Danmark skal gå forrest i kampen mod klimaforandringer

Politik

28/03/2019 09:54

Shahzad Riaz

Klimaforandringerne er en kendsgerning, og vi kan ikke løbe fra det. Hvis vi ikke tager de rigtige skridt for at standse den negative udvikling, har vi ikke en planet at videregive til vores børn og børnebørn - det burde være oplagt at handle.

Men vi gør ingenting. Alle ser elefanten i rummet - men ingen handler. For kampen mod klimaforandringerne kræver at vi ændrer vores adfærd og gør tingene på en ny måde.

Vores afhængighed og forbrug skal bevæges drastisk væk fra de ting, der skader miljøet. Væksten skal ikke kun måles på den økonomiske bundlinje, men også på en social og en miljømæssig bundlinje.

Danmark kan og bør gå forrest. Danmark er et lille land, hvor indbyggerne er højtuddannede. Vi er et land med mange ressourcer. Vores bevidsthed om klimaændringer og viljen til at bekæmpe dem er blandt de højeste i verden. Danmark er blandt de få lande, der er bedst egnet til at vise vejen til resten af ​​verden. At ændre vores afhængighed af miljøskadeligt forbrug er forholdsvis let - men vi skal tage de nødvendige skridt.

Danmark kan gå forrest ved fuldstændigt at udfase ​​fossile brændstoffer til dække energibehovene, blandt andet ved at overgå til rene kilder, såsom vind- og energiproduktion og biogas. Vi har muligheden for at opnå en genanvendelse af vores affald på 100%. Vi bør i Danmark sætte et eksempel for verden og blive et globalt videncenter i kampen mod klimaændringer.

Alternativet har foreslået statsplan, der reviderer regeringens struktur med 15 nye ministerier - mest bemærkelsesværdigt, at et grønt ministerium fører tilsyn med aktiviteter fra alle andre statslige organer. Med denne plan kan Danmark reducere afhængigheden af ​​klimaffektivt forbrug drastisk i 2030 - og vise verden, at det kan lade sig gøre.

Udgifterne til forslaget er høje, men vi har råd til det. Vi skal foretage denne investering for vores fremtidige generations skyld.

Mest Læste

Annonce