Digitaliseringen må ikke knægte borgernes frihedsrettigheder

Infrastruktur

15/10/2019 11:45

Per Roholt

Lovgivningen er ofte en hæmsko, når et nyt, stort offentligt it-system skal håndtere alle særtilfælde i loven.

Vi er reelt oppe mod 100 års politisk arv, som man prøver at løse med den nye teknologi. Derfor bør enhver lov have en udløbsdato, så det fra starten er indbygget i den, at den skal gås efter i sømmene med jævne mellemrum.

Ved gennemsynet kan loven så enten afskaffes eller justeres, så den igen afspejler det aktuelle behov i samfundet og skruet sådan sammen, at der er taget hensyn til, hvordan opgaverne kan løses bedst muligt med de til den tid eksisterende teknologiske muligheder.

Når offentlige IT-opgaver fremover sendes i udbud, skal det desuden være et krav, at det kun er de 80% mest almindelige situationer, det nye system skal kunne håndtere.

Ny teknologi skal anskues som et hjælpemiddel og ikke som en fuldstændig erstatning for menneskelig involvering. For når det omvendt er et krav, at teknologien skal løse 100% af de situationer, der kan opstå, bliver IT-løsningen rasende dyr at udvikle og drive.

Kig mod Storbritannien

For alle grene af den offentlige sektor gælder det, at udbudsprocesser i udgangspunktet bliver gennemført med henblik på compliance og meget sjældent med henblik på at få det bedste produkt til den bedste pris.

Det er selvsagt ret uhensigtsmæssigt, hvis formålet er bedre og billigere velfærd. Ligeledes kunne en ret stor del af ressourcerne på offentlige udbud i fx EU-regi bruges smartere end på nidkært at overholde kravene, der er beskrevet af udbudsloven.

Det er ikke optimalt, at Danmark håndhæver udbudsloven i forhold til EU-udbud så rigidt, som tilfældet er i dag, hvor Danmark generelt set håndhæver loven meget strengere, end andre EU-lande gør.

Eksempler på en anden måde at håndhæve loven på er i Storbritannien, hvor man har anvendt en helt anden tilgangsvinkel til IT i staten. Den britiske tilgang tager sit udgangspunkt i, at man in-sourcer dele af udviklingen fra leverandørerne til staten selv, hvortil man har opnået bedre resultater, da man så også har fået de rette kompetencer på plads samt ejerskab over IT-løsningerne og den underliggende kode.

Læs artikel på SamfundsDesign: Offentlige it-løsninger skal være et tilvalg

Frihedsrettigheder vigtigere end masseovervågning

I takt med at vi som borgere bliver mere forbundne med internettet – personligt og på vores arbejdsplads – efterlader vi flere og flere dataspor.

Man er derfor nødt til at skelne klart mellem offentlige og personlige data, ligesom det er vigtigt at sikre, at staten ikke krænker vores grundlæggende frihedsrettigheder i form af en systematisk IT-overvågning. Borgernes grundlovssikrede rettigheder må ikke krænkes af myndigheder gennem masseovervågning og lignende, som IT muliggør.

Danmark bør implementere Dataforordningen (GDPR) så ordret som muligt ud fra den vision, som EU har formuleret i forordningen. Det skal fx ikke være muligt for ministre eller andre folkevalgte eller embedsmænd at kunne give samtykke om anvendelse af data videre til tredjeparter, ej heller tredjeparter inden for den offentlige sektor.

Ja, faktisk bør den offentlige sektor fremadrettet helt anskue data, der anvendes om borgerne, som borgernes egne data. Som borgernes ejendom.

Og det offentlige må naturligvis ikke anvende de indsamlede data til et andet formål, end de oprindeligt blev indsamlet til uden borgernes forudgående samtykke.

Tilmeld dig EG's nyhedsbrev

Læs artikel på SamfundsDesign: Vidste du det om de 10 it-ordførere?

Læs artikel på SamfundsDesign: Digitalisering skal løse problemer – ikke skabe dem

Læs mere på EG: Se vores tema om servicedesign

Mest Læste

Annonce