Data i Ledelse

Brugen af data i ledelse giver nogle indholdsmæssige og strategiske muligheder for at udvikle organisationer og indsatser på nye måder, men det er også en udvikling, som i stigende grad udfordrer ledelse, organisationer og samfund.

Offentlige ledere gør i stigende grad brug af kvantitative data som afsæt for udøvelse af ledelse. Den teknologiske udvikling har medført, at det er relativt nemt at få adgang til data, hvilket tidligere ofte var en omfattende og tidskrævende proces. Det er blevet nemt at igangsætte en survey-undersøgelse og relativt uproblematisk at sammenkøre registre og databaser.

Som studieleder på et universitet er interessen for brugen af data i ledelse også en udvikling, jeg har notereret mig. For blot nogle få år siden var datamængden begrænset, og der var ingen klare forventninger om, at studieledere tog afsæt i og reagerede på data som afsæt for forskellige indsats- og handleområder. Nu har man som studieleder adgang til store datasæt om de studerendes trivsel og holdninger til studiet og universitetet, ligesom man løbende får adgang til centrale nøgletal om studerendes frafald, forsinkelse, studieengagement, studieintensitet, overgang til job, eksamensgennemsnit, internationalisering etc. Den tendens, jeg beskriver, hvor datamængden nærmest vokser eksponentielt, er sandsynligvis dækkende for den situation, mange andre offentlige ledere oplever. Der har udviklet sig en udbredt forventning om, at ledere er i besiddelse af dataliteracy, dvs. evne til at bruge data.

Den digitale udviklings muligheder og begrænsninger

Den nævnte udvikling giver en række muligheder, men det bør efterhånden også stå klart, at der er grænser for såvel digitaliseringens muligheder som brugen af data i ledelse.

Inden for det seneste år er der udkommet en række bøger på dansk, som problematiserer såvel organisationer som samfundets stigende brug af data. Størst opsigt har Shoshana Zukoffs bog om overvågningskapitalismen vakt, som anfægter den kommercielle udnyttelse af vores alles data, som f.eks. Facebook og Google er eksponent for. 

I Danmark har vi valgt at gå all in på digitalisering uden pause- og stopknap. Digitaliseringen har været som en løbsk maskine, som er blevet tillagt positive, gode og nogle gange næsten magiske perspektiver.

Selv om jeg ikke vil underkende de mange fordele, der har været ved den digitale udvikling, herunder den stigende brug af data i ledelse, har den digitale udvikling ikke formået at sætte grænser for sin egen vækst.

I det følgende vil jeg pege på en række problemstillinger, som den stigende brug af data i ledelse og styring og udvikling af offentlige organisationer medfører.

Mængden af data stiger

Først og fremmest kan man hæfte sig ved mængden af data, vi som ledere får adgang til. Analyse-, stabsafdelinger og kommunale og statslige myndigheder producerer stadigt mere data. Mange ledere har sikkert erfaret, at de ofte ikke mangler information, men at de af og til drukner i data, ligesom de mangler tid og rum til at forholde sig kvalificeret og selektivt til mængden af data. Er det muligt at tage kvalificeret afsæt i store og ofte meget forskelligartede datasæt? Vi mangler data, hedder det ofte, Mange gange mangler vi dog i lige så høj grad evnen til at bruge vores sunde fornuft og professionelle dømmekraft. Ofte vil det være nemmere at bruge sin erfaring, foretage observationer, gennemføre en samtale eller lave et fokusgruppeinterview med nogle få centrale aktører for at få dem til at vurdere en sag.

Bestemte former for data favoriseres

Den digitale udvikling favoriserer entydigt bestemte former for data, nemlig kvantitative eller talbaserede data, dvs. smalle data. Erfaringer, observationer, kvalitativ og narrativ viden samt dialogisk viden nedprioriteres, dvs. brede og mere åbne former for data. Dette til trods for, at der i data-litteraturen ofte argumenteres for, at kvantitative data ikke kan stå alene.

Tal taler ikke

Tallene taler deres eget sprog, hedder det ofte, men der er imidlertid en sandhed med store modifikationer. Tal taler sjældent entydigt eller uproblematisk.Tal skal oversættes, fortolkes og have tilskrevet mening og betydning. Præcist hvordan tallene taler, er desuden afhængig af, hvornår og hvordan vi spørger. 

Hvad betyder det, at mine studerende i Studiemiljøundersøgelsen opgiver, at de er blandt de kandidatstuderende, som er gladest for universitetets IT-forhold, mens de omvendt er de studerende, der er mest utilfredse med de æstetiske forhold. Jeg ved det ikke, men der er en forventning om, at jeg forholder mig til det, selv om jeg ikke direkte har nogen indflydelse på hverken universitetets IT-forhold eller undervisningslokalers og gangarealers udsmykning og farver. I den omtalte undersøgelse angav de studerende, at de brugte et relativt lavt antal timer på at studere. Senere blev en national undersøgelse gennemført, hvor de fik stillet andre spørgsmål om samme emne, og nu brugte de lige pludselig en hel del flere timer på at studere.

