"Gennem de sidste tre år har vi haft fokus på at åbne op for mange forskellige typer offentlige-private samarbejder på tværs af kommuner, videninstitutioner og erhvervslivet. Vi har fokuseret på at opbygge en læring og en systematik omkring det at samarbejde, så det skaber værdi," udtaler Gunhild Sander Garsdal, der er projektchef hos Væksthus Hovedstadsregionen.

Eksperter: Sådan kommer offentligt-privat samarbejde op i omdrejninger!

Politik

21/04/2015 10:52

Mikkel Sarka

Hvordan får vi åbnet yderligere op for ventilerne i de offentlige-private samarbejder i jagten på ny velfærdsteknologi til pressede danske og globale omsorgs- og sundhedsbudgetter? Scenen var sat til en yderst skarp debat hos Dansk Industri, da Væksthus Hovedstadsregionen forleden inviterede til paneldebat med erhvervsorganisationer, Københavns Kommune, uddannelsesinstitutioner, klyngeorganisationer og Væksthus Hovedstadsregionen.

Berlingskes politiske redaktør Thomas Larsen skar debatten ind til benet med fokus på potentialet, og hvad der skal til for at ny velfærdsteknologi for alvor kommer i spil.

Men inden Thomas Larsen for alvor slap debatten løs blev en fyldt sal præsenteret for en række cases og analyser af de sidste tre års resultater fra Væksthus Hovedstadsregionen, der i regi af projektet offentlige-private alliancer, OPALL, har arbejdet intenst med at matche virksomheder med kommunernes udfordringer på velfærdsområdet.

Udviklingen skubbes i gang

Evalueringen fra Deloitte dokumenterer, at Væksthus Hovedstadsregionen på en række områder har løftet opgaver, som virksomheder, kommuner og videninstitutioner ikke selv ville have haft ressourcer og forudsætninger for at gennemføre. Ud over at matche virksomheder med relevante kommuner og give dem indsigter i det kommunale velfærdsmarked, har det bl.a. handlet om at inddrage forskere og studerende i kommuner og virksomheders udviklingsarbejde.

Tiltag der har været med til at sætte skub i udviklingen af offentlige-private samarbejder og sætte nye standarder. Samtidig er det samarbejdsmodeller, som omkring 90 procent af de deltagende kommuner og virksomheder ifølge Deloittes evaluering vil anbefale andre at deltage i.

Unik viden

”Gennem de sidste tre år har vi haft fokus på at åbne op for mange forskellige typer offentlige-private samarbejder på tværs af kommuner, videninstitutioner og erhvervslivet. Vi har fokuseret på at opbygge en læring og en systematik omkring det at samarbejde, så det skaber værdi. Det betyder, at vi nu har en unik viden og de kompetencer, der skal til for at skubbe offentlige-private samarbejder op i gear” sagde en tilfreds Gunhild Sander Garsdal, der er projektchef hos Væksthus Hovedstadsregionen.

Hun fremhævede bl.a. en danskudviklet medicinhusker, som er blevet til i et offentlig-privat samarbejde mellem bl.a. Gentofte Kommune og den danske virksomhed Dose System. Medicinhuskeren DoseCan sørger via mobilnettet for, at patienter hjemme hos sig selv får den rette medicin på rette tidspunkt. En måned efter DoseCan kom på markedet, havde syv kommuner allerede købt produktet, og der er stor interesse fra udlandet.

Uanede muligheder

Det ligger lige foran os, og der er uanede muligheder i udviklingen af ny teknologi i et tæt parløb mellem det offentlige og de mange innovative danske virksomheder. Så langt var panelet enige, men alligevel er det en opgave, hvor der ligger et stort arbejde i at identificere de rigtige muligheder og få de rigtige rammer på plads.

”Vi bliver nødt til at identificere, hvad det reelt er for nogle muligheder, vi skal finde og eksekvere på. Hvor ligger de reelle markedsmuligheder, og hvor er den offentlige sektor parat til at trække sig tilbage og gøre plads til private aktører? spurgte Thomas Hammer Jacobsen, direktør hos Copenhagen Healthtech Cluster og skød derved debatten i gang.

