Foto: Rune Johansen

Departementschef bliver økonomidirektør i København

Ledelse

07/10/2016 10:07

Nick Allentoft

Først hentede København Lejres borgmester ind som topleder. Nu henter kommunen en departementschef.

Beskæftigelsesministeriets departementschef, Peter Stensgaard Mørch, bliver efter tre år som ministeriets øverste chef ny administrerende direktør i Københavns Kommunes økonomiforvaltning. 

Det skriver det politiske netmedie Altinget.

Siden 2010 har Peter Mørch Stensgaard arbejdet i Beskæftigelsesministeriet, hvor han har været departementschef siden 2013.

LÆS FLERE historier om jobskifter her

Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), glæder sig over sin ny direktør.

- Jeg er meget glad for, at Peter skal være ny øverste direktør i min forvaltning. Han har gjort lynkarriere på Slotsholmen, hvor hans indsats har været værdsat af både embedsmænd og ministre, siger Frank Jensen i en pressemeddelelse.

Peter Stensgaard Mørch har som cand.scient.pol. arbejdet i Finansministeriet og Indenrigsministeriet.

Frank Jensen peger på den nye direktørs indsigt i politik og økonomi.

- København er en by i en rivende og god udvikling, men det kommer ikke af sig selv, siger Frank Jensen.

- Tværtimod kræver det konstant fokus på at levere effektiv drift og udvikle vores by og vores velfærd i takt med tidens udfordringer. Det er her, Peter skal gøre en forskel, og det er jeg sikker på, at han kan.

Peter Stensgaard Mørch peger selv på, at København er en vækstmotor i Danmark og en af verdens bedste byer at leve i.

Han afløser 1. december Mikkel Henningsen, som er blevet direktør i broselskabet Sund & Bælt. 

/ritzau/

Mest Læste

Annonce