Data er kontekstbestemte

Data skal bruges og indgå i en organisatorisk kontekst, hvor der allerede findes normer, værdier og grundlæggende antagelser for, hvad det er muligt, og hvad der tillægges værdi. Den betydning, som data tilskrives, afhænger derfor af de eksisterende meningsmønstre, som er tilstede i organisationen. Brugen af data indgår også i et magtspil. Hvem har definitionsretten, dvs. formel eller uformel ret til at fortolke betydningen af data og afgøre om noget er vigtigt og kalder på reaktioner og konsekvenser. Ikke bare viden, men retten til at fortolke og bruge viden er magt.

Den datadrevne leder bliver idealet

Set fra et ledelsesmæssigt synspunkt, er det et problem, hvis den datadrevne leder bliver idealet. Den datadrevne leder siger ikke I have a dream, but I have data. Den datadrevne leder gemmer sig bag tal, måltal, KPI’er og undersøgelser og har tillid til, at det gør hende til en bedre leder. Den datadrevne leder risikerer at komme på afstand af fænomenerne, dvs. de mennesker, serviceydelser og opgaver, vedkommende skal lede og udvikle. Konsekvensen af den nævnte udvikling, hvor tal og data udgør lederens fremmeste styringsværktøj, kan være, at lederens fantasi, intuition, sunde fornuft, kritiske sans og professionelle dømmekraft reduceres, ligesom samværet og tilliden mellem medarbejdere og ledere indskrænkes.

Dybest set hviler den datadrevne leders menneskesyn på en forestilling om, at medarbejderne er rationelle og nyttedrevne, og at den enkelte medarbejder er drevet af en stærk egeninteresse i at realisere og forbedre faglige og strategiske indsatser med afsæt i en numerisk tilgang. Det er en forkert præmis, mennesker reagerer ikke på tal, men på mening.

Opstillingen af kvantitative mål

Arbejdet med kvantitative mål og målinger bygger på en antagelse om, at organisationens aktiviteter kan nedbrydes i enkeltdele, som kan gøres til genstand for måling, og at det giver et retvisende billede af det åbne og komplekse liv, der kendetegner organisationen. Tilfredsundersøgelser, karaktergennemsnit, fravær, antallet af forskningspublikationer mv. Det styringssyn, som kommer til udtryk i forestillingen om brugen af tal, er funderet i en organisationsopfattelse, der trækker tråde tilbage de organisationsopfattelser, som blev udviklet i begyndelsen af 1900-tallet. Videnskabelig ledelse er idealet og organisationsmetaforen er maskinen.

Vi har brug for andre kompetencer

I de seneste år har ledelsesteorien haft fokus på, at ledelse er noget, som indgår i en social eller relationel sammenhæng. Tillid, samskabelse og relationer er blevet centrale nøgleord i ledelsesdiskussioner. Centrale ledelseskompetencer handler om empati, indlevelse og evne til at sætte sig i andres sted, dvs. fænomenologiske kompetencer. Ledelse handler ligeledes om at være i besiddelse af hermeneutiske kompetencer, f.eks. evnen til at få øje på mønstre og sammenhænge og udkaste analyser og fortolkninger for at forstå et givent fænomen. Evnen til at se mønstre og sammenhænge, f.eks. på tværs af domæner, bruge sin intuition, opføre sig kritisk og kreativt, forudsætter i høj grad erfaringer, som udvikles gennem arbejdet med kvalitative data, dvs. i samvær med mennesker og gennem f.eks. studiet af de humanistiske fag og discipliner frem for gennem arbejdet med kvantitative målinger og statistiske data.

En pragmatisk tilgang

Data er kommet for at blive, og vi kan ikke undvære data, men der er behov for en pragmatisk eller afbalancereret tilgang til det ledelsesmæssige arbejde med data. Samtale og dialog bør udgøre det væsentligste værktøj til beslutningstagning og udvikling af mennesker og organisationer. Kvantitative data kan være en hjælp eller et supplement, men kan sjældent stå alene eller dominere. Offentlige ledere har mere brug for sense-making end for data-making.

 

 

Wiedemanns Opinion på DenOffentlige.dk Finn Wiedemann er lektor, ph.d. og studieleder ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Finn Wiedemann forsker i uddannelse, pædagogik og ledelse. Han har blandt andet skreve...
Aktivitet: Artikler: 3 | Kompetenceområder: 2

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også