David Hellemann forlader Finansministeriet til fordel for ansættelse i det private. Foto: Stig Stasig/Finansministeriet

Departementschef forlader Finansministeriet: Ansat i privat virksomhed

Finansministeriets øverste embedsmand, David Hellemann, forlader sin stilling til fordel for en privat virksomhed, oplyser ministeriet.

Finansminister Bjarne Corydon (S) må se sig om efter en ny departementschef.

Nuværende departementschef, David Hellemann, ønsker nemlig at fratræde sin stilling til fordel for en karriere i det private erhvervsliv.


- David Hellemann har ydet en enestående indsats for Finansministeriet. Hans virke har sat sig markante og blivende spor i den danske centraladministration, skriver finansministeren i en pressemeddelelse.

- Blandt hans vigtigste resultater må nævnes udviklingen og implementeringen af budgetloven, der har skabt et helt nyt og sikkert fundament under den økonomiske politik i Danmark, fortsætter han.

David Hellemann har været departementschef i Finansministeriet siden oktober 2010.

Han fortsætter i stillingen indtil august 2014, og han vil således stå i spidsen for Finansministeriets embedsmænd under de kommende forhandlinger om kommune- og regionsaftaler og regeringens vækstudspil.

Hellemann har indgået en aftale med en stor, unavngiven privat virksomhed om at tiltræde i et job til august.

- Jeg har haft 15 fantastisk år i Finansministeriet. De sidste knap fire år som departementschef har været de mest spændende og intense i mit arbejdsliv. 

- Men jeg har altid haft en ambition om på et tidspunkt også at prøve kræfter med det private erhvervsliv, skriver David Hellemann i pressemeddelelsen. 

/ritzau/

Emneord: Departementschef, Finansministeriet, David Hellemann
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også