Eksplosion i antal børn og unge i psykiatrien

Antallet af børn og unge, som behandles på en psykiatrisk afdeling, er steget med over 70 procent på få år.

Angst, spiseforstyrrelser, adhd eller depression.

I løbet af de seneste ni år er antallet af børn og unge under 19 år, som kommer i kontakt med psykiatrien, steget med 72 procent.

Mens 20.686 børn og unge i 2009 var patienter på en af landets psykiatriske afdelinger, så var antallet i 2017 35.578, viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

I løbet af efteråret offentliggør regeringen en ny handleplan for psykiatrien.

Mød lægen, psykiateren og borgeren på DenOffentlige

Tre stærke bloggere på DenOffentlige.

Den praktiserende læge Thomas Birk Kristiansen, der udover praksis i Ishøj også er formand for Patientdataforeningen. 

Børne- og ungdomspsykiater Nina Tejs Jørring, der beretter fra psykiatriens hjerte. 

Borger og far til børn med diagnoser, Anders Dinsen, der insisterer på det hele og gode samfund.

Stigningen bør være en påmindelse om, at der, når det kommer til børn og unge, er brug for at tænke nyt, siger generalsekretær i landsforeningen Bedre Psykiatri Thorstein Theilgaard. 

- I stedet for at vente på, at det bliver så alvorligt, at en behandling i psykiatrien er nødvendig, skal flere have hjælp tidligere. Alt for mange tumler alt for længe med deres problemer, siger Thorstein Theilgaard. 

Han peger på, at flere med fordel kunne få hjælp i de kommunale PPR-ordninger (pædagogisk og psykologisk rådgivning). Men det kræver, at rådgivningen udbygges. 

- Det burde være sådan, at den "rigtige psykiatri" var reserveret dem, der ikke kan hjælpes andre steder, siger Thorstein Theilgaard.

Region Nordjylland er den af de fem regioner med den største stigning fra 1201 børn og unge i behandling i 2009 til 3295 i 2017.

Næstformand i regionsrådet Lene Linnemann (SF) mener, der skal mindre til, før børn og unge henvises til psykiatrien.

- Tidligere skulle man være psykisk syg for at få en henvisning. I dag kan årsagen være mistrivsel eller psykisk sårbarhed. Det kan være børn, som ikke kan begå sig socialt eller børn, som har det svært, fordi deres forældre har det svært, siger Lene Linnemann.

Hun er enig i, at flere bør hjælpes i daginstitutionen eller skolen:

- Men desværre er støttepædagoger og sundhedsplejersker sparet væk mange steder, siger Lene Linnemann.

I Psykiatrifonden savner formand og speciallæge Anne Lindhardt også tidligere hjælp, men overordnet er det positivt, at flere behandles.

- Det er en målrettet politik, som har været nødvendig. Tidligere var der alt for mange, som ikke blev udredt, siger Anne Lindhardt.

Hun peger på, at det for eksempel for børn og unge med adhd eller autisme er afgørende, at der stilles en præcis diagnose, og det gøres bedst i børne- og ungdomspsykiatrien.

/ritzau/

Emneord: Psykiatrien, Børn og unge med særlige behov, Børnepsykiatri, Børn og unges velfærd, Børne- og ungdomspsykiatri, Sundhedsdatastyrelsen, Bedre Psykiatri, Thorstein Theilgaard, Spiseforstyrrelser, ADHD, Depression, Psykisk sygdom i familien, 100918, Velfærdsstat eller velfærdssamfund, 160918
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6888

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 14.09.18 anders Jakobsen
    p.s.....det eneste sted jeg fik rigtigt hjælp var på psyk dag afd.

    Psyk afd hjalp mig godt.

  • 14.09.18 vh anders Jakobsen
    adhd ...ude hvor dem som kan...samfundet.

    adhd Da jeg fik diagnose oplevede jeg gennem halvandet år, mobning, chikane, diskrimination og kommunalt ejet selskab/jobcenter/forvaltning lovbrud. Arbejdsgiver foretog diskrimination, chikane, mobning og brød arbejdsmiljøloven/helbredsoplysningsloven og søgte alt, om min tilstand og medicin hos min behandler og delte alle mine helbredesoplysninger, med forvaltningen og brugte ulovligt indhentede oplysninger, til at fyre mig. Forvaltningen.....(forvaltning som idag har problemer med vuc)...fritog arbejdsgiveren for alle lovbrud/usaglige handlinger. Ligeledes gjorde arbejdsskadestyrelsen/ankestyrelsen (2 instanser som aftalte afgørelser= fifleri). Da jeg var blevet sagsbehandlet = tromlet...var handlinger foretaget uden lovbrud, og alt var foregået korrekt, da det var mig som var psykisk syg, og jeg blevet behandlet på samme måde, som alle andre i samme situation,.

    Det eneste sted som forstod hvordan det var at få diagnose som 43 år. For 8 år siden...alle andre steder er man psykisk syg. Men ADHD er et handicap ...en fejl i hvorledes signalstoffer afsendes og modtages i forskellige dele af hjernen. Ligesom ordblinde....farveblinde og lige medfødte "fejl"...tilstand.

  • 14.09.18 Susanne Svendsen
    Indflydelse på psykiatrien !?

    Det omtales i artiklen, at det er positivt at flere behandles. !
    Det afhænger da i højeste grad af, HVORDAN personerne behandles.

