Danske Skoleelevers formand giver et indblik i fremtidens skoledag og folkeskole - fra elevernes perspektiv

Den nye skoledag

Skoleelevernes formand, Miranda Wernay Dagsson, giver os et indblik i, hvordan skoleelevernes selv ønsker, at deres folkeskole skal være. En folkeskole, hvor der i høj grad er fokus på den enkeltes valg - og interessefrihed fremfor top-styring. En folkeskole, hvor eleverne får mulighed for at sætte mål for deres læring - og tid til fordybelse. En folkeskole, hvor eleverne får medbestemmelse på den nye skoledag og føler, at de er en del af et fælleskab.

Jeg sad, umiddelbart før jeg gav mig i kast med dette, og læste Claus Hjortdals indlæg. Og jeg kunne mærke, at han har fat i mange af de rigtige visioner for folkeskolen, som i den grad trænger til en visuel opdatering, der passer bedre til elever anno 2014 og fremefter. Noget vi i høj grad føler reformen er med til at lægge rammerne for.

Og med rammer mener jeg selvfølgelig de undervisningsmæssige rammer, for er der én ting vi har taget med os fra en studietur i USA, så er det, at en ændring af folkeskolen ikke sker ved at bygge ekstra kvadratmeter. De fysiske rammer skal selvfølgelig være i orden, men det er blot en del af vejen mod en bedre skoledag.

Fokus på elevens virkelighed og motivation

Vi ønsker en skole, hvor eleverne trives sammen og hver for sig. Vi vil gerne opleve en virkelighed, hvor den enkelte elev får den vejledning og hjælp, man skal have – hvor eleverne kan få lov til at sætte målsætninger, planlægge og reflektere over deres skolegang. Vi ønsker, at alle elever kan få vejledning, hvis de er udfordret socialt i klassen eller i hjemmet gennem en aktiv kompetent AKT-vejleder, der er synlig på skolen.

Vi vil gerne skabe en virkelighed, hvor alle elever er motiveret til at gøre deres bedste. En skole, hvor eleverne kan sætte mål for, hvad man vil opnå og reflektere over disse efterfølgende. En skole med mulighed for at få hjælp i en fagcafe (lektiecafe) eller få lov til at fordybe sig i et emne. En skole, der giver rum til, at eleven med sin lærer kan udforme skoledagen, så den passer til den enkelte elevs behov. En skole, hvor alle elever føler, at vi er et fællesskab.

En skole, hvor eleverne får medbestemmelse i arbejdet og arbejdsmetoden. En skole, der giver mulighed for at arbejde projektorienteret og fordybe sig i et emne over en længere periode. En skole, der tilbyder eleverne valgfag, der fanger deres interesse og skaber motivation, så eleverne får lyst blive så dygtige, som de kan.

Studietur til USA og politisk oplæg 

Og som Claus meget rigtigt nævner i sit blogindlæg, har vi i DSE lavet et politisk oplæg, der tager udgangspunkt i en studietur til USA og Canada. Her blev vi meget klogere på mange af reformens muligheder – og ikke mindst udfordringer. For man bliver ikke altid klogere af at kigge sig selv i spejlet, sommetider kræver det en tur ud i verden for at få nye ideer og ny inspiration.

Det var årsagen til, at vi i april tog over Atlanten for at hente inspiration, indenfor de rammer folkeskolereformen har givet os. En tur, der overbeviste os om, at med den rette kampgejst er mulighederne for den gode skoledag indenfor rækkevidde.

I USA oplevede vi skoler, der vil få selv Christine Antorini til at råbe efter kæft, trit og retning. Skoler der har taget valgfriheden og elevinddragelsen til sig, så kompromisløst, at der ikke fandtes fundamentale ting som skemaer, faste klasser eller fast pensum. Skoler som ganske vist ligger meget langt fra, hvad vi kender i Danmark. Derfor ville det nok også være umuligt at kopiere den amerikanske eller canadiske model indenfor de danske rammer og normer - men inspiration kunne der hentes. Inspiration i massevis.

Seks konkrete anbefalinger

De erfaringer, vi har med fra udenlandsturen, er i det efterfølgende omsat til 6 konkrete anbefalinger, der beskriver, hvordan vi mener, man kan bruge erfaringerne fra skolesystemerne på den anden side af Atlanten til at skabe forandring i kommunerne og på skolerne. 

1. Eleverne skal gives mulighed for at følge deres egen progression og lærerens mål for undervisningen. 

2. Skolerne skal satse mere på tværfaglige emnearbejder, der strækker sig over længere perioder, og er en del af den almindelige undervisning. Det skal ikke bare være almindelige projektopgaver eller emneuger. 

3. Virksomheder og andre undervisningsinstitutioner skal i højere grad være med til både at planlægge, men også afholde valgfag, så det ikke kun er skolens fastansatte personale, der står for dette. Dette vil være med til at sikre et mere varieret og interessant udbud af valgfag, hvilket vil medføre, at alle elever kan finde noget, de finder interessant. 

