Erhvervsstyrelse frifinder Aarhus2017 for ulovlig støtte

Støtte til aarhusianske kulturinstitutioner er ikke udbetalt i strid med reglerne, fastslår Erhvervsstyrelsen.

Der er ikke udbetalt støtte imod reglerne, konkluderer Erhvervsstyrelsen i et brev til bestyrelsen for den erhvervsdrivende fond bag Aarhus som europæisk kulturhovedstad 2017.

Flere fondseksperter har over for TV2 Østjylland kritiseret, at fonden har udbetalt 24,8 millioner kroner i støtte til kulturinstitutioner under Aarhus Kommune.  Det gælder eksempelvis Musikhuset, Filmbyen og Symfoniorkestret.


Kritikken er gået på, at Aarhus, der selv har stiftet fonden bag kulturhovedstaden, dermed har bevilget penge til kommunens egne institutioner. Men kritikken afvises af Erhvervsstyrelsen, der slår fast, at der ikke er udbetalt ulovlig støtte.

- Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at der ikke i strid med lov om erhvervsdrivende fonde er sket tilbageførsel af midler til fondens stifter eller væsentlige bidragydere, lyder det i brevet.

Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S), der er formand for fonden, glæder sig over Erhvervsstyrelsens afgørelse.

- Det er en meget klar og entydig konklusion. Jeg er glad for, at styrelsen så hurtigt og effektivt har fået afvist de fremsatte beskyldninger, siger han i en skriftlig kommentar. 

Erhvervsstyrelsen finder heller ikke, at det var i strid med reglerne, at en projektleder udlånt fra Horsens Kommune til kulturbysekretariatet bevilgede penge til sit eget projekt.

Som konstitueret programdirektør for Aarhus 2017 satte han sit eget navn på en bevilling til sit eget kulturprojekt i Horsens Kommune.

Men beslutningen om støtten var truffet af fondens administrerende direktør Rebecca Matthews, og derfor er der ikke noget at komme efter, konkluderer Erhvervsstyrelsen.

På et enkelt punkt løfter Erhvervsstyrelsen dog fingeren:

Styrelsen opfordrer til, at fonden ændrer procedurer, således at Aarhus Kommune ikke skal godkende, men udelukkende orienteres om fondens økonomi.

Ud over sagen om fondens udbetalinger er der også rejst kritik af lukkethed i fonden.

TV2 Østjylland har fået afslag på aktindsigt i referater fra fondens bestyrelsesmøder.

Det sker med henvisning til, at fonden ikke mener sig omfattet af loven om offentlighed i forvaltningen.

Den kritik forholder Erhvervsstyrelsen sig ikke til. Folketingets Ombudsmand er derimod gået ind i sagen. Det er uvist, hvornår der kommer en afgørelse derfra.

/ritzau/

Emneord: Kulturby Aarhus, Erhvervsstyrelsen, Ulovlig støtte, Jacob Bundsgaard
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 11.05.15 Politik
    Danmark i spidsen for digitalisering af offentlige indkøb og udbud i Europa

    Danmark skal drive arbejdet med at standardisere digitaliseringen af offentlige indkøb og udbud på tværs af EU. Det er lykkedes Digitaliseringsstyrelsen og Dansk Standard at få det internationale sekretariat, der skal fastlægge rammerne for fælleseuropæiske elektroniske indkøbs- og udbudsprocesser, på danske hænder. Der er kick-off-møde den 17.-18. juni.

  • 25.09.14 Ledelse
    Chefen stopklods for virksomhedens vækst

    Cheferne i Danmarks mindre virksomheder står tit selv i vejen, når forretningen skal vokse. Det viser helt nye tal fra programmet Vækst via Ledelse, hvor ledelsesspecialister har screenet flere end 700 chefer fra virksomheder i hele landet.

  • 04.09.14 Politik
    Veteranhjem til Aarhus

    Partierne bag forsvarsforliget er blevet enige om at placere et veteran- hjem i Aarhus. Borgmester Jacob Bundsgaard og social- og beskæftigelses- rådmand Thomas Medom glæder sig over beslutningen

  • 20.08.14 Infrastruktur
    Tuborgfondet donerer millioner til Aarhus 2017

    Godt nyt til frivilligområdet. Aarhus 2017 vil gentænke det klassiske frivillighedsbegreb frem til værtskabet som Europæisk kulturby i 2017. Tuborgfondet støtter op med 2.700.000 kroner. Ringkøbing-Skjern holder et vågent øje.

  • 19.11.13 Velfærd
    Ikke-vestlige efterkommere er mønsterbrydere inden for iværksætteri

    Ikke-vestlige efterkommere bryder mønsteret for, hvordan en dansk iværksætter ser ud. Og de er – tilsyneladende – gået lettere igennem den økonomiske krise, viser ny undersøgelse