EU's landbrugspolitik – kunsten at blæse og at have mel i munden

Europa

07/12/2018 09:00

Maja Kirstine Andersen

Det kan være svært at finde entydige forkæmpere for EU's landbrugspolitik. Dog ændrer det ikke ved dens uforlignelige evne til at forsyne Europa med gode fødevarer.

EU's landbrugspolitik er et godt eksempel på en politik, hvor man forfølger mange forskellige mål samtidigt. Det betyder desværre, at resultatet ikke altid er så smukt. Men det ændrer ikke ved, at politikken leverer i form af noget af det mest grundlæggende for et samfund: Fødevarer, som borgerne efterspørger det.

I disse dage har landbrugsudvalget i Europa-Parlamentet deadline for ændringsforslag til Kommissionens forslag til EU's landbrugspolitik efter 2020. Og et godt bud på antallet skal tælles i tusindvis. Ændringsforslagene vil afspejle, at der er rigtigt mange holdninger til, hvad formålet er med EU's landbrugspolitik. Lige fra understøttelse af produktion af fødevarer til konkurrencedygtige priser over fastholdelse af små landbrug i nordlige og bjergrige områder til bekæmpelse af klimaændringer og miljøproblemer.

Europabevægelsen Blog

Debattøren er en del af Europabevægelsens panel af bloggere på DenOffentlige. Se andre indlæg her

Her bidrager en række erhvervsfolk- og organisationsfolk, kulturpersonligheder, undervisere og tidligere toppolitikere med interesse for det europæiske samarbejde til at styrke debatten om EU.

Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning

 

På mange måder er det helt som det skal være, og helt i tråd med ordlyden i traktaten, der har været gældende siden 1962. Her står det blandt andet, at EU's landbrugspolitik både skal sikre forbrugerne rimelige priser på landbrugsvarer og samtidigt sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard. Find selv konflikten.

Dermed er EU's landbrugspolitik også en reel europæisk politik. Det vil sige en politik, der et pænt stykke ad vejen imødekommer alle de forskellige parters interesser i samfundet. Derfor er det også en politik, der ændrer sig med samfundet. Det var tilfældet i 1960’erne, hvor fokus – med efterkrigstidens rationering af blandt andet smør og sukker i klar erindring – var på øget produktion og selvforsyning. Og det er fortsat tilfældet i dag, hvor målet om selvforsyning er opnået, og fokus blandt andet er skiftet til, hvordan landbrugs- og fødevareproduktionen understøtter en mere bæredygtig landbrugsproduktion – i den bredest mulige fortolkning af ordet bæredygtighed.

Men udfordringen med at skabe en politik med mange forskellige mål er, at resultatet næsten per definition bliver sådan, at ingen får det helt, som de gerne vil have det. Dermed kan det også til tider være svært at finde dem, der klart og entydigt forsvarer EU's landbrugspolitik. Men det ændrer ikke ved, at EU's landbrugspolitik er et godt eksempel på, at det godt kan lade sig gøre at blæse og have mel i munden på samme tid. Men indrømmet: Det er ikke altid så smukt.

Mest Læste

Annonce