Disciplin er for alle

Velfærd

04/12/2013 12:00

Anders Dinsen

Kære Pia Allerslev (V), du varsler et opgør med blødsødenheden i Københavns skoler. Jeg håber du mener, at alle børn skal lære noget og at vi ikke skal acceptere at elever ignoreres. For også Københavns udsatte børn og unge skal lære i skolen, og for dem handler disciplin ofte om alt andet end dem selv. Dårlig skoleledelse for eksempel.

Det synes åbenlyst, men alligevel lykkes det tit ikke godt nok: Alle børn skal lære noget i skolen. Spørgsmålet er om en Venstre-borgmester kan gøre det bedre end en Socialdemokrat? Og, hvor skal vi placere ansvaret når det ikke lykkes at få den enkelte elev med?

For skyldes problemerne forældrenes dårlige opdragelse, lærernes dårlige undervisning eller skoleledernes mangel på ledelse? Er det samfundets skyld - tv internet og medier, der tager børnenes opmærksomhed? Eller er det simpelthen børnene, der er for dovne og som skal tage sig sammen?

Hvad er egentlig budskabet?

Kære Pia Allerslev (V), du varsler et opgør med blødsødenheden i Københavns skoler. Du anerkender at lærerne knokler, og at de ikke har brug for flere kurser. Der skal mere disciplin til, siger du. Jeg er i tvivl: Hvad er egentlig dit budskab?

Mener du simpelthen, at der nu skal handles konsekvenspædagogisk når et barn ikke kan følge med? Konsekvens er vel det modsatte af blødsødenhed. Du taler om eftersidninger og kalder det hjælp. Mener du at indlæringsproblemer opstår fordi børn ikke knokler hårdt nok? Mener du, at når undervisningen ikke har den ønskede effekt, så er løsningen at give eleven mere af det samme?

Hvad med inklusion?

For nogle år siden kom inklusion på dagsordenen i København. For mange børn blev, uden anden grund end at de var anderledes og sværere at undervise, ekskluderet fra folkeskolens fællesskab. Den udvikling blev vendt da kommunen lancerede Specialreform 2.0 i 2011, en reform som Venstre var med i aftalen om i Børne- og Ungdomsudvalget mens Anne Vang (S) var borgmester. Og som jeg har været med til at skrive høringssvar om fra ADHD-foreningen: Vi var glade for reformarbejdet.

Specialreformen er dog ikke færdigimplementeret endnu. Jeg er formand i ADHD-foreningens lokalafdeling for Københavns Kommune, og jeg synes ikke det går hurtigt nok med at virkeliggøre reformens gode ord om tidlig indsats og om at gøre skolerne inklusionsparate.

Og inklusion handler jo langt fra kun om børn med ADHD: Mange udsatte børn har indlærings- og trivselsproblemer, og er tidligere blevet sendt i specialtilbud.

Hold fast i det du var med til at sætte i gang

Det er derfor vigtigt at holde fast i det arbejde i startede med reformen: København må ikke vise "blødsødenhed" med kravet om at alle børn skal lære og have noget ud af skoletiden. For selvom ikke alle børn kan det samme, så kan alle børn lære, hvis de trives og udfordres.

Men ansvaret for læringen kan barnet ikke bære alene. Det giver næsten sig selv: Børn er jo lige så forskellige som os voksne, men de er børn. Hvis vi virkelig mener alvorligt, at alle skal lære noget, så skal vi være klar til at møde det enkelte barn der, hvor han eller hun er.

Står belønning, straf og ekstraarbejde alene, vil alle de skønne kræfter blive spildt. Det er prøvet.

Mest Læste

Annonce