Barriere for offentligt-privat samarbejde skal elimineres

For at realisere mulighederne i offentlig-private samarbejder, er der nogle barrierer, der skal nedbrydes. Bl.a. når en kommune har afprøvet et produkt, og det har vist sig, at det fungerer, så skal en anden kommune ikke starte en ny afprøvning. Også på indkøbs og udbudssiden går kommuner med livrem og seler.

”Her vil kommuner ofte se referencer og tre års regnskaber. Hvis man er en lille, ny virksomhed, så ligger man bare ikke inde med de oplysninger. Her skal kommuner turde tage nogle chancer. Og på den anden side af bordet skal virksomhederne blive bedre til at sætte sig ind i kommunernes behov, og finde ud af nøjagtig, hvor de kan optimere med netop deres produkt eller kompetencer, sagde direktør hos Væksthus Hovedstadsregionen,” Marlene Haugaard.

Se video med Marlene Haugaard her:

Troværdig business case

Og netop det at kunne fremvise en troværdig business case er da også ifølge Dansk Erhverv noget af det, som virksomhederne skal blive markant bedre til i fremtiden.

”Hvis der ikke er en troværdig beregning, der viser, hvordan et produkt eller en teknologi kan optimere eksempelvis arbejdsprocesser mv, så bliver det svært at få overbevist en kommune om, at de skal kaste sig ind i projektet. Det skal vi helt klart blive bedre til,” sagde Jacob Scharff, markedschef hos Dansk Erhverv.

Han pointerede endvidere, at også incitamentet til at investere har afgørende betydning. Der skal være en vilje i projektet på strategisk niveau, både hos virksomheder og den offentlige part, ellers bliver det ikke til noget, lige meget hvor god en løsning, der udvikles.

Større skalerbarhed

Ifølge direktør Christian Graversen fra Welfare Tech, så skal der være en større grad af generaliserbarhed, dvs. man skal kunne bruge de udviklede koncepter og produkter hos andre kommuner. Ved fra starten at fokusere på skalerbarhed og på at andre kommuner står med samme problemstilling, så undgår man, at kommuner og virksomheder sammen udvikler løsninger, som ingen andre kan se lyset i.

”Danmark skal bruges mere på tværs, så man udnytter forskellighederne i kommunerne samt deres forskellige samarbejdsrelationer med bl.a. virksomheder og regioner. Det skal vi være skarpere til. Generaliserbarhed er en del af vejen til større skalerbarhed, og det er igen med til at øge mulighederne for at vi kan sælge vores koncepter i udlandet,” sagde Christian Graversen.

Hverdagsudfordringer skal kommunikeres bedre

For at få de helt rigtige og skalerbare løsninger i spil, så er der ifølge projektchef i Københavns Kommune Dorthe Solgaard Pedersen altafgørende, at kommunerne tydeligere kommunikerer, hvad det er for hverdagsudfordringer, man som kommune har ude i driften, og hvor ny teknologi måske kan gøre en forskel.

”På den måde kan vi i højere grad undgå møder med virksomheder, hvor vi tænker, ”Gad vide hvor det egentlig er, de vil hjælpe vores borgere, og er det egentlig os, der er køberne?” Virksomhederne skal også selv være opsøgende og sætte sig bedre ind i, hvilken del af den offentlige sektor de gerne vil samarbejde med og udvikle løsninger til,” sagde Dorthe Solgaard Pedersen

Se video med Dorthe Solgaard Pedersen Her:

10 Skarpe Om At mødes

Nøglen til det frugtbare samarbejde inden for bl.a. velfærdsteknologi er forståelse for, hvordan virksomhederne arbejder og klar kommunikation om kommunens arbejdsgange. Sådan lyder et af de centrale budskaber i en ny håndbog, der trækker på erfaring og viden opnået gennem projektet Offentlige-Private Alliancer (OPALL) fra 2011-2015.

Bogen blev lanceret i forbindelse med paneldebatten hos Dansk Industri. Med en række anvisninger og konkrete eksempler på kommuner og virksomheder, der er lykkedes med at udvikle velfærdsteknologiske løsninger i et tæt samarbejde, får man med bogen ”10 Skarpe Om At Mødes,” et unikt indblik i forskellighederne og samtidig en forståelse for, hvordan man som kommune eller virksomhed kan omsætte forskellighederne til udvikling og værdi.

Bestil eller download bogen her

Mest Læste

Annonce