DR beklager forkert navn på forsvarsminister

Danmarks Radio beklager, at man fik navnet på den nye forsvarsminister galt i halsen.

Danmarks Radio beklager, at man udnævnte Venstres finansordfører, Jacob Jensen, til landets nye forsvarsminister og afløser for Carl Holst.

Det viste sig at blive Venstres - i øvrigt forhenværende - finansordfører Peter Christensen, der indtager forsvarsministeriet som minister.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) havde holdt kortene tæt til kroppen, når det gjaldt udnævnelsen af Peter Christensen.

Men i minutterne før, at Peter Christensen blev udnævnt officielt, kunne DR "erfare" at Jacob Jensen var ny minister.

- Det er dybt beklageligt, at vi viderebringer forkerte informationer. Vi rettede det naturligvis, så snart vi blev opmærksomme på fejlen. Vi troede, at vi stod på fast grund, men vi måtte hurtigt erkende, at det gjorde vi ikke. Og det er bestemt ikke godt nok, udtaler indholdschef i DR Nyheder, Sandy French på dr.dk.

- Vi bestræber os på at være yderst varsomme med at bringe det, man kalder "erfarer-historier". Men i det her tilfælde må vi konstatere, at vores forholdsregler og efterprøvning ikke var tilstrækkelige, lyder det.

- Vi beklager overfor alle vores brugere, der har fået forkerte oplysninger og overfor Jacob Jensen, som vi fejlagtigt fik udnævnt som ny forsvarsminister. Selvfølgelig også overfor den kommende forsvarsminister Peter Christensen, siger hun.

Som så ofte med lignende "erfarer-historier" før røg historien på det sociale medie Twitter først. Også her har DR beklaget det forkerte navn, hvilket kort efter fik Jacob Jensen til at svare:

- Helt ok ... selv jeg var overrasket over den melding.

/Ritzau/

Emneord: DR, Danmarks Radio, Ny forsvarsminister, Jacob Jensen, Venstre
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også