Debatten på DR tog et opgør med velfærdsmodellen

Debatten om fremtidens velfærdsmodel tog en bemærkelsesværdig drejning i Debatten på DR forleden. DenOffentlige.dk gengiver her en del fra Debatten, hvor bl.a. politiker og professor udfordrede hinanden. Hvad synes du om deres forskellige vinkler på diskussionen om velfærdsmodellens fremtid?

Den danske velfærdsmodel er bygget op omkring det universelle princip, der sikrer alle borgere samme ret til ydelser. Men der er andre modeller, og de senere års reformer udfordrer ifølge flere og flere mennesker netop den universelle danske velfærdsmodel. Alternativerne er den selektive eller den residuelle model, som i mindre grad dækker alle og i højere grad dækker særlige grupper af befolkningen.

FOKUS: 30 år med moderniseringer

30 år med moderniseringer

Se vores interviewserie med centrale beslutningstagere.

Læs alle artikler her 

Det er kun få politikere, der åbent taler om et opgør med den universelle model og dermed åbner debatten om, hvilken velfærdsmodel Danmark skal ledes efter i fremtiden. Den underliggende dagsorden handler netop om et opgør med den universelle model.

De forskellige opfattelser af udviklingen blev sjældent stærkt indrammet i Clement Kjærsgaards Debatten på DR torsdag d. 20. februar. En diskussion mellem professor Jørn Henrik Pedersen og den radikale minister Morten Østergaard illustrerer hvor følsom og svær den samtale egentlig er.

Derfor har DenOffentlige.dk valgt at gengive et uddrag af debatten mellem de to aktører.

Clement Kjærsgaard: Hvordan er det, at det nuværende hold af politikere fra højre og venstre er på vej til at forandre dansk velfærd?

Professor Jørn Henrik Pedersen (JHP): Nu vil jeg ikke tillægge den nuværende regering en indflydelse, hvor de er i stand til at forandre noget som helst. Den nuværende udvikling ligger i en tendens vi har set de sidste 20-25 år.

Jeg ser med megen bekymring på, at man har udviklet en politisk retorik, som er dødhamrende farlig. Det er den retorik, der skelner mellem dem, der kan, men ikke vil, og de, der vil, men ikke kan. Det giver mindelser om slutningen af 1800-tallet. Det er skellet mellem de værdigt og de ikke værdigt trængende vi ser piple op nedefra.

Det er det, at dem som vi for år tilbage havde en vis form for medfølelse med, de er i dag blevet placeret som samfundets syndebukke.

Minister Morten Østergaard, R (MØ): Det jeg opponerer imod er ideen om, at vi allesammen skal bestikkes lidt. At vi allesammen skal have for at gide at betale. Det tror jeg er meget forfejlet. Jeg tror faktisk, at danskerne flest rigtig gerne vil have, at vi tager hånd om dem, der har behov for det.

Jeg synes også, at det er rimeligt nok, at vi stiller krav om, at folk, der kan, også tager fat.

Jørn Henrik Pedersen:  Jo, jo. Vist så. Pligt og ret. Ret og pligt. Jeg ved godt det er blevet meget mondænt at sige. Men det er, undskyld mig, eddermame godt nok noget nydannelse vi snakker om…...at gå tilbage dertil er næsten at gå tilbage til filantropiens dage.

Problemet er meget enkelt .Vi byggede et samfund i tresserne. Generøsitet, mådehold, arbejdsvilje. Det er blevet taget over af noget andet, nemlig mennesker, som agerer som økonomiske mennesker.

Morten ØstergaardDet er ikke generøst bare at se til et førtidspensionssystem, når man kan se, at flere og flere unge under 30 år kommer på livslang førtidspension, når man godt ved, at mange af dem med den rette hjælp godt kunne få en tilværelse på arbejdsmarkedet.

Jeg synes det er afgørende i den her version af velfærdssamfundet, hvor vi har fået en langt højere levestandard som gennemsnitsdansker. Ja, der koncentrerer vi indsatsen til dem, der ikke har de samme muligheder, som danskerne har flest.

Jørn Henrik Pedersen:  Vi kan udmærket tale om, at vi på en række områder bevæger os væk fra den universelle velfærdsmodel til noget mere målrettet.  Det er spørgsmålet om måden, hvorpå vi gør det.

Nu må du altså undskylde mig, men den politiske retorik er de sidste 20-25 år dels blevet skærpet, dels fået et indhold, som man desværre har set før. Det der bekymrer mig er, at du siger, at man kan ikke have folk på livslang pension. På livslang kontanthjælp. Men det er jo en politisk frase. For så mange er der jo ikke i den situation.

Gu er der da nogen, der fjæler sig i hængekøjen, og så gu er der da nogen, der skal sparkes ud. Det kan vi godt blive enige om. Men når i fører en politisk retorik, der marginaliserer hele gruppen, så er der et problem.

Morten ØstergaardDer er en langt større diskussion omkring retorikken end omkring det konkrete indhold. Det vi konkret har gjort er jo faktisk at vi har bedret vilkårene for de dårligst stillede danskere. Ved at fjerne fattigdomsydelserne. Ved at bedre vilkårene for pensionisterne. Samtidig har vi lavet nogle svære beslutninger og svære reformer, men det har vi gjort med ambitionen om, at nogle af de mennesker på permanent offentlig forsørgelse fik nogle muligheder.

Clement Kjærsgaard: Dit parti ønsker jo reelt at velfærdssamfundet skal se anderledes ud?

Morten ØstergaardVi ønsker i R, at vi bringer velfærdssamfundet hen til en situation, hvor vi bruger flere kræfter på dem, der har det svært, og mindre på dem, der kan selv.