    Jeg er ikke den eneste i dette land som har kendskab til at bortere - oplever sig fejlbehandlede i psykiatrien. Og når det kommer til børn og unge, kan det være endnu sværere for dem at sige fra, særligt hvis forældrene vælger at tro på psykiatriens behandlingsmetoder.
    Hvad befolkningen mangler generelt er viden og positive erfaringer med personlig udvikling og sund livsstil.
    Og så tror jeg desværre også at de mange som stemmer på politikere, som går ind for tvangsbehandling af børn, unge og voksne ( og i øvrigt - har - ovenstående livserfaringer ) ikke har gjort sig klart hvad der kan ske for dem selv hvis de selv eller derws børn og unge mennesker en dag bliver påtvunget psykiatriens behandlingsmetoder. De er ikke klar over at det kan have dybt alvorlige følger, fysiologisk og psykogisk for individer, og hele familiens indbyrdes relationer, at blive presset ind i systemets kultur.

    Jeg savner at flere ansatte i psykiatrien åbner sig for en seriøs dialog om emnet psykiatrisk behandling, eksistentielle problemer, og at de tør være nere ærlige og vise hvem de selv er. Så befolkningen ikke bare ser deres " glatte ansigter", med den påtagede professionelle maske.
    Der er den bløde " vatpik" ( for nu at bruge et grimt udtryk), som virker lyttende, men som, når de derer over ham i hierakiet vælgerat gå i et med den skidengule farve på væggene !
    Der er også den lille " åh så perfekte og pligtopfyldende sygeplejerske, som med stram maske og sikker mine taler pænt til de indlagte, men ingen er i tvivl om at hun er dybt usikker inde bag skjoldet ! Og at hun følger hierakiets ønsker.
    Der er den unge sygeplejerske, som du måske ville synes var sjov hvis du mødte hende over et par øl i byen, men som ikke har den mindste indsigt i selv helt basale psykologiske problemstillinger, og som tilsyneladende heller ikke kan huske ( eller har lært?) noget om hvad der sker rent fysiologisk nå mennesker er ved at blive kvalt i slim, og som istedet for at hjælpe personen, påstår at vedkommende skaber sig. Men måske hun bare ikke er særligt intelligent, og er klar over at slimen i vedkommendes svælg skyldes en allergisk reaktion på medicinsk behandling og hendes og andres misbrug af tobak, som forgifter alle på hele afdelingen ( dengang det var tilladt, for ganske få år siden ).
    Der er også overlægen, som briefes af vagtpersonale før en " patientsamtale", og bruger tiden på at pulse løs på sin forbandede pibe, og sende røgen direkte ind i lungerne på patienten, wom jo ikke kan slippe for overlægens arrogante handling, fordi vedkommende er tvangsindlagt ! ( Tænk at en overlæge ikke er klogere ! Skal han virkelig overhovedet kunne kalde sig læge ?
    Der er også den udenlandske psykiater, som på gebrokkent dansk inviterer en tvangsindlagt patient ud at spise, når " patienten" igen bliver udskrevet !!!! Venligt !? Måske, eller vedkommende er uintelligent og ikke har forstået at " patienten", som ikke er patient = tålmodig, søger den psykiatriske overlæge ved døren til udgangen, fordi vedkommende rent faktisk er intelligent og ved had der er bedst for vedkommende selv, og gør et forsøg for tusinde gang på at opnå en medmenneskelig kontakt til en af de personer som har nøglerne til yderdøren, som er låst.
    Der er også sygeplejersken, som påstår at hun er uddannet Zoneterapeut, og som med den viden hun må have erhvervet sig gennem den uddannelse ( som ligger milevidt fra psykiatriens ansattes behandlingsmetoder) faktisk vil kunne gøre en kæmpe forskel, ihvertfald for de indlagte\ tvangsindlagte som kan li ægte nærvær, omsorg og forståelse !!!!! Men måske hun ikke var istand til at lære om den slags, fordi hun selv var storryger, og stod udenfor sammen med de øvrige rygende ansatte i sine paucer, og iøvrigt udtrykte, at hvis tobakken blev taget fra de indlagte, som sad og pulsede i siddegruppen, lige ved siden af spisebordet, døgnet rundt !, så ville de da først blive RIGTIGT SYGE !
    Vor herre til hest ????? Skal hun have lov at kalde sig sygeplejerske ?

    Ovenstående er blot et par eksempler på hvordan ansatte i psykiatrien kan opleves af tidligere (tvangs)indlagte.

    Ingen navne nævnt, mange glemt ! Mon ikke de kan genkende sig selv, eller har de en fortrængningsmekanisme, som træder i aktion når de træder indenfor murene, om hvem de virkelig er hjemme sammen med dem de formodentligt mener at elske, så de tror at alle dem de møder indenfor murene er farlige, sindsyge, uintelligente, uvidende og uden identitet og personlighed ? Så de mener at de har ret til at behandle de der er påtvunget de ansattes selskab, som det behager de ansatte selv. ?
    Hvis børn, unge og voksne skal slippe for at oberleve overgreb og uforstand i psykiatrisk regi, skal de der arbejder der ændre indstilling og adfærd - og politikerne skal ændre lovgivningen/
    Det kan du og jeg være med til at have indflydelse på, gennem vores valg, både i hverdagen og til folketingsvalg !

  • 13.09.18 anders Jakobsen
    Er eksplosionen korrekt.faktatal 2009 vs. 2017....og hvor mange unge er der målt på ialt og antal unge i angivne år?

    Hvorledes var loven om ret til behandling i 2009 og loven i 2017. Retsinformation lavede dette i 2014
    https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=159140

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også