Pris: 600 til 800 millioner kroner.
Så meget vil det koste, hvis genoptjeningsperioden til dagpenge bliver halveret til 26 uger, sådan som SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti kræver i forbindelse med de igangværende forhandlinger om finansloven.
Det fremgår af et svar, som finansminister Bjarne Corydon (S) har givet til Folketingets Finansudvalg fredag. Prisen skyldes, at den strukturelle beskæftigelse ventes at falde med mellem 1700 og 2500 personer.
- De eksisterende skøn peger i retning af, at en halvering af genoptjeningskravet vil mindske den strukturelle beskæftigelse med 1700-2500 personer og indebære en svækkelse af de offentlige finanser i størrelsesordenen 0,6-0,8 milliarder kroner strukturelt, lyder det i svaret fra ministeren.
Corydon understreger dog, at tallet kan blive større, fordi skønnene udelukkende indregner de direkte udgifter ved at flytte de personer, der så igen falder ind under dagpengesystemet, tilbage på offentlig forsørgelse.
Ministeren henviser til, at empiriske studier fra udlandet tyder på, at beskæftigelseskravet for optjening og genoptjening af dagpengeretten påvirker adfærden i hele arbejdsstyrken og kan have "større virkning på de offentlige finanser end angivet".
Omvendt argumenterer SF og Enhedslisten med, at et kortere genoptjeningskrav vil få folk til at tage tidsbegrænsede stillinger, som det ellers kan være svært at få besat, og at det vil få flere folk i arbejde.
Ifølge cheføkonom i den liberale tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen, bør regeringen give "mindre generøse dagpenge".
- Min anbefaling er derfor, at man reducerer dagpengene med 10 procent. Det vil skønsmæssigt øge beskæftigelsen med 14.000 personer og forbedre de offentlige finanser med cirka fire milliarder kroner, vurderer Mads Lundby Hansen.
Dagpengeområdet har været et af dansk politiks helt store stridspunkter, siden der blev gennemført en reform i 2010, der halverede dagpengeperioden til to år og fordoblede genoptjeningskravet til 52 uger.
