Foto: Jobcentrets Ofre

Det skulle være midlertidigt men: Hver tredie fastholdes på langvarig kontanthjælp

Mere end hver tredie ud af 24.000 borgere på langvarig kontanthjælp skulle have haft fleksjob, førtidspension eller ressourceforløb, viser nye tal.

3.517 borgere er blevet ramt af kontanthjælpsloftet, selvom det viser sig, at de faktisk var for syge til at være på kontanthjælp. Syge mennesker skal have hjælp, ikke økonomisk straf, mener Dansk Socialrådgiverforening.

I forbindelse med projektet ’Flere skal med’ har kommunerne gennemgået 24.000 sager, hvor borgerne har været på kontanthjælp i mere end fem år.

Her har kommunerne fundet ud af, at 8.164 borgere slet ikke burde være på kontanthjælp, fordi de har så store problemer med deres helbred, at de i stedet burde være i ressourceforløb, fleksjob eller på førtidspension. Alligevel har 3.517 af dem været ramt af kontanthjælpsloftet, viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet. Det skriver Avisen.dk.

Læs om socialkrisen

Vi har skrevet om sygdomsramte og klemte borgere i systemet gennem lang tid.

Læs vores tema om socialkrisen, hvor en lang række artikler er samlet. 

Dansk Socialrådgiverforening har fra starten advaret om, at kontanthjælpsloftet ville ramme syge borgere og argumenteret for, at borgere, der har andre problemer end ledighed, skulle undtages fra kontanthjælpsloftet.

- Nu kan vi så se, at rigtig mange af dem, der er blevet ramt af kontanthjælpsloftet, slet ikke burde være på kontanthjælp. Det er blevet for svært at tildele andre ydelser, og derfor fastholdes mennesker som er syge eller har fysiske eller psykiske handicaps på kontanthjælp. De skal have en ordentlig hjælp i stedet for at blive straffet økonomisk, siger formand for Dansk Socialrådgiverforening Majbrit Berlau.

Den nye opgørelse over de borgere, som er med i projektet ’Flere skal med’, fremgår af et svar, som beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har givet til Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen.

Troels Lund Poulsen skriver i svaret, at han er meget opmærksom på den gruppe af borgere, som efter en gennemgang af deres sag viser sig ikke at høre hjemme på kontanthjælp.

- Det er vigtigt, at kommunerne får gjort noget ved disse sager, så de berørte borgere kan få den rigtige hjælp og indsats, og kommer videre i deres liv, skriver ministeren i svaret.

Næstehjælperne og Jobcentrets Ofre på DenOffentlige

Vi har valgt at give taletid til aktive i Næstehjælperne og Jobcentrets Ofre. Initiativet bringer deres indsats og erfaringer videre til vores læsere, og viser andre sider af hverdagens velfærd. 

Læs flere indlæg fra - og om - Næstehjælperne her og Jobcentrets Ofre her.

Men regeringen burde have sørget for, at kommunerne fik ryddet op i de mange sager i kontanthjælpssystemet, før de sammen med Dansk Folkeparti indførte kontanthjælpsloftet, mener Leif Lahn Jensen.

- Jeg synes, at regeringen skylder de her mennesker en undskyldning. De har taget en masse penge fra mennesker, fordi de mente, at det ville få dem i arbejde. Og så har det vist sig, at det var syge mennesker, som altså ikke bliver raske af at blive straffet økonomisk, siger Leif Lahn Jensen.

Han mener, at regeringen burde have gennemført projektet ’Flere skal med’, før de indførte kontanthjælpsloftet.

- De burde have ryddet op og placeret de her mennesker de rigtige steder, før de begyndte at tage penge fra dem. Jeg mener, at regeringen bør sætte kontanthjælpsloftet i bero, indtil det her er på plads, siger han.

Vil I sætte kontanthjælpsloftet i bero, hvis I får regeringsmagten?

- Vi vil nedsætte en ydelseskommission, som kan udvikle et godt og retfærdigt system. Og vi vil finde en løsning, der sikrer enlige, syge og handicappede en ordentlig levestandard, mens ydelseskommissionen arbejder, siger Leif Lahn Jensen.

Mere hos Avisen.dk

Emneord: Socialkrisen, Socialkrise, Kontanthjælp, Kontanthjælpsreformen, Førtidspension, Langtidsledig, Langtidssyg, Kronisk sygdom, Fleksjob-ordning, Fleksjob, Kontanthjælpsloft, 111018
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1712 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også