DF og SF enige om ældremillioner

En kort overgang var der optræk til slagsmål mellem ældrerådmand Jette Skive (DF) og socialrådmand Thomas Medom (SF) om fordelingen af de 44 ældremillioner.

”Jeg nåede da lige at tage boksehandskerne og tandbeskytteren på, da jeg forstod, at andre områder end ældreområdet skulle have del i de 44 millioner. Sidst Dansk Folkeparti fik afsat 1/2 milliard til de ældre, gik pengene jo til alle mulige andre formål. Men efter et godt morgenmøde med socialrådmanden, så ser det ud til, at vi undgår blod, sved og lange slagudvekslinger. Pengene skal gå til de svageste ældre, og vi er blevet enige om en række fælles initiativer. Så ros til Thomas Medom og SF for at bakke op om, at de 44 millioner ubeskåret skal gå til de svageste ældre,” siger rådmand for Sundhed og Omsorg, Jette Skive.


De 44 millioner er en del af finanslovsaftalen for 2014, hvor der samlet blev afsat 1 mia. årligt fra 2014 til ældreområdet.

Konkret vil pengene blive brugt til at understøtte mere aften- og hverdagsliv i plejeboligerne, til bedre rengøring i hjemmene, flere sygeplejersker i hjemmeplejen og til forebyggelse af ensomhed og isolation blandt enlige og udsatte ældre. I et samarbejde med Socialforvaltningen vil der også blive en særlig indsats over for ældre borgere med psykiske sygdomme, misbrugsproblemer og fokus på ulighed i sundhed.    

Desuden skal pengene bruges til at sikre gode overgange mellem hospital og hjemmepleje, og i et samarbejde med Ældre Sagen ønsker rådmanden at lette de økonomisk og administrative byrder, der er, når ældre flytter fra egen bolig til plejehjem. 

Inden Jette Skive og afdelingen for Sundhed og Omsorg kan søge om de 44 millioner, skal ansøgningen endeligt godkendes af forligskredsen i Aarhus Byråd. Forligskredsen består af Dansk Folkeparti, SF, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre.

Emneord: Jette Skive, Ældre, DF, Thomas Medom, Plejeboliger, Hjemmehjælp
Aarhus Kommune på DenOffentlige.dk Aarhus Kommune
Aktivitet: Artikler: 180 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 21.06.18 Sundhed
    Ministre vil have undersøgt mangel på SOSU'er og sygeplejersker

    Fire ministre skyder kortlægningsarbejde i gang, der skal undersøge kommuner og regioners udfordringer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft på sundheds- og ældreområdet.

  • 03.09.17 Politik
    Regeringen vil forebygge konkurser i ældreplejen

    Med afsæt i et serviceeftersyn af lovgivningen på hjemmehjælpsområdet offentliggør regeringen et nyt udspil, der skal forebygge, at private hjemmeplejefirmaer går konkurs, og at ældre kommer i klemme.

  • 08.05.17 Velfærd
    Aarhus største plejehjemsfirma går konkurs

    Aarhus Kommune gør alt for at hjælpe berørte borgere, efter at hjemmehjælpsfirmaet Hjemmehjælpen A/S er gået konkurs. Rådmand vil have speedet op på ældreministerens initiativer, som skal skabe større tryghed for de ældre.

  • 01.03.17 Politik
    Seksbyerne til Folketinget: Giv kommunerne frie hænder

    Beskæftigelsesområdet har brug for en gennemgribende forenkling, hvis kommunerne skal levere en hurtig og effektiv indsats. Så enkelt er budskabet, når Aarhus og resten af 6-byerne onsdag d. 1. marts har foretræde for Folketingets beskæftigelsesudvalg.

  • 23.02.17 Velfærd
    Aarhus laver ny organisering af handicap-området

    Indsatsen for voksne med handicap skal organiseres på en ny måde i Aarhus Kommune. Rådmand Thomas Medom har besluttet at oprette fire borgercentre, der skal fungere som lokale kraftcentre for handicapindsatsen i henholdsvis Aarhus Syd, Vest, Nord og Midt. Beslutningen træffes på baggrund af 68 høringssvar fra borgere, pårørende og organisationer.