Danmark står stille: Manglende vækst har kostet over 100 mia på få år

Det går ud over hver eneste dansker, at lande omkring os er i vækst mens vi står stille i Danmark. Advarselslamperne blinker rødt, og løsningen er at forlade forestillingen om, at Danmark automatisk er et af verdens rigeste lande, skriver Johnny Heinmann i et opråb til debatten om fremtidens velfærdsmodel.

Vi kunne have været mellem 100 og 200 milliarder kroner rigere, hvis dansk økonomi klarede sig lige så godt som vores nabolande Sverige og Tyskland. Men dansk økonomi står stille og har gjort det i snart 10 år. Alarmklokkerne burde bimle hos os allesammen. Fattige og rige. Socialt udsatte og middelklasse. Stærke og svage. Her er lidt om, hvor alvorlig en situation vi står i.

Velfærdsstat eller velfærdssamfund - hvor er velfærdsmodellen

Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.

Følg artikler og indlæg på temasiden her

Den velstand som samfundet taber, når væksten udebliver, er enorm. Alligevel fylder det kun lidt i velfærdsdebatten, der mest handler om, hvordan pengene skal bruges og meget lidt om, hvordan der skal tjenes.

Det blev tydeligt op til Folketingsvalget sidste år, hvor det regnede ned over vælgerne med milde gaver fra politikere, der gerne ville genvælges. Men husk lige på, at vi selv betaler for gaverne, og oven i købet gældsætter os for at betale dem.  

Væksten står stille

Danmark er på mange måder et godt land at etablere og drive virksomhed i. Vi har en god infrastruktur, tilliden mellem mennesker er høj, arbejdsstyrken er veluddannet og fleksibel, og korruption er et nærmest ukendt begreb. Som et lille land er virksomhederne vant til at tænke og handle internationalt.

Men når det drejer sig om vækst klarer vi os dårligere end alle vores nabolande.

Sverige, Norge, Tyskland og England klarer sig bedre. Vi skal helt til Sydeuropa og landene omkring Rusland for at finde steder med lavere vækst end her. Og det ser ikke ud til at forandre sig i den nærmeste fremtid. For nylig punkterede de økonomiske vismænd håbet om vækst i 2016, da de halverede deres – i forvejen beskedne - vækstskøn fra 2,1 % til blot 1,1 %. Man kan i øvrigt frygte, at skønnene kommer længere ned efter vi forleden fik tallene for 2015.

Lave vækstskøn for Danmark finder man også i prognoser fra OECD som vurderer, at Danmark vil få den 6. laveste vækst frem mod 2030 ud af 34 medlemslande.

Uden vækst, så bliver kagen ikke større, heller ikke selvom vi bliver flere, der skal spise af den. Og det bliver vi, for vi lever heldigvis længere og bliver mange flere ældre i fremtiden. Dertil kommer, at andelen af danskere og indvandrere, der forsørges af offentlige kasser aldrig har været større og i dag udgør mere end halvdelen af befolkningen.

Vi styrer mod kanten

EU-Kommissionen offentliggjorde den 4. februar 2016 nye tal for den økonomiske udvikling i EU landene. Beregninger fra Dansk Byggeri viser på den baggrund, at den svenske økonomi i perioden fra 2008 til nu er vokset med 14 %, den tyske med 8 % og den danske med 1,4 %.

Hvis dansk økonomi havde haft de svenske vækstrater siden 2008, havde samfundet været 233 mia. kr. rigere. Med tyske vækstrater, havde vi været 122 mia. kr. rigere.

På den korte bane er det mange penge af gå glip af. De kunne have været brugt til bedre skoler, sundhed, ældrepleje og skattelettelser mv.

På den længere bane risikerer vi, at Danmark fanges i en kronisk lavvækst, som Japan har været det siden 1990’erne. Desværre er det ikke længere et urealistisk scenarie. Det er den fremtid vi kigger ind i.

Det rammer os alle

Når statens udgifter accelerer i et hurtigere tempo end indtægterne, så kommer der til at mangle ressourcer og det økonomiske råderum indskrænkes. Gabet mellem den velfærd som danskerne betaler for, og den velfærd, der er penge til, bliver større og større. Det er fakta og ikke alverdens valgløfter og krav om mere velfærd kan ændre på det.

Det alvorlige her er, at situationen mest af alt rammer de mennesker, der er afhængige af offentlige ydelser og hjælp. Det rammer ledige, kontanthjælpsmodtagere, flygtninge, handicappede og andre borgere, der får offentlig forsørgelse og egentlig gerne vil være på arbejdsmarkedet. Det rammer ansatte på mindre og mellemstore virksomheder, der kun handler i Danmark, og det rammer ansatte i den offentlige sektor, der oplever konstante besparelser og krav om større effektivitet. Det rammer vores ældre og det rammer vores børn i daginstitutioner og skoler. Ja, det rammer sundhedssektoren, hvor debatten nu i gennem længere tid har handler om, hvilken medicin og hvilke behandlinger, vi har råd til.  

