To studier bekræfter det: Her er det særlige ved orange katte

Orange katte har længe haft et ry om at være noget for sig. 

Mange kender fortællingen om den særprægede, lidt frække og ofte meget madglade kat, der virker som om, den har sin egen dagsorden. 

Spørgsmålet har bare været, om det orange udtryk er ren mytologi, eller om der faktisk ligger biologi bag.

Nu peger to uafhængige forskerhold på en forklaring, der endelig giver farven en genetisk adresse. Et amerikansk hold ledet af Christopher Kaelin fra Stanford University og et japansk hold ledet af Hidehiro Toh og Hiroyuki Sasaki fra Kyushu University er nået frem til samme konklusion. 

En lille deletion på X kromosomet ser ud til at aktivere genet Arhgap36 i pigmentceller, og det skubber kattens farveproduktion i en ny retning.

Hos mange andre pattedyr handler rødlige nuancer ofte om et protein kaldet Mc1r. Katte følger tilsyneladende en anden opskrift. 

Når Arhgap36 bliver aktiveret, hæmmes en central del af den mekanisme, der normalt fremmer dannelsen af mørkt pigment. I stedet begynder cellerne at producere mere af det rødgule pigment. Resultatet bliver den karakteristiske orange pels.

Forklaringen passer også til en iøjnefaldende detalje, som katteejere ofte bemærker. Langt de fleste orange katte er hanner. 

Forklaringen hænger sammen med X kromosomet, som bærer farvevariationerne. Hanner har kun ét X kromosom, så farveudtrykket slår lettere igennem. Hunner har to X kromosomer, og her bliver det ene typisk slukket tilfældigt i hver celle. Når en hunkat har en orange variant på det ene X og en ikke orange variant på det andet, opstår et mosaikmønster med adskilte felter. Herfra er der ikke langt til de tre farvede calico katte, hvor hvide områder kommer ind via andre gener, der helt kan stoppe pigmenteringen.

Forskerne fandt desuden, at RNA aktiviteten knyttet til Arhgap36 var markant højere i hudceller fra orange katte. Greg Barsh, der medvirkede i Stanford undersøgelsen, har beskrevet det som et mangeårigt genetisk mysterium, der endelig lader sig afkode.

Helbredet ser ikke ud til at lide under mutationen hos kattene. Det er interessant, fordi tilsvarende områder hos mennesker kan være forbundet med sygdom. Genet spiller samtidig roller i væv, der har betydning for hormoner og hjernens signaler, og det åbner for en ny diskussion om, hvorvidt farven også kan hænge sammen med adfærd. 

Beviset er ikke i hus endnu, men nu ved forskerne i det mindste, hvor de skal lede.