"Halvdelen af den samlede detailhandel i 2020 forventes at foregå via nettet, og undersøgelser viser, at virksomheder, der anvender data fra fx sensorer eller offentlige datasæt generelt klarer sig 5-6 pct. bedre målt på indtjening end andre virksomheder," siger Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen.

Digitalisering og Big Data skal styrke væksten i dansk erhvervsliv

Politik

13/05/2015 16:11

Mikkel Sarka

Danmark har potentialet til at blive blandt de bedste i Europa, når det handler om at udvikle og udnytte it og data til at skabe vækst og job. Men især de små og mellemstore virksomheder udnytter endnu ikke mulighederne til fulde. Det viser regeringens nye redegørelse om Danmarks digitale vækst.

Over en tredjedel af de danske SMV’er anvender kun it i begrænset omfang. Det betyder, at der er et stort potentiale for yderligere at udnytte mulighederne inden for automatisering, e-handel, Big Data og avancerede produktionsteknologier.

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen: 

"Med den brede politiske aftale fra februar om vækstplan for digitalisering i Danmark – og de seneste vækstinitiativer i denne måned – har regeringen taget en række initiativer, der skal hjælpe virksomhederne med at udnytte de mange nye digitale løsninger og styrke bredbånds- og mobildækningen i hele Danmark."

"Halvdelen af den samlede detailhandel i 2020 forventes at foregå via nettet, og undersøgelser viser, at virksomheder, der anvender data fra fx sensorer eller offentlige datasæt generelt klarer sig 5-6 pct. bedre målt på indtjening end andre virksomheder."

"Derfor er det vigtigt, at virksomhederne bliver mere opmærksomme på, at digitalisering og Big Data i samspil med nye sensorteknologier og intelligente robotter rummer et enormt potentiale for at udvikle konkurrencedygtig produktion og skabe vækst. Det har regeringens Produktionspanel også så sent som i dag peget på. 

I Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2015 gøres der status over, om erhvervslivet har de rette forudsætninger for at udnytte de digitale muligheder. Det handler for det første om, at ikke mindst de mindre virksomheder får adgang og kendskab til de nye teknologiske muligheder. For det andet adgangen til god digital infrastruktur i hele landet. For det tredje om, at virksomhederne balancerer innovativ anvendelse af data med digital sikkerhed og privacy. Og endelig om virksomhederne kan skaffe medarbejdere med de rette digitale kompetencer.

Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2015

Mest Læste

Annonce