Enhedslisten vil forbyde masseovervågning af danskere

Politik

08/09/2014 13:47

Suleman Haider

Borgernes kommunikation skal være i fred for statsmagten og efterretningstjenester, mener partiet.

Et beslutningsforslag fra Enhedslisten skal gøre det ulovligt for danske myndigheder at samarbejde med udenlandske efterretningstjenester om at overvåge kommunikation i Danmark, hvis det indebærer, at også dansk kommunikation kan opfanges uden retskendelse. Det skriver Information.

- I et demokratisk samfund skal man have lov til at kommunikere i fred. Medmindre man er mistænkt for noget kriminelt, og der foreligger en dommerkendelse, så skal ens kommunikation være i fred for statsmagten og andre, siger Pernille Skipper, der er retsordfører i Enhedslisten, til avisen.

Læs også: Avis: Snowden-dokumentar afslører dansk NSA-partnerskab

Baggrunden for forslaget er blandt andet Informations afsløringer fra juni om, at amerikanske NSA og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) ifølge lækkede dokumenter fra Edward Snowden tilsyneladende samarbejder om overvågning af danske fiberkabler.

IT-sikkerhedsstafetten

Flere tilfælde af hackerangreb på offentlige kernesystemer og Rigsrevisionens meget kritiske rapport i efteråret 2013 bør afføde en vigtig debat om IT-sikkerhed i Danmark. 

Den totale digitalisering af al kommunikation mellem borgere, erhverv og offentlige instanser medfører mange udfordringer. Dem søger IT-stafetten på DenOffentlige.dk at adressere.

Læs alle indlæggene i IT-sikkerhedsstafetten her. 

 

 I de fiberkabler, der går igennem Danmark, løber både international og dansk trafik, og da FE ifølge loven har vid adgang til at dele rådata med udenlandske efterretningstjenester, har der været udtrykt bekymring for, om også danske data udleveres til NSA.

Læs også: Folketinget kræver eksperthøring om spiontjeneste

Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) har ikke villet hverken be- eller afkræfte samarbejdet med NSA, og i en række folketingssvar har han afvist at forklare, om et sådant samarbejde vil være lovligt med henvisning til fortrolighed.

Ifølge Pernille Skipper handler beslutningsforslaget derfor også om at forsøge at tvinge regeringen til at forholde sig til sagen: 

- I sidste ende skal de trykke på en rød eller grøn knap ved det her beslutningsforslag, og det betyder også, at de skal forklare, hvorfor masseovervågning skal være lovligt.

Socialdemokraternes forsvarsordfører, Ole Hækkerup, vil ikke forholde sig til Enhedslistens forslag, før det officielt er fremsat: 

- Enhedslisten kommer med en række påstande, som vi får lejlighed til at kigge efter i sømmene, når det behandles i Folketinget.

 

Mest Læste

Annonce