"Vi blev født som iværksættervirksomhed med fritvalgsordningen i 2003 og har i årene derefter opbygget en sund virksomhed, der er kendt som en troværdig leverandør af personlig pleje og praktisk hjælp til ældre og handicappede" - Adm. Direktør Henrik Stæhr

Cura Gruppen melder sig ind i Dansk Erhverv Arbejdsgiverforening

Cura Gruppen har i dag meldt sig ind i arbejdsgiverforeningen Dansk Erhverv og dermed tiltrådt deres overenskomst med FOA pr. 16. marts 2015. Valget er faldet på Dansk Erhverv, fordi arbejdsgiverforeningen bedst tilfredsstiller Cura Gruppens behov for professionel bistand.

Samtidig med beslutningen om indmeldelse i Dansk Erhverv Arbejdsgiverforening ønsker Cura Gruppen at indlede forhandlinger med fagforbundet FOA om en lokalaftale, der er tilpasset kundernes og medarbejdernes behov for fleksibilitet.

Udover at yde hjemmepleje til borgere i Allerød, Furesø, Hillerød, Hørsholm og Rudersdal yder Cura Gruppen hjælp til handicappede, ligesom gruppen driver bostedet Godthåbsvej for senhjerneskadede i Hillerød.

Læs også: Privat marked i skruetvinge: Virksomheder raser

Administrerende direktør Henrik Stæhr siger i en kommentar, at indsatsen for at styrke Cura Gruppen fortsætter:

- Vi blev født som iværksættervirksomhed med fritvalgsordningen i 2003 og har i årene derefter opbygget en sund virksomhed, der er kendt som en troværdig leverandør af personlig pleje og praktisk hjælp til ældre og handicappede. Vi er desuden kendt for at være en god arbejdsplads og har to gange været nomineret til vækstprisen ”Entrepreneur of the Year”. På baggrund af vores høje kvalitet har vi derudover det seneste år vundet tre kommunale hjemmepleje udbud.

- Organiseringen i Dansk Erhverv Arbejdsgiverforening er i vores øjne det næste logiske skridt for at fastholde de gode resultater, som medarbejderne har skabt siden 2003, siger Henrik Stæhr, der sammen med driftsdirektør Jakob Damsgård udgør direktionen i Cura Gruppen.

Emneord: Hjemmepleje, Handicap, Fagforening, Cura Pleje, FOA, OPS, Konkurrenceudsættelse, Overenskomstforhandlinger, Overenskomstaftale

TILMELD NYHEDSBREV

Læs også