Luksusfælden

Danmarks velfærdssystem er med andre ord i en luksusfælde, hvor der kommer mindre ind, end der går ud. Der er strukturelt underskud på de offentlige finanser så langt øjet rækker. Vi gældsætter os for at opretholde en levestandard, som vi ikke har råd til. Væksten skulle have finansieret en stor del af det, men den kom ikke, og så mangler pengene.

Der er ingen ekstra penge i at beskatte virksomhederne og befolkningen hårdere. Dén grænse er for længst overskredet, og det høje skattetryk er ikke en del af løsningen, men en del af problemet.  

Når politikerne ikke kan skrue skatten yderligere op for at dække offentlige udgifter, så vedtager de finanslove med milliardstore underskud og fremrykker pensionsbeskatning for at få det hele til at se lidt pænere ud, upåagtet at det efterlader et hul i fremtiden, hvor pengene vil mangle.

Leveomkostningerne herhjemme er også i den høje ende, faktisk 43 % over EU gennemsnittet. Det betyder, at når f.eks. en tysk familie bruger 104 kr. på almindelige ting som mad, bolig, transport osv. så skal en dansk familie bruge 143 kr. for at købe det samme. Høje leveomkostninger og høje personskatter og afgifter er med til at presse lønningerne op, og dermed øge virksomhedernes omkostninger. Det skader eksporten og gør det mindre attraktivt at investere i Danmark.

Private virksomheder er nøglen til vækst

Skal vi skabe vækst, så skal vi også have borgere, der kan besætte de nye jobs, der opstår. Men også her er vi presset, for de kommende år kommer der små årgange ind på arbejdsmarkedet, mens flere hundrede tusinde forlader det for at gå på pension. Vi kommer til at mangle hænder, som man har sagt i årevis. Den udvikling får ledighedstallene til at se "fornuftige" ud, men det er skønmaleri. Der kan lynhurtigt opstå flaskehalsproblemer, som risikerer at kvæle et opsving inden det rigtigt når at komme i gang.

Derfor skal vi sikre et mere rummeligt og fleksibelt arbejdsmarked, hvor det er attraktivt at arbejde både for borgere på offentlig forsørgelse og for højtlønnede. Den ene gruppe er fanget i både et beskæftigelsessystem, der stresser, og et skattesystem, der straffer. Den anden gruppe er fanget i en skruetvinge, der straffer med topskat og høje leveomkostninger. I begge grupper er det faktisk svært at se, hvad der skal motivere til at gøre den ekstra indsats, som samfundet har brug for de kommende år.

Noget tyder også på, at det ikke er attraktivt nok at etablere egen virksomhed i Danmark. Ifølge Eurostat er kun 8 % af danskerne selvstændige, mens EU gennemsnittet er 14 %. Tal fra Erhvervs- og Byggestyrelsen viser, at nye virksomheder er gode til at skabe vækst og arbejdspladser. Hvis antallet af selvstændige iværksættere var det samme som EU gennemsnittet, ville Danmark have 165.000 flere selvstændige.

Det stopper ikke her, for forleden afslørede nye tal vores manglende evne til at skabe store virksomheder. Ifølge en rapport fra Erhvervsstyrelsen er der simpelthen ikke skabt virksomheder med mere end 1.000 ansatte i Danmark inden for de seneste 20 år.

Vi har med andre ord alt for få nye virksomheder, og det lykkes ingen af dem at vokse sig rigtigt store.

Vækst i beskæftigelse og økonomi skabes nu engang af private virksomheder gennem initiativ, risikovillighed, idérigdom, gåpåmod og ikke mindst hårdt arbejde.

Når det går godt for virksomhederne - når der er fremdrift og overskud - så går det også godt for resten af samfundet. Virksomhederne ansætter nye medarbejdere; det er nemt at skifte job, og nyuddannede, fleksjobbere og flygtninge kan lettere få en fod indenfor på rigtige arbejdspladser.

Her er fem indsatsområder

Man kan spørge sig selv, om ovenstående så er vanskeligt, at gøre noget ved for et lille land som Danmark. Svaret er nej. Faktisk er det relativt enkelt at ændre retning, men det kræver politisk vilje og mod. Der skal justeres på områder, som mange politikere er bange for at tale om. Her er fem områder, der kan skabe en ny positiv udvikling i og for Danmark:

  • Det skal være mere attraktivt for virksomhederne at investere i Danmark.
  • Det skal være mere attraktivt for danske lønmodtagere at arbejde mere.
  • Det danske skattetryk skal normaliseres og vi skal holde op med at brandbeskatte arbejde, som om det var skadeligt. Det gælder naturligvis også erhvervsbeskatningen. Med verdens højeste skattetryk er Danmark “ekstrem blandt de ekstreme” og flere procentpoint foran nr. 2, som er Frankrig. Det skader vores konkurrenceevne og dermed vækst og velstand.
  • Politikerne skal fjerne overflødig regulering og uhensigtsmæssige særordninger, som spilder både samfundets og virksomhedernes ressourcer. F.eks. gavner det ingen, at 9.000 ansatte på landets jobcentre ikke ved, i hvilken grad de faktisk formidler nogle jobs. Et andet eksempel er bolig-job ordningen, som er både konkurrenceforvridende og bureaukratisk.  
  • Vi skal også spørge os selv, hvordan vi kan optimere afkastet af vores investering i uddannelsessystemet. Vil vi være blandt verdens rigeste i fremtiden, skal vi også være blandt verdens dygtigste.

