Disse fem skal løse striden om lærernes arbejdstid

En lærer, skolechef, højesteretsdommer, forskningschef og professor skal se på lærernes arbejdstid i kommission.

Fem medlemmer er nu udpeget til en kommission, der skal se på lærernes arbejdstid frem mod næste gang overenskomstforhandlinger.

Kommissionen, der indleder sit arbejde 15. august, består af en lærer, en skolechef, en højesteretsdommer, en forskningschef og en professor. Det oplyser Danmarks Lærerforening.

Kommissionens medlemmer er altså nøje sammensat af både praktikere og videnspersoner.

Medlemmerne er lærer Gitte Grabov, Bagsværd skole, højesteretsdommer Lars Hjortnæs, skolechef Ulla Riisbjerg Thomsen fra Vejle, professor Lotte Bøgh Andersen fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet samt forskningschef Andreas Rasch-Christensen fra VIA University College.

OK'18 tema på DenOffentlige

Vi samler alle historier om overenskomstforhandlingerne på en fælles temaside. Følg forhandlingerne her.

Historier om tidligere overenskomster finder du her.

Skal I være med? Kontakt os.

Kommissionen blev sat i verden i forbindelse med forårets overenskomstforhandlinger. Kommunernes Landsforening og lærernes organisation blev enige om at udpege Per B. Christensen som formand. 

Han har nu sat kommissionen sammen, efter arbejdsgivere og lønmodtagere har indstillet deres kandidater. 

- Medlemmerne er hver især udpeget for deres personlige kompetencer og viden om skolen som lærere, ledere og forskere eller om arbejdsmarkedsforhold. De er hver især en stærk profil, men er samlet også et godt team, siger han.

Læs også: Professor: Folkeskolen får lovende ny start med arbejdstidskommission

Formanden, 61-årige Per B. Christensen, har blandt andet været direktør i Børne- og Kulturforvaltningen i Næstved Kommune gennem 20 år, men er oprindeligt uddannet lærer.

I dag reguleres lærernes arbejdstid af en lov, der blev vedtaget efter en 25 dage lockout af lærerne i 2013.

Lærerne havde en ny arbejdstidsaftale som hovedkrav med til forhandlingerne med arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening. Men parterne kunne ikke blive enige.

Kommissionens arbejde skal udgøre grundlaget for de kommende overenskomstforhandlinger i 2021. Det skal være afsluttet inden udgangen af 2019. 

Undervejs vil kommissionen også gøre brug af eksterne kompetencer, som har særlig viden om eksempelvis økonomi, lyder det.

Kommissionens fem medlemmer og formanden skal passe andre opgaver ved siden af. Derudover består kommissionen af et sekretariat med tre fuldtidsansatte, hvoraf de to er udlånt af henholdsvis Danmarks Lærerforening og KL. 

Overblik: Forstå slagsmålet om lærernes arbejdstid

Med et lovindgreb forandrede lærernes arbejdstid sig i 2013. En kommission er nedsat for at se på området.

Parterne i forårets overenskomstforhandlinger måtte opgive at blive enige om en ny arbejdstidsaftale. I stedet skal en kommission se på lærernes vilkår frem mod de næste overenskomstforhandlinger.

Se her, hvad konflikten om arbejdstidsaftalen handler om:

  • For langt de fleste lønmodtagere på det offentlige og private arbejdsmarked i Danmark reguleres arbejdstid gennem overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter.
  • Men som det er i dag, er læreres og underviseres arbejdstid reguleret af en lov som følge af et politisk indgreb. Det kom efter sammenbrudte forhandlinger og en længerevarende lockout i 2013.
  • Ved overenskomstforhandlingerne i 2015 lykkedes det ikke parterne at blive enige om en ny arbejdstidsaftale. Og altså heller ikke i foråret 2018. 
  • I stedet er der nedsat en kommission, der skal se nærmere på lærernes vilkår frem mod de næste overenskomstforhandlinger i 2021.
  • En af de afgørende forskelle mellem situationen før og efter lovindgrebet er, at der ikke længere skelnes mellem typer af arbejdstid – for eksempel forskellige typer af opgaver som undervisning og forberedelse.
  • Noget af det, lærerne har været utilfredse med, er, at de har fået mindre tid til forberedelse, men til gengæld flere undervisningstimer.
  • Det er i højere grad op til skolelederen at tilrettelægge lærerens arbejdstid, hvor lærerne tidligere selv har haft større indflydelse. 
  • Arbejdstiden tilrettelægges normalt på hverdage - mandag til fredag - i dagtimerne. Den daglige arbejdstid skal så vidt muligt være samlet.
  • Men hvor lærerne tidligere selv kunne råde over deres arbejdstid og forberede sig derhjemme, er der i lovindgrebet krav om tilstedeværelse på skolen i hele arbejdstiden. 
  • Med loven blev hviletidsreglerne for lærerne ændret. Med indgrebet fik skoleledere ret til at fravige den såkaldte 11-timers-regel en gang om ugen, hvor det før kun kunne ske 12 gange på et år.
  • Desuden er der en række andre bestemmelser i loven. For eksempel betales lærerne 14 timers løn per døgn, når de er på lejrskole.
  • I praksis er der rundt om i kommunerne indgået mange lokale aftaler om arbejdstid for lærerne, hvis arbejdstid derfor ikke er reguleret af loven. 

Kilder: Lov 409, Danmarks Lærerforening samt notat om lærernes arbejdstid fra Københavns Universitet.

/ritzau/

 

Emneord: 260618, OK18, Lærernes arbejdstid, Danmarks Lærerforening, Gitta Grabov, Lars Hjortnæs, Ulla Riisbjerg Thomsen, Lotte Bøgh Andersen, Andreas Rasch-Christensen, Per B. Christensen
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også