4. Adfærd, Kontakt og Trivselslærer (AKT-lærer) funktionen på skolerne skal opprioriteres, så det sikres, at eleverne undgår at stå alene med deres problemer og har et sted, de kan søge hjælp og vejledning. 

5. Hjælp med faglige opgaver for de elever, der har svært ved at få hjælpe hjemme, skal opprioriteres. Dette på skal gøres med det formål, at alle elever har lige mulighed for at tage del i undervisningen. 

6. Vi vil gerne skabe sammenhold og engagement på skolen og give eleverne overblik over, hvad der egentlig foregår på deres skole og mulighed for at engagere sig. Særligt fokus her vil være at skabe tillid og trivsel på skolen gennem fællesskab og inddragelse. 

Stafetten går til

Vi vil gerne videresende stafetten til formanden for KL's Børne- og Kulturudvalg, Anna Mee Allerslev (R), med følgende spørgsmål:

Hvordan vil man på kommunalt plan sørge for at målene for reformen, ikke bare er noget man snakker og drømmer om, men at de rent faktisk bliver realiseret? Hvordan planlægger kommunerne at inddrage eleverne i processen, så beslutningerne kan komme dem, det egentlig handler om, til gode?

 

Emneord: Claus Hjortdal, Skoleledere, Folkeskolereform, Ny folkeskole, Folkeskole, Danske Skoleelever, Miranda Dagsson, Uddannelsesområdet
Folkeskole-stafetten på DenOffentlige.dk I Folkeskole-stafetten diskuteres folkeskolens udvikling, udfordringer, kerneopgave og ledelse af lærere, skoleledere, forskere, interesseorganisationer og politikere. Er folkeskolens kerneopgave...
Aktivitet: Artikler: 42 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 24.09.14 Niels Christoffersen
    Ja, ja - mere af det samme

    Men de 6 anbefalinger man har taget med hjem fra en rejse til udlandet kunne jo sagtens være gennemført uden en længere tilstedeværelse på skolen.

    Anbefaling 1.
    Muligheden eksister allerede - det kaldes evalueringskultur og blev lovfæstet i 2006. Hvis der politisk var et ønske om at udvide denne mulighed, så virker det paradoksalt, at det ikke er tilladt for læreren, at gennemgå den enkelte elevs resultat i de nationale test med eleven, især når man tager i betragtning, at reformens succeskriterium er, at 80% af eleverne skal være gode til læsning og matematik i de nationale test.

    Anbefaling 2

    Ja, måske, men med hvilket formål, når det nu er sådan, at det eneste der tæller i reformen er eleverne resultater i de nationale test. Desuden kræver tværfaglige emnearbejde temmelig megen planlægning og koordinering - og det er vist ikke det kommunerne satser på via lov 409. Her ser det ud til, at man ser stort på om undervisningen er planlagt eller ej.

    Anbefaling 3
    Ha, det er jo helt til grin. Kommunernes brug af lov 409 ser ikke ud til at prioritere denne aktivitet ret højt.

    Anbefaling 4.

    Er der nogen dokumentation for at det er nødvendigt, for at eleverne blive gode til matematik og læsning i de nationale test?

    Anbefaling 5

    Rigtigt, hvis det nu var sådan at lektier øgede det faglige udbytte, men det er vist højst tvivlsomt. Og hvorfor skal alle så tvinges til en længere skoledag, hvis de ikke har behovet?

    Anbefaling 6

    Det må være en spøg, nå man tager i betragtning, at skolestarten var kaotiske mange steder og at der hersker total mangel på inddragelse i mange kommuner.

    Næh, det, det handler om er noget helt andet.

    Skolens rejsehold retter i sine anbefalinger på ingen måde nogen sønderlemmende kritik mod nutidens skole og dens ansatte. Vi peger derimod i høj grad på alt det uden for skolen, der i dag
    understøtter skolen for dårligt. (Skolens rejsehold 2010 anbefalingsrapporten side 20)

    Det er alt det uden for skolen, der understøtter skolen for dårligt. Og alt det uden for skolen er netop "det" der har fået vedtaget reformen, fordi der er tale om en feel good reform, hvor man løber fra sit ansvar i lighed med de øvrige 3-4 reformer der vedtaget i de sidste 10 år.
    Og man gør det sikkert i forvisning om, at PISA 2015 vil vise fremgang på alle områder, fordi fremgangen faktisk allerede er sket, men den er bare ikke registreret, fordi det ikke ville være politisk korrekt (se analysen i min kommentar til et debatindlæg i Information den 21. august 2014). En fremgang i 2015 vil være politisk korrekt, set i lyset af reformsnak og tilblivelsen af lov 409.

    I bliver trukket rundt i manegen af alt det uden for skolen, der
    understøtter skolen for dårligt

    Link
    http://www.information.dk/506845

TILMELD NYHEDSBREV

Læs også