Erhvervsklimaet i Haderslev skal forbedres

Politik

05/09/2013 19:12

Nick Allentoft

Erhvervsklimaet i Haderslev Kommune skal forbedres og det handler ikke mindst om at få fortalt de positive historier, der kan bryde den negative spiral.
Dansk Industris analyse, der placerer Haderslev Kommune i bunden af erhvervsvenlige kommuner, har i ugens løb sat en negativ dagsorden for erhvervsområdet i kommunen. De 58 virksomheder, der har deltaget i analysen, giver nemlig tilsammen Haderslev en placering som nr. 90.   -Det er virkelig et nedslående resultat, der dokumenterer, at vi kan gøre det meget bedre, siger borgmester Jens Christian Gjesing.   Jeg synes, at rigtig mange erhvervsfolk har ydet en meget stor indsats i de sidste års tid med at få etableret en ny struktur på området , og jeg er da oprigtig ked af, at den indsats ikke bliver belønnet i den seneste undersøgelse, siger Jens Christian Gjesing.   -Men netop derfor er det vigtigt at holde fokus på, at Haderslev Kommune vil være bedre og derfor – i dialog med erhvervslivet - løbende iværksætte nye tiltag der skal forbedre det lokale erhvervslivs vilkår og samarbejde med kommunen.   -Jeg tror desuden, at den proces handler en hel masse om at få skabt en positiv energi og opbakning, for jeg oplever en tendens til, at den negative stemning går hen og bliver selvforstærkende. Vi skal passe på ikke selv at bidrage til at tale erhvervsklimaet ned og dermed yderligere forværre situationen, siger Jens Christian Gjesing.   -Selv om jeg fuldt og helt tager DI´s analyse til efterretning, så er det også vigtigt at gøre opmærksom på de positive resultater, vi har opnået for nylig, siger Jens Christian Gjesing.   Blandt de positive resultater er:   En analyse udarbejdet af CEPOS (Center for Politiske Studier) viser at Haderslev Kommune er blandt landets bedste når det gælder byggesagsgebyrer og sagsbehandlingstider. Undersøgelsen fra CEPOS i august 2013 placerer Haderslev Kommune på en samlet 6. plads ud af landets 98 kommuner.

Haderslevs erhvervsklima

Der kommer jævnligt undersøgelser og sammenligninger af kommunerne serviceniveau fra forskellige organisationers side. I denne uge har Dansk Industri offentliggjort sin årlige analyse af erhvervsklimaet i de danske kommuner. Resultatet for Haderslev med en placering som nr. 81 alt andet end tilfredsstillende, siger borgmester Jens Christian Gjesing.Læs hele pressemeddlelsen fra 2012

I lighed med Dansk Industri udarbejder også Dansk Byggeri årligt en undersøgelse af lokale erhvervsforhold. I denne undersøgelse er Haderslev den store højdespringer og opnår en placering som nr 37. Det er en forbedring på 52 pladser i forhold til 2012.

I andet kvartal 2013 blev Haderslev Erhvervsråd etableret. Erhvervsrådet vil fungere som erhvervslivets talerør overfor kommunen og skal være med til at italesætte de udfordringer som erhvervslivet oplever overfor kommunen.   -Det er vigtigt, at vi også husker disse positive historier og ikke udelukkende fortæller hinanden, hvor galt det står til. For virkeligheden på dette område er ikke sort-hvid.   - Vi vil fortsætte med at forbedre vores kommunale sagsbehandling, så den bliver endnu mere løsningsorienteret. Vores arbejde på at nedbringe sagsbehandlingstiderne fortsætter. Og vi vil intensivere vores arbejde på at skabe bedre rammevilkår for det lokale erhvervsliv. Det vil vi gøre i en ånd af samarbejde og dialog. Et samarbejde, hvor vi lægger vægt på erhvervslivet indsigt i egne forhold og evne til selv at vurdere hvilke kommunale tiltag, der er ønskelige og gavnlige.  

Mest Læste

Annonce