EU’s politiske kampplads: Du bestemmer retningen

Europa

01/07/2018 07:00

Maja Kirstine Andersen

Med under et år til EU-valget har danskerne aldrig været gladere for EU. Samtidig mener mange, at EU går i den forkerte retning. Det lyder selvmodsigende, men giver faktisk mening.

Den europæiske union er død og bør begraves, for den er begyndt at stinke”, ”Danmark ud af EU i en helvedes fart!” og ”#DAxit nu!

Kommentarer som disse møder mig, når jeg logger på de sociale medier og giver det indtryk, at rigtig mange danskerne ser negativt på EU.

Men selvom Storbritannien snart vinker farvel til unionen, er der ikke meget, der tyder på, at flertallet af danskerne drømmer om at gå samme vej.

Europabevægelsen Blog

Debattøren er en del af Europabevægelsens panel af bloggere på DenOffentlige. Se andre indlæg her

Her bidrager en række erhvervsfolk- og organisationsfolk, kulturpersonligheder, undervisere og tidligere toppolitikere med interesse for det europæiske samarbejde til at styrke debatten om EU.

Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning

 

Danskerne er faktisk blandt de europæiske borgere, der sætter størst pris på EU-medlemskabet.

I den seneste undersøgelse fra Eurobarometer fra maj 2018 mener 76 procent af danskerne, at EU er en god ting. Det er en stigning på hele 9 procentpoint siden efteråret. Kun 7 procent ser EU som negativt.

Hvilken vej skal EU gå?

Selvom størstedelen af danskerne er glade for EU, er der stadig plads til skepsis. Det afslører undersøgelsen også.

Danskerne er nemlig også blevet spurgt ind til, om de synes, EU bevæger sig i den rigtige retning. Her svarer over en tredjedel, at tingene bevæger sig i den forkerte retning. En tredjedel mener, at EU går den rigtige vej, mens resten hverken svarer det ene eller andet.

Det kan virke forvirrende, at mange synes, at EU er godt for Danmark, og at de samtidig ønsker en ny vej for EU.

Demokrati rækker ud over landegrænser

Jeg mener dog, at det giver god mening, når tallene viser, at danskerne både bakker op om EU-medlemskabet generelt, men samtidig ser plads til forbedringer.

På samme måde ser de færreste nogen modsætning imellem på den ene side at bakke helhjertet op om det danske demokrati og på den anden side at forholde sig kritisk til den førte politik.

Måske handler vores forvirring om, at det kan være en udfordring at forholde sig til, at demokrati kan række ud over landegrænserne. Europa-Parlamentet, EU’s eneste direkte valgte organ, er jo stadig et ungt parlament i sammenligning med de fleste nationale parlamenter.

Men demokrati på europæisk plan er nødvendigt, fordi mange af de udfordringer, vi møder, ikke længere kan håndteres af nationalstaterne alene. Tænk bare på klimaforandringerne, flygtningekrisen og finanskrisen.

På kamppladsen brydes holdninger

Europa-Parlamentet er en kampplads, hvor alverdens forskellige holdninger brydes. På denne kampplads diskuterer og forhandler de folkevalgte mulige løsninger på grænseoverskridende problemer - og de har vidt forskellige holdninger til, hvor Europa skal bevæge sig hen. Med andre ord: Fremtidens politiske løsninger afhænger af, hvem der bliver valgt til EU-valget i maj 2019.

Derfor opfordrer jeg til, at du bruger det næste år til at sætte dig ind i, hvad kandidaterne til Europa-Parlamentsvalget står for, og gør dig klart, i hvilken retning du synes, EU bør gå. Du kan nemlig sagtens bakke op om EU-samarbejdet og ønske ændringer i EU’s politiske kurs. Det ene modsiger ikke det andet. Det er faktisk det europæisk demokrati handler om: At finde fælles løsninger på tidens allerstørste udfordringer.

Debattøren er en del af Europabevægelsens panel af bloggere på Den Offentlige, hvor en række erhvervsfolk- og organisationsfolk, kulturpersonligheder, undervisere og tidligere toppolitikere med interesse for det europæiske samarbejde bidrager til at styrke debatten om EU. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Mest Læste

Annonce