Foto: Shutterstock

Dansk kommune ude med nyt initiativ: Nu bliver arbejdstiden røgfri

Gældende fra 1. oktober bliver arbejdstiden røgfri for alle ansatte i Aabenraa Kommune.

15. juni besluttede Økonomiudvalget i Aabenraa Kommune, at arbejdstiden fra 1. oktober er røgfri for alle ansatte.

"Beslutningen er truffet for at være med til at fremme Aabenraa Kommune som en sund arbejdsplads. Sundhedsstyrelsen peger på, at der er en direkte sammenhæng mellem røgfri arbejdstid og mindre rygning. En røgfri arbejdsplads er med til at forebygge rygestart, mindske tilbagefald blandt tidligere rygere og fremme rygestop hos eksisterende rygere. Samtidig er det også en del af målsætningen, at medarbejdere i Aabenraa Kommune ikke skal udsættes for passiv rygning, siger Aabenraa Kommunes kommunaldirektør," Tom Ahmt, og fortsætter:

"Når det er sagt, så er vi opmærksomme på, at det er et dilemmafyldt emne, og det er et emne, som de fleste har en holdning til. Derfor er medarbejdersiden også blevet inddraget, og vi har iværksat en række tiltag, der skal være med til at få medarbejdere til at stoppe med at ryge eller ændre deres rygevaner."

Konkret bliver det muligt for alle ansatte i Aabenraa Kommune at tilmelde sig et gratis rygestopkursus, hvor der vil være fokus på enten at stoppe med at ryge eller at ændre sine rygevaner, så man ikke længere ryger i arbejdstiden. Der vil også være mulighed for at få gratis rygestopmedicin.

Aabenraa Kommunes borgmester, Thomas Andresen, er glad for, at den nye politik om røgfri arbejdstid læner sig op ad Aabenraa Kommunes generelle sundhedspolitik.

"I 2020 vedtog vi en generel sundhedspolitik i Aabenraa Kommune, som har et fokus på at skabe Det Gode Liv for borgere og medarbejdere i Aabenraa Kommune. Røgfri arbejdstid er en del af den generelle sundhed i Aabenraa Kommune og i sidste ende en del af den generelle trivsel. Visionen er at være et sundt og aktivt fællesskab for alle, og i det taler den røgfrie arbejdstid i den grad ind," siger Thomas Andresen.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 25.06.21 Kommunalt
    Albertslund Kommune har ansat ny kommunaldirektør

    Albertslund Kommune har ansat Henrik Harder som ny kommunaldirektør. Han kommer fra en stilling som kommunaldirektør i Dragør Kommune og tiltræder stillingen i Albertslund den 1.august

  • 25.06.21 Kommunalt
    Kommunerne kan få store gevinster ud af corona-krisen

    Der er mange gode erfaringer fra corona-krisen på sundheds- og ældreområdet, viser en ny rapport fra VIVE. Kommunerne kan få store gevinster ud af at arbejde systematisk med at fastholde og videreudvikle de positive erfaringer, de har gjort sig lokalt, mener formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA Torben Hollmann.

  • 24.06.21 Kommunalt
    Første gang i 50 år: Særlig fisk fundet i dansk å

    For første gang i over 50 år er der fundet unger af den hvidfinnede ferskvandsulk. Det er sket i Susåen, hvor moder-fiskene blev sat ud for tre år siden efter at være importeret fra Sverige. Ulken er en del af et naturgenopretningsprojekt, der skal sikre bevarelsen af den tykskallede malermusling, hvis unger er afhængige af at kunne sætter sig på ulkens gælder.

  • 10.06.21 Kommunalt
    Nu kan sogn genåbne

    Dagens corona-tal fra Statens Serum Institut, viser, at Gellerup Sogn kan genåbne fra og med i morgen torsdag 10. juni 2021, da incidensen de seneste syv dage i træk har ligget under 600. Sognet har dog fortsat en høj positivprocent, som kan indikere, der er et relativt højt smittetryk i området - situationen følges derfor tæt, og særlige indsatser fastholdes.

  • 08.06.21 Kommunalt
    Dansk kommune deler erfaringer om verdensmål med FN

    Kommunen er som den første kommune i Danmark blevet bedt om at bidrage med en rapport om arbejdet med verdensmålene til FN. Rapporten er netop offentliggjort på FN’s hjemmeside.