Danmark har gode muligheder for at lykkes, men det kræver at vi vil og gør noget andet, end det vi plejer. Efter 10 års ørkenvandring uden vækst må det være på tide at komme i gang.

 
Emneord: Velfærdsstat eller velfærdssamfund, Vækst, Jobvækst, Skattetryk, Skat, Fremtidens Velfærd, Johnny Heimann, Liberal Alliance
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1828 | Events: 7 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 02.03.16 Knud Kjeldgaard
    Fjernet indlæg

    Tidligere i dag gav jeg et indlæg hvor jeg påviste en række udokumenterede og urigtige påstande i artiklen. Indlægget er nu blevet fjernet. Hvad med i stedet at tilbagevise det?

  • 02.03.16 ArkitektFirmaet Povl Petersen
    Skab tryghed og giv

    Til Jonny
    Når man brandbeskatter den øvre del af middelklassen, og gør den nedre fattigere, samtidig med at man straffer de, der vil skabe noget nyt, -sættes samfundet på lavvækst i årtier.
    Hvis alle betalte skat var der ikke noget problem, men man lader store selskaber trække over 135 milliarder ud af landet, til beskatning i skattely.
    Når man bygger et samfund op omkring utryghed og trusler om at hvis du kræver for meget i løn, så havner du til sidst i den "sorte gryde" uden nogen form for hjælp. Der får alm. lønmodtager til at spare op til "dårlige tider", der ligger over ca. 800 milliarder passive hen på alm. private konti, det sætter forbruget og samfundet i stå i årtier. Nok så meget risicis villig kapital i virksomhederne og lavere virksomhedsskat, øger ikke efterspørgslen, og sætter ikke noget i gang.
    Man vil hellere passivisere de ledige, og sulte dem til at tage lavtlønsjob som ikke findes, end at bede dem arbejde for støtten i offentlige service erhverv, end give en mulighed for at arbejde sig ud af fattigdommen, og blive iværksættere så man kan skabe sit eget job.
    OECD økonomer tror at hvis ledigheden, kommer ned under 5-6% så får vi lønglidning, og så taber vi konkurrenceevne, derfor har Claus Hjort med udligningsbidraget tænkt sig, at der skal fyres over 15.000 varme hænder i det offentlige. Det skaber mere modløshed og skruer os længere ned i en døds spiral.
    Skab tryghed med et nyt A-kasse system for alle, hvor man tilbydes service job i det offentlige, dvs. på ca. halv tid for den støtte vi får i dag, og bliv iværksætter på den andel halvdel af tiden.
    Så får vi tryghed, og de ældre bliver passet ordentlig, samtidig med at vi får en hær af iværksættere. Det vil få forbruget til at stige øget efterspørgsel osv.
    Kort sagt behandl folket ordentligt, så yder de meget mere for færre penge, og hvad er der glat i at have fuld beskæftigelse, det har de i Schweiz og de klarer sig ovenud flot i forhold til Danmark.
    Povl Petersen Dir. i iværksættervirksomheden Byggevarepriser.com

  • 01.03.16 Anne-Marie
    Der er mere nærliggende måder at skaffe 100 milliarder på....

    Inden man fuldstændigt omkalfatrer og deregulerer velfærdssamfundet skulle man måske starte med at få styr på skatteindrivelsen i Danmark? I følge denne miniserie fra DR om skeletterne i Skat - https://www.dr.dk/tv/se/skeletterne-i-skat/ - så har det kostet os mindst ligeså meget (80-100 milliarder), at man har mishandlet skat i årevis - uden at de ansvarlige chefer drages til ansvar.

    I sommer udtalte politikere og kommentatorer sig hånligt om den mangelfulde skatteinddrivelse i Grækenland - at dømme efter den historie, er opridses i Dr's dokumentar, er vi ikke meget bedre.


  • 01.03.16 Jens Jørn Pedersen
    Velfærd

    Når Danmark er en ledelse, der kun arbejder med at spare og lukke ned, så går det jo galt.
    Vi savner initiativer og investeringer i fremtiden.
    Det vigtigste at investere i er undervisning og forskning, der efterhånden er Danmarks egentlige ressource.
    Det er også vigtigt at investere i landbruget, der er Danmarks oprindelige ressource.
    Vi skal investere i et landbrug i balance med miljøet, og så skal man producere unika!

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også