Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Kåret som verdens bedste chokolade: Nu går dansk selskab konkurs

Erhvervsliv

01/02/2023 14:27

J. Bøgen

Endnu et selskab må dreje nøglen om som følge af de stigende priser.

Hvis du er en af de millioner af danskere, der elsker chokolade, så er der dårligt nyt - ja, næsten tragisk nyt.

Det danske chokoladeselskab, Friis-Holm Chokolade, der der gentagne gange er blevet kåret som verdens bedste, har nemlig indgivet konkursbegæring.

Det skriver mediet Finans.

Det er ellers ikke, fordi kvaliteten fra Friis-Holm Chokolade lader noget tilbage at ønske. Firmaet har i årevis nydt stor international anerkendelse, og ved International Chocolate Awards har det været mere reglen end undtagelsen, at Mikkel Friis-Holm, som manden bag selskabet hedder, har haft hædersbeviser med hjem i flyet.

Ifølge kuratoren i sagen, er det de stigende råvarepriser og et svigtende salg, der har ført til, at Friis-Holm Chokolade nu må kaste håndklædet i ringen.

Luksus-chokolade med fokus på mennesker

Det danske firma har slået sig op på at lave high end-chokolade, og Mikkel Friis-Holm har tidligere udtalt, at han gerne vil betale sin leverandører en højere pris, hvis det betyder, at de er blevet behandlet med respekt af deres chefer og generelt gør noget for ikke at skade miljøet.

Derudover har Mikkel Friis-Holm helt fra starten prioriteret håndværk frem for masseproduktion, og det koster tid, penge og mandskab.

I 2019 søgte den danske verdensmester penge til en ny chokoladefabrik gennem crowdfunding. Pengene skulle ifølge stifteren bruges til at give kunderne en bedre forståelse af chokoladeproduktionen fra bønne til chokoladebar.

Friis-Holm Chokolade har omkring 40 chokoladebarer og sælges af en lang række danske forhandlere. 

Derudover har firmaet bl.a. leveret til kendte restauranter som Henne Kirkeby Kro, Relæ og Alchemist.

Har aldrig tjent penge

Det er endnu for tidligt at sige, hvor meget gæld der er i selskabet, men ifølge kuratoren i sagen er vurderingen, at der er gæld i selskabet for omkring 10 mio. kroner.

Dykker man lidt ned i Friis-Holm Chokaldes regnskaber, kan man se, at det faktisk aldrig er lykkedes verdens bedste chokolademager at tjene penge på sin vision.

Alene de sidste fem år har Mikkel Friis-Holm således tabt 5,5 mio. kroner efter skat.

Mest Læste

Annonce