Lad det være sagt med det samme: Det er afgørende, at kommunerne hele tiden undersøger, hvordan vi kan løfte vores opgaver på nye og bedre måder – så vi får mest mulig service for pengene.
En del af det arbejde består i at finde ud af, hvor teknologien kan gøre os en tjeneste, så livet bliver nemmere både for medarbejderne og de borgere, der har brug for fællesskabets hjælp.
Men det er klart, at den enkelte kommune ikke skal udvikle hver eneste teknologiske løsning selv. Og derfor er kommunerne allerede godt i gang med at koordinere de nyskabende initiativer.
OPI-stafetten
OPI-stafetten skal udvikle og udbrede viden om, holdninger til, udfordringer for og de mange muligheder i Offentlig-Privat Innovationssamarbejde.
Hvordan kan det offentlige og erhvervslivet sammen udvikle nye løsninger, som har potentiale til at give skatteborgerne mere for deres penge, og virksomheder muligheder for at skabe ny vækst og arbejdspladser?
Det er OPI-Lab - Laboratorium for offentlig-privat innovation og velfærdsteknologi - der igangsætter stafetten på DenOffentlige.dk.
Et godt eksempel er Velfærdsinnovation Sjælland, som er et samarbejde med fokus på velfærdsteknologi mellem de 17 kommuner i Region Sjælland.
Samarbejdet er opstået, fordi vi i de sjællandske kommuner har set, at det er smartest at udvælge en række projekter og afprøve dem samtidig. På den måde høster vi hurtigere værdifulde erfaringer, end hvis vi hver især skulle opfinde 17 dybe tallerkner.
I kommunerne har vi et ansvar for at blive endnu bedre til at samordne og koordinere de velfærdsteknologiske løsninger og projekter. Derfor har KL etableret et Center for Velfærdsteknologi, som finansminister Bjarne Corydon også nævnte i sit blogindlæg.
Centrets centrale opgave er at indsamle og formidle viden og erfaringer inden for velfærdsteknologi. På den måde undgår vi, at kommunerne spilder ressourcer på dobbeltarbejde.
Gevinster, der kan mærkes
I den offentlige debat fremstilles velfærdsteknologi ofte som kolde robotter, hvis effekter og gevinster udelukkende opgøres i kroner og øre, der kan plottes ind i kommunens regneark.
Men det er langt fra virkeligheden. Ofte betyder nye teknologier større selvstændighed og selvværd for borgene, fordi de bliver mindre afhængige af personlig hjælp. Samtidig opnår medarbejderne et bedre arbejdsmiljø. Det er bløde værdier og vigtige gevinster, der kan mærkes .
Vi ved, at mange mennesker er i berøring med teknologierne hver dag. Derfor er det også ekstra vigtigt, at udbredelsen af teknologierne sker på baggrund af veldokumenterede erfaringer. Det noterer jeg mig heldigvis også, at både Bjarne Corydon og DI’s direktør Karsten Dybvad finder afgørende.
Det kommunale bidrag
Hvis vi vil sikre, at der sker en kontinuerlig nyskabelse til fordel for både borgere, virksomheder og det offentlige, må vi betragte udviklingen af nye teknologier som en fælles opgave for den offentlige sektor og det private marked.
Kommunerne løfter vores del af opgaven. Vi har en vigtig aktie i det innovative samarbejde med virksomhederne. Og den tager vi alvorligt.
Både medarbejdere og borgere er ofte glade for at deltage i projekterne, som giver virksomhederne en unik mulighed for at afprøve og udvikle nye teknologiske løsninger. Det giver desuden virksomhederne en stor mulighed for bagefter at bruge deres erfaringer i deres markedsføring. Og det, synes jeg, er et godt kommunalt bidrag.
Karsten Dybvad efterlyser et offentligt/kommunalt set-up, så vi får bedre rammer for at dele viden om offentlige-private innovationsprojekter på tværs af myndighedsgrænser. Det kan være en løsning. Men jeg håber, vi også er enige om, at erhvervslivet har et ansvar i forhold til at skabe overblik og informere kommuner om erfaringer fra projekter med nye teknologier, der er gennemtestede og veldokumenterede.
Stafetten går til Bente Sorgenfrey
Jeg vil gerne sende blogstafetten videre til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og spørge hende om, hvordan hun mener, at fagbevægelsen kan bidrage til udbredelsen af offentlig-privat-innovation?
