Foto: CONCITO, Stefan Frank Thor Straten

Connie Hedegaard bliver bestyrelsesformand for Berlingske Media

Berlingske Media melder om skift i toppen af bestyrelsen, kort efter en ny strategi for huset er annonceret.

Connie Hedegaard er tiltrådt som ny bestyrelsesformand for mediehuset Berlingske Media.

Hun afløser dermed Kim Graven-Nielsen, der fortsætter som medlem af bestyrelsen.

Det skriver koncernen i en pressemeddelelse mandag. 

- Sjældent har mediernes udfordring med at få økonomi og publicisme til at gå op i en højere enhed været større - og sjældent har samfundets behov for, at man lykkes med lige præcis den udfordring været større, siger hun.

- At sikre at Berlingske Media også i fremtiden kan løfte sin helt centrale opgave i det danske samfund, er en opgave jeg glæder mig til at blive en del af, siger Hedegaard.

Få overblik fra DenOffentlige

DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur

Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.  

Connie Hedegaard har flere formandskaber på CV'et. 

Hun er i dag formand for klimafonden KR Foundation, den grønne tænketank Concito, Aarhus Universitet og har en række bestyrelsesposter.

Desuden har hun tidligere siddet i Folketinget for Det Konservative Folkeparti og været Danmarks EU-kommissær.

Men den brede karriere omfatter også en stilling som journalist på Berlingske, chef for DR's Radioavisen og studievært på DR2 Deadline.

For nylig offentliggjorde Berlingske Media, at 93 stillinger skulle skæres. Det medførte strejke fra flere af de ansatte.

Internt i Berlingske Media er det med begejstring, at dagens nyhed kommer på bordet, fortæller Christian Van Thillo, der er administrerende direktør for De Persgroep, som ejer mediekoncernen. 

- Hun (Connie Hedegaard, red.) har indsigt i medier, har en moderne, konservativ forståelse af samfundet og et internationalt udsyn, som gør hende til en stærk sparringspartner for ledelsen og aktionærerne, siger han.

Den røde tråd i omlægningen af mediehuset er, at Berlingske skal være endnu mere digital, og så skal både medarbejderstaben og forretningen trimmes.

Det indbefatter blandt andet, at børneavisen Kids News lukkes, og at BT får reduceret sit sideantal. Desuden skifter gratisavisen Metroexpress navn til BT Metro.

/ritzau/

Emneord: 200318, Connie Hedegaard, Berlingske Media, Bestyrelsesposter, Kim Graven-Nielsen, Christian Van Thillo
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 23.06.21 Ledelse
    Ny regionsrådsformand i hovedstaden

    Et enigt regionsråd udpegede tirsdag aften den socialdemokratiske gruppeformand til at afløse Sophie Hæstorp Andersen, der fortsætter som menigt medlem – og skal fokusere mere på valget til overborgmesterposten i København

  • 21.06.21 Ledelse
    Redningsmænd får Forsvarsministerens Medalje

    Forsvarsministerens Medalje uddeles én gang om året og tildeles personer, der har ydet en anerkendelsesværdig eller frygtløs indsats. I dag overrækker forsvarsminister Trine Bramsen Forsvarsministerens Medalje til fem redningsmænd fra kystredningstjenesten.

  • 17.06.21 Ledelse
    Dansk Ældreråd får ny formand

    På Danske Ældreråds repræsentantskabsmøde den 16. juni er Inger Møller Nielsen uden modkandidat valgt som ny formand for ældrerådenes landsorganisation. Hun afløser Mogens Rasmussen, der efter to år på posten, har valgt ikke at genopstille.

  • 20.03.18 Velfærd
    Ministeriet evaluerer: Reform af førtidspension og fleksjob godt på vej

    Reformen af førtidspension og fleksjob er godt på vej, og rigtig mange borgere er tilfredse med deres forløb, viser en omfattende evaluering af reformen. Men der er også udfordringer på området. Det gælder i særlig grad manglende indsats i ressourceforløb. Beskæftigelsesministeren åbner for ændringer og indkalder nu forligskredsen til politiske drøftelser.

  • 20.03.18 Ledelse
    AU starter nyt forskningscenter for offentlig ledelse

    Centret skal være et internationalt kraftcenter for levering af forskningsbaseret viden om offentlig ledelse og forankres på Institut for Statskundskab, opkaldt efter Kronprins Frederik.