To ud af tre danskere er uenige i den politik, som kommunerne fører på handicapområdet, og godt halvdelen af danskerne mener, at politikerne bruger for få penge på området.
Det viser en befolkningsmåling, som Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede (PTU) sammen med Scleroseforeningen har fået udført hos Epinion omkring danskernes syn på politikernes indsats på handicap/ældreområdet.
Undersøgelsen viser også, at 97 procent af danskerne mener, at mennesker med et handicap skal kunne leve et liv så tæt på det normale som muligt. Det vurderer 61 procent af danskerne, at der er ringe muligheder for i dag. De tal er ifølge formanden for PTU, Holger Kallehauge, de allervigtigste i undersøgelsen.
- At der er så bred opbakning til lige muligheder er overordentligt vigtigt, siger han.
En anden undersøgelse blandt landets borgmestre viser dog, at politikerne ikke har planer om at komme mere til lommerne. 23 ud af 32 medvirkende borgmestre venter uændret budgetter på handicapområdet. Fem vil skære yderligere, mens kun fire borgmestre betale mere.
Det understreger ifølge Holger Kallehauge udfordringen, når det gælder en anden del af undersøgelsen. For sammenligner man med en 13 år ældre SFI-undersøgelse, så er betydeligt færre danskere i dag parate til positiv særbehandling af handicappede, når det gælder om at skaffe flere handicappede i job. Før støttede to ud af tre. I dag er det hver tredje dansker.
- Det er måske meget forståeligt i en årelang krise, at mange føler truede af ledighed og derfor ikke i samme grad støtter positiv særbehandling for handicappede. Det gælder især folk i udsatte positioner og på timeløn, som er de mest bekymrede, og hvor solidariteten krymper, siger han.
Den pressede situation på arbejdsmarkedet er ph.d.stipendiat Finn Amby fra Aalborg Universitet i gang med at se på. Tallene viser blandt andet, at der blandt de personaleansvarlige i en række store virksomheder er stor skepsis, når det gælder ansættelse af personer med handicap i ordinære stillinger.
- Men også blandt kollegerne er der frygt for, hvad det vil sige at få en handicappet kollega, når man i forvejen føler sig presset og tænker: Skal jeg så selv lave endnu mere. Vi har en stor udfordring med at få forklaret, hvorfor det både er muligt og utroligt vigtigt, at mange flere handicappede kommer i job, siger Holger Kallehauge.
Han peger på, at Danmark halter efter eksempelvis Sverige. Ifølge Institut for Menneskerettigheder er kun omkring hver fjerde dansker med nedsat erhvervsevne eller handicap i arbejde herhjemme, mens det er dobbelt så mange i Sverige.
Formand for Danske Handicaporganisationer Stig Langvad er enig.
- At have et job handler jo ikke bare om at tjene penge. Men også m at have et mere normalt liv og være synlig og dermed være mennesker med en værdi. Siden 2009 er antallet af handicappede faldet med fem procent. Det er voldsomme tal, siger han.
Anny Winther (V), formand for kommunernes social- og sundhedsudvalg er enig i, at tilknytning til arbejdsmarkedet er meget vigtig.
- Det vigtigste for alle mennesker er selvstændighed. Men når kommunerne kritiseres for at bruge for få penge, så handler det måske også om, at ikke alle har indsigt i, hvor meget kommunerne faktisk gør, siger hun.
/ritzau/
