De offentlige tilskud svinder ind: Vestas' overskud falder

Vindmølleproducenten Vestas opererer i et hårdere marked, og det kan ses på resultaterne.

Det er ikke så sjovt at sælge vindmøller, som det har været. Konkurrencen er blevet hårdere og priserne lavere. 

Det kan ses i Vestas' resultater for årets første ni måneder, der netop er offentliggjort.


- I tredje kvartal leverede Vestas en øget ordreindgang og en sund indtjening i et marked, der oplever en accelereret konkurrence og faldende profitabilitet. 

- Med et marked, der er i fortsat hastig udvikling, forbliver fokus på at bevare vores førerposition ved at eksekvere på strategien og øge vores effektivitet, skriver administrerende direktør Anders Runevad.

Omsætningen i tredje kvartal, der løber til og med september, faldt til 2,7 milliarder euro - 20,1 milliarder kroner - mod 2,9 milliarder euro i samme periode sidste år.

Overskuddet faldt til 253 millioner euro - 1,9 milliarder kroner - mod 309 millioner euro - 2,3 milliarder kroner - i tredje kvartal sidste år.

- Vi vidste godt, at der var pres på priserne, men det er klart værre end forventet. De priser, Vestas sælger til nu, er på omkring 800.000 euro per MW. Det er et prisfald på omkring 20 procent.

- Priserne på vindmøller falder, fordi de attraktive tilskudsordninger er ved at løbe ud verden over. Det koster på priserne og gør markedet langt mere konkurrencepræget, siger aktieanalysechef hos Sydbank Jacob Pedersen. 

Det hårde marked får da også Vestas til at mindske sine forventninger til hele året. Omsætningen forventes stadig at lande mellem 9,5 til 10,25 milliarder euro, men overskudsgraden forventes nu at lande på 12-13 procent mod tidligere 12-14 procent.

I tredje kvartal leverede Vestas vindmøller med en samlet kapacitet på 2404 MW og havde installeret vindmøller med en kapacitet på 87 GW.

Ordrebogen er også stadig ganske fuld, da kunderne har lagt ordrer for 10.762 MW, en solid stigning i forhold til samme periode sidste år.

 

FAKTA: Her har Vestas sat vindmøller op i tredje kvartal
Vestas har installeret vindmøller med en kapacitet på mere end 2,4 gigawatt i juli, august og september.

Vestas' regnskab viser et fald i omsætningen i tredje kvartal, men derfor har vindmøllegiganten alligevel haft travlt verden over med at sætte nye møller op.

Her er en oversigt over de 10 lande, hvor Vestas har installeret flest megawatt i tredje kvartal (total for 2016 i parentes).

1. USA, 707 (3940).

2. Tyskland, 407 (1119).

3. Frankrig, 235 (534).

4. Canada, 184 (12).

5. Brasilien, 134 (182).

6. Kina, 124 (490).

7. Finland, 92 (340).

8. Sverige, 82 (343).

9. Storbritannien 62 (310).

10. Irland 57 (0).

I alt har Vestas sat vindmøller op i 24 lande i perioden.

I Danmark drejer det sig blot om 7 megawatt. Det skal ses i forhold til, at der herhjemme blev installeret vindmøller med en samlet kapacitet på 171 i 2016.

Kilde: Vestas

/ritzau/

 

Emneord: Bæredygtig udvikling, Bæredygtig omstilling, Vestas, Vindmøller, Erhvervslivet, Offentlig støtte, Konkurrenceudsættelse, Konkurrenceevne
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også

  • 22.08.19 Infrastruktur
    Ny vindpark kan forsyne 425.000 husstande med strøm

    425.000 danske husstande vil kunne få dækket deres elforbrug af den nye havvindmøllepark Horns Rev 3. Åbningen af Danmarks hidtil største havvindmøllepark er et vigtigt skridt mod et grønt Danmark. Tre mere er på vej.

  • 28.11.18 Sundhed
    Regioner støtter uafhængig forskning

    7 millioner kroner til uafhængig forskning skal nu omsættes til resultater for patienterne.

  • 09.11.18 Bæredygtighed
    Forskere vil skabe bæredygtig kemi

    Aarhus Universitet er gået sammen med otte andre europæiske universiteter om at skabe grøn, bæredygtig og bionedbrydelig kemi med en produktionsmetode, der bruger lys og enzymer og ikke genererer affald. Det kan være skelsættende for en industri, der ellers er en af klodens mest forurenende.

  • 30.10.18 Politik
    Efter flere forsøg: Nyt råd skal fremme OPS

    Et nyt råd skal komme med anbefalinger og løsningsforslag til bedre offentlige udbud og fremme konkurrencen om de offentlige opgaver. Derfor nedsætter erhvervsminister Rasmus Jarlov i dag Forum for Udbud. Se medlemmerne og kommissorie her.

  • 30.08.18 Bæredygtighed
    ’Kør Rent’ Tour skal få danskerne til at skifte til elbil

    Flere elbiler giver mindre CO2, og derfor lancerer GREAT nu kampagnen ”Kør Rent”. Seks steder i landet får borgere mulighed for at prøve en elbil og høre mere om, hvordan man kan skifte til elbil og være med til at reducere luftforureningen.