Jørn Henrik PedersenAlle vi kloge mennesker, vi ved så frygtelig meget om, hvad der er godt for dem, der har det svært. Men det vi reelt gør - og det har også noget at gøre med, hvordan retorikken påvirker den måde det forvaltes ude i virkeligheden - er at vi løbende marginaliserer større grupper.

Clement Kjærsgaard: Er der nogen grund til at tro, at sådan en udvikling kan vendes om?

Jørn Henrik Pedersen: Ikke umiddelbart.

Se hele programmet her

Emneord: Velfærdsmodel, Jørn Henrik Pedersen, Morten Østergaard, Socialkrisen
DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk Bliv medlem af DenOffentlige og vær med til at skabe debatten, dele viden og fremme en god udvikling i samfundet....
Aktivitet: Artikler: 1359 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 25.02.14 Anette Hyre-Jensen
    Jobcentrene fastholder borgerne på kontanthjælp

    Jeg ser et kæmpe problem i at syge borgere fastholdes på kontanthjælp. De skulle hjælpes videre, men når de har fået afslag på førtidspension så havner de ikke på et ressourceforløb - et afslag på fleksjob føre dig også tilbage på kontanthjælp - men kan man blive selvforsørgende hvis du kun kan arbejde 17,5 timer om ugen ? I Fredericia kommune hjalp man kun 16 syge borgere videre idet der kun blev tilkendt 10 fleksjob i hele 2013 - I 2012 var tallet 40 og 78 i 2011 - hvor er de syge borgere placeret når tilkendelsen pludselig er så stærk faldende ? Kontanthjælp ? Hvor placeres de syge borgere som får standset deres sygedagpenge ? Kontanthjælp ? Fredericia Kommune fik kun tildelt 6 ressource forløb i 2013 - forløb der kan forhindre syge borgere som er samlevende eller gift i at blive ramt af gensidig forsørgelse mens det undersøges om de har ressourcer. Kontanthjælp bør altid være sidste mulighed for en syg borger - men i Fredericia Kommune oplever jeg at det bruges som et middel til at presse borgerne. Der er snart oprettet 92 mini fleksjob i Fredericia kommune og hvis disse har indbragt 25.000 kr. Pr. Stk har de syge borgere der har været fastholdt på kontanthjælp nu indbragt en formue til kommunen - kassetænkning på syge borgeres bekostning - døm selv ?

  • 25.02.14 Rolf Hansen
    Føtidspensionen...

    Sjovt ham Østergaard nævner førtidspension som et problem. Inden 2008 var førtidspensionen fuldt finanseret af lønmodtagerne via arbejdsmarkedsfonden. Indbetalinger til den fond består i efterlønsbidrag, fagforening og akasse kontingent samt de 8% arbejdsmarkedsbidrag vi alle modtager.

    Ja så kom Lars lykkeridder og stjal arbejdsmarkedsfonden i 2008 da han så der var flere milliarder overskud som han brugte til skattelettelser, selvom de var øremærket lønmodtagerne og han slog arbejdsmarkedsfonden sammen med statskassen og de seperate regnskaber er væk.

    Ja altså lønmodtagerne finanserer vel stadigvæk alle disse ydelser, jeg betaler i hvertfald stadigvæk alle disse bidrag. Men idag kan vi vel bare betragte det som en skat tilfordel for erhvervsskattelettelser.

  • 24.02.14 Optimisten
    Så forstår jeg ikke ...

    Citat " Morten Østergaard: Vi ønsker i R, at vi bringer velfærdssamfundet hen til en situation, hvor vi bruger flere kræfter på dem, der har det svært, og mindre på dem, der kan selv." Citat slut ..........

    Så forstår jeg simpelthen ikke at jeg bliver bevidst holdt hen på passivforsørgelse = kontanthjælp, når jeg som varig, stationær langtids syg , med nedsat arbejdsevne og udtalte skånebehov er berettiget til Revalidering, men Næstved Kommune vil ikke tilkende mig dette- ej hellere fleks job, for det er åbenlyst billigere for dem at holde mig på kontanthjælp - dette til trods for at de i længden går glip af at jeg trods alt bidrager lidt til samfundet igen og dermed også med skattepenge... Efter 22 år på arbejdsmarkedet og i en alder af 42 år, med et hjemmeboende barn på 10 år- kan det skisme blive en dyr fornøjelse for dem i længden.. og tro endelig ikke at jeg hopper på alle deres aktiveringer, så de kan score kassen fra staten- nej tak.. ordentlig , effektiv sagsbehandling - det er DET der er brug for og ikke kassetænkning.. men jeg "hænger" stadig her - på offentlig forsørgelse.

  • 24.02.14 Jon Seemann Pedersen
    To verdener

    Jørn Henrik Pedersen siger det ret sigende, hvad problemet er, hvis vi ser bort fra hans pointe med retorikken

    "Vi byggede et samfund i tresserne. Generøsitet, mådehold, arbejdsvilje. Det er blevet taget over af noget andet, nemlig mennesker, som agerer som økonomiske mennesker."

    Hvilke værdier der værdsættes af de to herre, og nok hver lejr, er modstridende. Jørn snakker i princippet om velvilje og menneskekærlighed som kerneværdier mens Morten snakker om "selv-forbedring". Jørns retter sit fokus på hvordan vi kan hjælpe andre og Morten fokuserer på hvad kan motivere folk til at forbedre dem selv.

    Mine egne kerneværdier læner sig bestemt op af det Jørn snakker om. En kort version af hvorfor jeg anser dette som "bedre" er, at vi er sociale væsner, der faktisk finder glæde i at hjælpe andre, hvis vi da ser hinanden i samme øjenhøjde. Hvis vi frasiger os at have noget med bestemte grupper at gøre, så mister vi empatien for disse mennesker, hvilket har uheldige konsekvenser.

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også