rapporten beskriver terapeuten hvilken løsning, der er billigst egnet i forhold til de krav der er opstillet og i forhold til det bevillingsniveau, kommunen foreskriver.
Derudover beskriver terrapeuten følgende konsekvenser:
Borgeren vil ikke kunne kommunikere med chaufføren under kørsel, da hendes stemme er meget svag og det til tider er svært for hende overhovedet at tale.
Hun vil heller ikke på anden måde kunne påkalde sig chaufførens opmærksomhed, som f.eks. at række ud efter ham, da hun har nedsat kraft i begge arme.
Hun vil ikke kunne se ud af forruden under kørsel, da stol og nakkestøtte foran hende vil tage udsynet. Dette er muligvis grunden til, at borgeren, som hun selv oplyser det, vil blive køresyg
ved at sidde i denne position.
Hvis borgerens vejrtrækningsbesvær bliver værre, vil hun have meget svært ved at gøre chaufføren opmærksom på dette under kørsel.
Endvidere vil der ved den billigste løsning kun være plads til een person i bilen foruden borgeren, nemlig chaufføren, når der også skal være plads til de nødvendige hjælpemidler og fastspænding af disse. Hvis borgeren sad foran i bilen ved siden af chafføren, ville hjælpemidler kunne spændes fast bag hende og dermed ville der være 2 sæder disponible bag i bilen.


Temaet for denne sag er, at det bevillingsniveau, som kommunen lægger i en bilsag, ikke imødekommer det krav der stilles for at bilen kan imødekommer borgerens behov.
Borgerens vil anke afgørelsen, hvorfor der forhåbentlig kommer en principafgørelse på sagen, som kan blive retningsgivende for kommende bilsager.

Praksishistorie nr. 27

Institution/Organisation: Center for kommunikation og hjælpemidler, Regionalt Videnscenter,
mobilitetsområdet

Kontaktperson: Kirsten Drivsholm

Kilde: Praksishistorie 27 i "Rehabilitering i Danmark 2010
- beskrevet gennem praksishistorier",Rehabiliteringsforum Danmark
November 2010

Kommentarer
  • 05.05.14 søren
    valg af handicapbil

    Når komunner vælger bil mærker skal de vælger den billigeste der er
    Som ford , fiat men hvorfor skal den være så stor hvis man kan få en mindre bil til samme pris og der er mere økonomisk også selv om man er bundet til el kørerstol

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer