Få styr på reglerne inden du tager på sommerferie

Skolernes sommerferie står for døren, og der er kommet en lille åbning i forhold til lande, man må rejse til. Det betyder, at der er en række elementer, man skal være opmærksom på.

Myndighederne har udstyret landene med en farvekode, og hvor alle lande hele foråret var orange, er der nu sket en mindre opblødning. Men hvad skal man som dansk turist være opmærksom på? Hvordan er du stillet forsikringsmæssigt? Vi vil forsøge at give et overblik her.

"Vi oplever overvældende mange henvendelser fra borgere, der har spørgsmål til, hvad ens forsikringer dækker under en rejse til udlandet denne sommer. Mange er forvirrede over de forskellige farvekoder og usikre på, hvad de må og ikke må," fortæller Anja Lintrup Sørensen fra ForsikringsOplysningen.

Gule lande
Tyskland, Island og Norge har alle fået farvekoden ’gul’ gældende fra 15. juni 2020, hvilket får betydning for den måde, man er dækket af ens rejseforsikring.

Det betyder, at der kan være en øget risiko i de pågældende områder. Derfor er der grund til at være ekstra opmærksom, inden man rejser til de lande. Ens rejseforsikring vil som udgangspunkt dække. Men det er altid en god idé at orientere sig hos ens forsikringsselskab samt i Udenrigsministeriets rejsevejledning.

Man skal dog være forberedt på, at ens forsikringsselskab kan have begrænsede muligheder for at hjælpe på rejsen, fx sygebehandling og hjemtransport på grund af udfordringerne med COVID19 – også selv om rejseforsikringen dækker.

Hvis man har bestilt en rejse til et ’gult land’, men ikke ønsker at rejse, vil man som udgangspunkt ikke have mulighed for at få dækning via sin afbestillingsforsikring. Man skal i stedet undersøge med sin rejseudbyder, om der er mulighed for refusion eller ombookning. Afhængig af reglerne for ens afbestillingsforsikring kan der eventuelt være hjælp at hente hos forsikringsselskabet.

Det blå EU-sygesikringskort dækker som hidtil i de tre lande, som myndighederne har markeret med gult. Hvis man tager bilen til et af de lande, så dækker ens bilforsikring som hidtil.

Orange lande
Hvis man mod myndighedernes anbefalinger alligevel tager på en rejse til et land, som er markeret med orange’, kan der være begrænsninger på ens rejseforsikring (afhængigt af vilkårene). Derfor er det særligt vigtigt, at man rådfører sig med sit forsikringsselskab inden afrejse. Forsikringsselskaberne kan have dårlige muligheder for at hjælpe (eller dækker måske slet ikke), hvis man bliver syg og bliver sat i karantæne, bliver ind-lagt eller har brug for særlig hjemtransport. Situationen på en destination kan hurtigt ændre sig, og lokale myndigheder kan iværksætte restriktio-ner for at begrænse smittespredning. Mange forsikringsselskaber undtager fx evakuering, hvis man rejser til et orange land.

Erhvervsrejser
Har man behov for at rejse i erhvervsøjemed gælder andre regler. Hvis virksomheden vurderer, at en konkret rejse er en nødvendig rejse, dækker erhvervsforsikringen som udgangspunkt. Men her er det også en god idé at tjekke med forsikringsselskabet.

TILMELD NYHEDSBREV

Læs også

  • 01.07.20 Erhvervsliv
    Staten står klar med 4,25 milliarder kroner til SAS

    Den danske stat bakker op om planen for rekapitaliseringen af SAS og er klar til at bidrage med op til 6 mia. SEK for at sikre, at SAS også vil være operationel efter COVID-19-krisen.

  • 24.06.20 Erhvervsliv
    Sommerhjælp til sæsonafhængige selvstændige og kunstnere

    Nu kommer der mere hjælp til den gruppe selvstændige, kunstnere, teknikere og leverandører af fx lydanlæg eller telte, der er særligt hårdt ramt af tab i omsætningen på grund af aflyste sommerarrangementer.

  • 23.06.20 Erhvervsliv
    Disse jobsøgende afvises af arbejdsgivere

    Ny undersøgelse fra Incita kortlægger, hvilke grupper af jobsøgere som danske arbejdsgivere er mest utilbøjelige til at invitere til jobsamtaler.

  • 23.06.20 Erhvervsliv
    Denne kommune er Danmarks mest erhvervsvenlige

    De jyske kommuner ér bare mere erhvervsvenlige end kommunerne på den anden side af Lillebælt. I årets erhvervsvenlighedsundersøgelse fra Dansk Byggeri har kun en sjællandsk kommune sneget sig ind på listens top ti. Øverst på podiet står Favrskov Kommune, der løber med titlen som Danmarks mest erhvervsvenlige kommune 2020, tæt forfulgt af Thisted, Billund og Skive kommuner.

  • 12.06.20 Erhvervsliv
    Staten vil have ejerskab over nødlidende virksomheder

    Dansk økonomi og danske virksomheder står i en ekstraordinær situation som følge af COVID-19. Selv om samfundet er i gang med at komme sig oven på sundhedskrisen, er mange virksomheder fortsat afhængige af udviklingen i verden omkring os. Derfor er der behov for at tænke langsigtet og nyt, så Danmark også er klar til at håndtere en næste fase af økonomiske udfordringer.