Der er flere langtidsledige: Ministeren svinger med lønguleroden

Når først en langtidsledig kontanthjælpsmodtager er kommet i job, stiger lønnen og arbejdstiden for de fleste.

Et år efter, langtidsledige kontanthjælpsmodtagere er kommet i job, ligger lønnen i gennemsnit på 23.000 kroner om måneden. Efter to år er det steget til over 24.000.

Det viser en ny analyse fra Beskæftigelsesministeriet. Og tallene viser ifølge beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) et paradoksalt problem:

- På den ene side kan vi konstatere, at der de seneste år har været en chokerende stor stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere, siger han til Ritzau og fortsætter:


- Når vi så laver målinger af, hvad der sker med de kontanthjælpsmodtagere, der kommer i job, tegner der sig et andet og positivt billede: Evnen til at fastholde job er ganske stor, og evnen til at bevæge sig ud af lavtlønsområdet er stor.

Til gengæld er det de færreste langtidsledige, der finder et job. 

Blandt de 7768 langtidsledige, der i første halvår af 2011 sagde farvel til kontanthjælp, var det kun 2207, der fik job. Resten fik eksempelvis førtidspension, fleksjob eller blev selvforsørgende uden at være beskæftiget.

Og det er i Jørn Neergaards optik "en kæmpe strukturel udfordring". 

- Vi har en alt for stor gruppe mennesker i den arbejdsdygtige alder, som er fastholdt i langtidsledighed. Og det er både en belastning for den enkelte og for dansk økonomi.

Spørgsmål: Hvis det godt kan betale sig for de langtidsledige at tage et job, hvorfor er det så kun en lille andel, der kommer i beskæftigelse?

- Nu er vores kontanthjælpsloft ikke gennemført endnu, svarer ministeren med henvisning til blå bloks strammere regler for kontanthjælp. Samtidig er gruppen af kontanthjælpsmodtagere meget, meget kompleks. Den indeholder også indvandrere og folk, som er under visitation for komplekse helbredsmæssige udfordringer. 

- Så man må ikke sammenligne med dagpengesystemet, hvor forudsætningen er, at man er rask og til rådighed for arbejdsmarkedet.

Hvor stor en andel af de langtidsledige, der skal i job, før ministeren er tilfreds, vil han ikke svare på.

- Men jeg tør godt sige, at det er rigtig mange tusinder.

Antallet af langtidsledige på kontant- eller uddannelseshjælp er steget fra 76.600 fuldtidspersoner i 2011 til 98.200 i 2015. Det er en stigning på 28 procent.

 

FAKTA: Jobgevinsten for langtidsledige
Et år efter langtidsledige er kommet i job, stiger indkomsten i gennemsnit med knap 1600 kroner om måneden til 23.000. Efter to år på er gennemsnitslønnen steget til over 24.000 kroner.
 
Til gengæld er det de færreste langtidsledige, der finder et job. 
 
Blandt de 7768 langtidsledige, der i første halvår af 2011 afgik fra kontanthjælp, stod det kun på beskæftigelse for 2207. Resten fik eksempelvis førtidspension, fleksjob eller blev selvforsørgende uden at være beskæftiget.
 
Samtidig bliver der stadig flere kontanthjælpsmodtagere. I 2. kvartal af 2011 var der cirka 129.000. Det er steget til 152.900 fuldtidspersoner i 2. kvartal 2015. En stigning på næsten 20 procent.
 
Antallet af kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, der har modtaget hjælp i mere end 12 sammenhængende måneder, er steget fra 76.600 fuldtidspersoner i 2011 til 98.200 i 2015. Det er en stigning på cirka 28 procent.
 
Kilder: Beskæftigelsesministeriet.
 
/ritzau/

 

 

Emneord: Langtidsledig, Beskæftigelsessystemet, Kontanthjælp, Arbejdsmarkedsområdet, Beskæftigelsesindsats, Langtidsledige
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 03.02.16 Jes Nielsen
    Chokerende?

    Neergaard siger "at der de seneste år har været en chokerende stor stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere". Hvordan i alverden kan den stigning være 'chokerende', når det er egne nedskæringer i dagpengesystemet der pumper borgere ud i kontanthjælp. Hvor skulle disse borgere da ellers havne, så længe der ikke er job til dem og/eller de er syge på én eller anden måde.

  • 15.12.15 Gitte
    Der skal være jobs i virksomhederne, Hr. Neergaard

    Højere pensionsalder og jobs til langtidsledige? HVIS dit projekt skal lykkes, må det forudsættes og forventes, at der hos virksomhederne tages et ganske andet og så meget større socialt medansvar ift. at ansætte også dem, der ikke performer 100% effektivt. Dvs. der skal også ansættes andre end de "skidegode" og lydige medarbejdere, der stresser rundt i vores dejlig hamsterhjul dag og nat, særligt til (slut-)gavn for aktionærer og kapitalfonde og deres penge i skattely. Ellers holder din plan ikke, men det er jo nok heller ikke din pointe, Hr. Neergaard. Fordi du ønsker jo dybest set et andet samfund med større ulighed og hvad deraf fører.

    Apropos selvforsørgelse? Hvor mange mennesker af dem, der i forvejen ligger ned, skal skubbes ud over kanten og blive selvforsørgende - dvs stå uden indkomst? Hvad lever de så af? Sort økonomi, kriminalitet, flytter de på gaden, hvad lever de af - almisser og med hatten i hånden må de stille sig i suppekøkkenkøen... bare en tanke. Det virker som en kortsigtet og udelukkende økonomisk disposition, men matcher jo sikkert Hr. Neergaards drømmescenarie om endnu højere grad af polarisering i samfundet og den "gode" dynamik, der kommer ud af det. Han kan jo også læne sig op af, vores velfærdssamfund jo historisk set også kun har eksisteret i en ganske kort periode. Resten af den historiske tid har været præget af store forskelle på folk - så den "naturlige tilstand" er vi vel "bare" på vej tilbage til!? De få rige og de mange, der træller og slaver i fattigdom med hatten i hånden.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også