Danske Banks topchef stopper efter skandale

Thomas F. Borgen, administrerende direktør for Danske Bank, fratræder sin stilling efter hvidvaskskandale. Banken har trods stor undersøgelse ikke afdækket, hvor mange penge der er blevet hvidvasket i banken.

Danske Banks administrerende direktør, Thomas F. Borgen, stopper som konsekvens af hvidvaskskandale, oplyser Danske Bank i en fondsbørsmeddelelse.

Borgen bliver dog i stillingen, indtil en ny chef er fundet.

Beskeden kommer, samme dag som en intern undersøgelse bliver præsenteret. 


Den er den hidtidige kulmination på et årelangt forløb, hvor potentielt massiv hvidvask af penge fra blandt andet Rusland og Aserbajdsjan gennem Danske Banks estiske filial fra 2007 til 2015 er blevet oprullet.

- Det er åbenlyst, at Danske Bank ikke har levet op til sit ansvar i sagen om mulig hvidvask i Estland. 

- Det beklager jeg dybt. Selv om den eksterne advokatundersøgelse konkluderer, at jeg har levet op til mine juridiske forpligtelser, mener jeg, det rigtige for alle parter er, at jeg fratræder, skriver Thomas F. Borgen i meddelelsen.

Han erkender i meddelelsen, at han har "det ledelsesmæssige ansvar".

Presset på Thomas F. Borgen er steget og steget, i takt med at det er kommet frem, at han tidligt var informeret om den potentielle hvidvask i den estiske filial. Dog uden hurtigt at stoppe de mulige ulovligheder.

- Det er med beklagelse, at vi skal sige farvel til Thomas Borgen. Vi har naturligvis løbende drøftet situationen, og jeg deler hans vurdering og respekterer hans beslutning, som jeg er enig i, er den rigtige, skriver bestyrelsesformand Ole Andersen i meddelelsen.

 

Kender ikke omfang af lyssky overførsler
Danske Bank har ikke været i stand til at afdække omfanget af mistænkelige transaktioner i Estland, som har været centrum i en stor sag om hvidvask.

Det oplyser Danske Bank i en meddelelse onsdag. 

Berlingske Business har tidligere afsløret, at mistænkelige pengestrømme på mindst 53 milliarder kroner er blevet ført gennem bankens estiske filial fra 2007 til 2015.

Danske Bank har det seneste år været i gang med en intern undersøgelse af sagen. 

Men banken er altså ikke nået frem til, hvor store lyssky overførsler der har været gennem den estiske filial. 

I en separat meddelelse skriver Danske Bank, at man trods en stor intern undersøgelse ikke har kunnet "fastlægge det præcise omfang" af, hvor mange milliarder i mistænkelige transaktioner, der er røget gennem den estiske afdeling.

FAKTA: Her er konklusionerne fra Danske Banks undersøgelse
Her kan du se de væsentligste konklusioner i bankens egen undersøgelse, der er offentliggjort onsdag morgen.

* En række alvorlige mangler i bankens styring og kontrolsystemer gjorde det muligt at misbruge Danske Banks filial i Estland til mistænkelige transaktioner.

* Fra købet af Sampo Bank i 2007 og frem til lukningen af kundeporteføljen i 2015 havde banken et stort antal udenlandske kunder i Estland, som "vi aldrig skulle have haft, og at der har været transaktioner, der aldrig skulle have fundet sted," hedder det i undersøgelsen.

* Kun en del af de mistænkelige kunder og transaktioner er blevet indberettet til myndighederne, sådan som de skulle have været.

* Den estiske filial havde generelt et utilstrækkeligt fokus på risikoen for hvidvask, og filialledelsen var mere optaget af procedure end af at afdække de faktiske risici.

* Filialen i Estland blev drevet for uafhængigt af resten af koncernen med sin egen kultur og sine egne systemer uden tilstrækkelig kontrol og opmærksomhed fra koncernen.

* Der er mistanke om, at der har været medarbejdere i Estland, som har medvirket til eller har stået i ledtog med kunder.

* Der har været ledelsessvigt i flere koncernfunktioner.

* Der var et antal mere eller mindre alvorlige indikationer i løbet af årene, der ikke blev forstået, handlet på eller eskaleret, som man kunne have forventet.

* På koncernniveau var man derfor for længe om at forstå problemerne og rette op på manglerne. 

* Undersøgelsen har på nuværende tidspunkt foretaget analyse af i alt cirka 6200 kunder med flest risikofaktorer. Heraf er langt størstedelen fundet mistænkelige. 

Kilde: Danske Bank.

 

OVERBLIK: Få oplagte kandidater til Danske Banks chefstol
Danske Bank præsenterer onsdag morgen sin egen undersøgelse af sagen, og flere medier har allerede spekuleret i bud på en afløser.  Buddene ses her: 

* Jacob Aarup-Andersen, 40 år. Nuværende finansdirektør i Danske Bank og nævnt som en mulig løsning på den lange bane. 

Han har tidligere været i blandt andet Goldman Sachs og Danica. Han mangler dog bankerfaring og vurderes ikke oplagt til at tage posten allerede nu. 

* Michael Rasmussen, 53 år. Han har de seneste fem år været administrerende direktør for Nykredit. Inden da var han gennem 22 år ansat i Nordea, hvor han endte som landedirektør for det danske marked. 

Michael Rasmussen bliver fremhævet som en oplagt kandidat, der dog ikke er den stærkeste kommunikatør. 

* Henrik Poulsen, 51 år. Nuværende direktør for Ørsted og tidligere direktør i TDC.

Han beskrives som en dygtig direktør, men det kan skræmme Danske Bank-ledelsen at indsætte en mand uden bankerfaring, som den gjorde i 2012 med Eivind Kolding, der blev fyret halvandet år senere.

* Glenn Söderholm, 54 år. Han har de seneste 16 år været en del af direktionen hos Danske Bank og er i dag chef for Danske Bank i Norge, Sverige og Finland. 

Ifølge Finanswatch er han dog ikke interesseret i jobbet, men kan være klar til at tage posten midlertidigt.

* Annika Falkengren, 56 år. Hun har tidligere har været topchef for svenske SEB og i dag er partner hos den schweiziske bank Lombard Odier.

Hun vurderes af en headhunter til at kunne se en spændende udfordring i at vende tilbage til Norden.

Kilder: Finans, Finanswatch, Børsen og Insidebusiness. 

 

 

 

 

Emneord: Danske Bank, Erhvervslivet, Thomas F. Borgen, 180918
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6974

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 20.09.18 jens kramhøft
    Ledelse

    Det synes uheldigt at der i ganske mange (stigende) tilfælde forekommer situationer, som vækker undren og udbredt kritik - men hvor der "ikke er begået juridiske fejl". Det burde virke til eftertanke hos de lovgivende politikere samt juridiske eksperter

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også