"Det er helt tydeligt, at det forvaltningen af tavshedspligten er et problem. Som pårørende kan du opleve, at lægen på den ene afdeling har én holdning til tavshedspligt, mens lægen på den anden afdeling håndterer den anderledes," siger næstformand for BEDRE PSYKIATRI, Katrine Tilma.
Undersøgelsen fra BEDRE PSYKIATRI viser, at de pårørende oplever at blive sat uden for døren, uden mulighed for at få viden om, hvordan deres psykisk syge ven eller familiemedlem har det. Det er svært at forestille sig en lignende situation ved fysiske sygdomme.
"Problemet er måske, at nogle læger har det udgangspunkt, at den psykisk syge ikke vil have, at de pårørende får noget at vide. Men det ville du aldrig kunne forestille dig inden for fysiske sygdomme. Hvis en mand bliver kørt ned og ligger i koma, vil man altid orientere de pårørende og løbende holde dem opdaterede omkring bedringer og forværringer. Også selv om manden ikke har givet tilladelse til det," påpeger Katrine Tilma.
Forældre til et barn med psykisk sygdom, vil ofte blive meget berørt af tavshedspligten, når barnet fylder 18 år. "De oplever en pludselige mur af tavshed. Hvor de før blev inddraget og var samarbejdspartnere, skal de pludselig kæmpe for at få at vide, hvordan deres barn har det. Bare fordi barnet er blevet 18 år," siger Katrine Tilma.
Flere undersøgelser har vist, at inddragelse af de pårørende, mindsker risikoen for genindlæggelser markant. Det er derfor nødvendigt, at tavshedspligten håndteres rigtigt. Så der er så god mulighed for pårørendeinddragelse som muligt.
Læs hele undersøgelsen her.
