Der er hverken frække chicks eller friske fyre i Rabalderstræde i Roskilde.
Til gengæld drøner en myriade af travle håndværkere rundt for at lægge sidste hånd på en bygning af forgyldte nitter, hvor en udstilling om rock og ungdomskultur bare venter på at blive set.
Danmarks nye rockmuseum, Ragnarock, har til huse her. Side om side med Roskildes betongrå industribygninger og veltrimmede villaveje. Og fredag 29. april slås dørene op, så historien om hvordan rock og ungdom har formet samfundet, kan fortælles.
Det er en drøm, direktør Frank Birkebæk har haft i de 15 år, museet har været undervejs.
- Din og min verden er defineret af vores historie, og hvis vi ikke forstår den, så forstår vi heller ikke vores situation i dag.
- Når folk går herfra, vil jeg gerne have dem til at føle sig svedige og glade, fordi de har forstået noget, de ikke forstod før, siger han.
Udstillingen zigzagger gennem de seneste 70 år.
Først ses en afklippet hårtot fra en af 60'ernes pigtrådsmusikere. Derefter ligger et kassettebånd spækket med ravemusik, der satte gang i 90'ernes technofester. Så når man en ramponeret læderjakke, der engang tilhørte en punker, der besatte huse i 80'erne. Og sådan fortsætter det.
Gæsterne skal nemlig ikke bare møde musikken, men også den virkelighed der omgav de unge, når de tændte rejsegrammofonen eller skruede op for walkman'en.
- Det skal være et museum, hvor alle kan finde noget, de kan forholde sig til, også selv om de ikke interesserer sig for musik. Vi håber, at de, der venter på at blive unge, de, der har været unge og de, der er unge nu, vil vise interesse, siger Frank Birkebæk.
Han ved, at mange af gæsternes hjerte nok kommer til at banke hurtigst for de dele af udstillingen, der beskriver deres egen ungdom. Alligevel er forhåbningen, at publikummet kan samles om både musik og musikkultur på tværs af tiden.
- Rockmusikken har været umådelig vigtig. Det er det første globale sprog, som unge forstod på tværs af landegrænser og ideologier, siger Frank Birkebæk.
Derfor er det heller ikke tilfældigt, at museet i guldhuset fik navnet Ragnarock. Vikingerne ventede på et såkaldt ragnarok, hvor verden ville blive genfødt efter en krig mellem jætter og guder.
De asatroendes ragnarok blev aldrig en realitet, men spørger man Frank Birkebæk, så blev enden på Anden Verdenskrig virkelighedens ragnarok, da en ny verden af musik, forbrug og ungdom rejste sig af nazismens aske.
- Efter krigen oplevede de unge pludselig at få opmærksomhed og at blive betragtet som noget særligt. Det er umuligt at forestille sig, hvordan verden havde set ud, hvis ikke ungdomskulturen havde udviklet sig i de seneste årtier.
Selv om kombinationen af ungdomskultur og moderne musikhistorie er alfa og omega i Frank Birkebæks øjne, så er det ikke før blevet smeltet sammen på et museum.
- Opgaven har været svær, fordi vi er de første, men den er også blevet sjovere. Vi har mulighed for at nytænke konceptet fra bunden. Det er godt at blive inspireret, men det begrænser vores egen fantasi, siger Frank Birkebæk.
/ritzau/
