Mange danskere frygter rotter.
Lige nu læser andre
Huller i træværket, ubudne gæster i madrasser og sengebetræk, udgravede gange i porøse mørtelfuger og isolering på loftet med aftryk fra musetænder.
Den slags kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på enhver husejer, og ifølge en ny undersøgelse har det være en del af hverdagen for 17 procent af danskerne.
Så mange har nemlig fået synlige skader forvoldt af skadedyr på deres hjem eller ejendom det seneste år.
“Skadedyr skal man altid tage sig i agt for, men vi ved, at særligt efteråret og vinteren er de slemmeste sæsoner på året,” siger Martin Rundager, der er direktør for Skadehjælp hos GF Forsikring, ifølge en pressemeddelelse og fortsætter:
“Når det bliver koldt, søger mus, rotter og andre skadedyr indenfor i varmen, og det kan både være til stor mental gene og få materielle konsekvenser, når der bliver gravet i murværket, ledninger og lavet huller i tøj og andre ejendele.”
Læs også
Ifølge samme undersøgelse frygter danskerne især at få besøg af rotter, som da også er et af de mest udbredte skadedyr i Danmark.
Det var da også særligt rotter, mus, møl og myrer, som kom på ubudent besøg hos flest danskere det seneste år.
Skader kan undgås
GF Forsikring peger på, at det ikke er alle forsikringsselskaber, som dækker skadedyr som standard.
Ofte skelnes der også mellem typen af skadedyr og den skade, de kan forvolde på huset.
Derfor er det vigtigt at se sin forsikring efter i sømmene og gøre brug af forebyggende tiltag, som kan medvirke til, at skadedyrene aldrig kommer indenfor.
Læs også
“Der findes en lang række tiltag, som er nemme at gøre brug af. De fleste kommer dog først i tanke om dem, når de kan høre, at det pusler på loftet og i murerne, og så er skaden sket. Ikke desto mindre kommer man langt ved at håndtere sine madvarer korrekt, sørge for udluftning og rengøring og sørge for at lukke huller og sprækker i murværket,” siger Martin Rundager.
Hvad angår rotter, som ifølge undersøgelsen var på besøg i flest danskeres hjem det seneste år, bør man som boligejer sørge for at lukke alle åbninger i bygninger, holde planter og affald væk fra murer og sikre afløb og kloakker.
I det medlemsejede GF Forsikring gælder det solidariske princip om overskudsdeling, som betyder, at alle GF-medlemmer får del i et evt. overskud, når regnskabet gøres op sidst på året – uanset om man i årets løb har haft en skade eller ej.
Det vil sige: Jo færre skader og omkostninger i årets løb, jo mere overskud er der til alle. Af samme grund dækker selskabet 50 procent af udgifterne til en rottespærre efter en kloakskade.