Efter LO-formands håb: Mette F. vil - måske - fjerne kontanthjælpsloftet

Mette Frederiksen holder fast i, at hun ikke vil love at fjerne kontanthjælpsloft. Men det er næsten sikkert.

Det er asocialt og forringer levevilkårene for de allersvageste. Kritikken af kontanthjælpsloftet har været massiv på den socialdemokratiske kongres i Aalborg.

- Det er det første, vi skal rulle tilbage, lød det fra en deltager.

Kontanthjælpsloft - læs flere historie på temasiden

Find alle vores historier om kontanthjælpsloftet på temasiden her. 

- Man skaber ikke selvforsørgelse ved at gøre folk fattigere, sagde en anden.

Samtidig har der fra venstre side i Folketinget lydt et ønske om et klart løfte fra Socialdemokratiet om at kontanthjælpsloftet bliver fjernet, hvis partiet igen får regeringsmagten.

Men et sådant løfte vil Mette Frederiksen ikke udstede, understreger hun søndag, hvor hun taler på kongressen.

- Vi ved ikke endnu, hvad de kan nå at lave af blå ulykker de næste to år. Derfor bliver vi nødt til at vide, hvad har de begået af fejltagelser, før vi kan love noget, siger hun.

Dermed gentager hun det budskab, hun har fremført, siden Socialdemokratiet fremlagde sin plan for dansk økonomi frem til 2025. I planen er der ikke øremærket penge til at afskaffe kontanthjælpsloftet.

Men under søndagens kongres kommer hun med en tilføjelse. Med henvisning til LO's formand, Lizette Risgaard, der lørdag erklærede sig sikker på, at S ville afskaffe kontanthjælpsloftet, siger Mette Frederiksen:

- Lur mig, om ikke Lizette får ret.

Mette Frederiksen fastslår, at hun synes, at kontanthjælpsloftet er en dårlig idé.

- Det er derfor, vi stemte imod det. Det var derfor, noget af de første vi gjorde sidst vi sad i regering, var at afskaffe de lave ydelser, siger hun.

Beskæftigelsesministeriet oplyste fredag, at 33.000 personer vil få skåret i deres ydelser, når kontanthjælpsloftet træder i kraft 1. oktober.

/ritzau/

Emneord: Socialdemokraterne, Mette Frederiksen, LO, Lizette Risgaard, Kontanthjælpsloft, Kontanthjælpsmodtagere, Offentlige ydelser
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også