Fagforeninger: Krisen har gjort cheferne hårdere

Der bliver ikke lagt fingre imellem, når arbejdsmiljøkonsulent Jan Rasmussen fra Dansk Metal fortæller, hvordan et stigende antal medlemmer beskriver deres boss som rå og uforsonlig. Det skriver Avisen.dk.

- Der er kommet flere dumme svin. Beklager, men så råt for usødet kan det siges, fortæller arbejdsmiljøkonsulent Jan Toft Rasmussen fra Dansk Metal til Avisen.dk.

Og han er ikke alene. I fagforbundet 3F og fødevareforbundet NNF er tilbagemeldingen den samme: Chefernes lunte bliver kortere og kortere.

- Respekten er forsvundet. Folk føler sig umenneskeliggjort, lyder det fra arbejdsmiljøkonsulenti 3F, Freddy Ridderhaugen til Avisen.dk.

I en ny undersøgelse som Analyse Danmark har lavet for Fødevareforbundet NNF er bøvl med bossen blevet hverdagskost. Her svarer 34 procent, at de har konflikter med en chef på arbejdspladsen flere gange om måneden.

Fredag nedlagde en flok medarbejdere Danish Crown i Horsens arbejdet i frustration over nye strammere akkorder og en ledelsesstil fra fabrikchefen, som af tillidsmand på Danish Crown-fabrikken, Klaus Olesen blev betegnet som "fuldstændig forfærdelig ledelsesstil".

- Samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere smuldrer, fortæller Tommy Jensen, arbejdsmiljøkonsulent i Fødevareforbundet NNF til Avisen.dk.

Udmeldingen vækker opsigt hos arbejdsmarkedsforsker og professor Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

- Sådan en går man ikke ud med i så hårde vendinger, hvis ikke der er noget i det. Den her branche er ikke for tøsedrenge. De er vant til en hård tone, siger han til Avisen.dk.

Han mener, at krisen har forværret arbejdsmiljøet. Samme forklaring lyder fra arbejdsmiljøkomsulenterne.

Konsekvenserne er flere og flere krigserklæringer fra medarbejderne, lyder det fra konsulenterne. Særligt på de arbejdspladser, hvor der er et stærkt sammenhold blandt de ansatte. De tre arbejdsmiljøkonsulenter oplever alle, at de oftere blivere kaldt ud til konflikter end tidligere.


Hverken Dansk Erhverv eller Dansk Industri genkender billedet af, at cheferne skulle være blevet mere diktatoriske. Begge anerkender, at der er arbejdspladser, hvor tonen er rå, men oplever ikke en stigning i antallet af konflikter.

- Vi ser ikke flere sager. Hvis der havde været store problemer, går jeg ud fra, at vi ville have fået flere henvendelser fra fagforbundene, siger underdirektør og chef for HR og Arbejdsmiljø i Dansk Erhverv, Rikke B. Ørum til Avisen.dk.

Både Rikke B. Ørum og Anders Just Pedersen, arbejdsmiljøchef i Dansk Industri, DI, synes, det er en hård beskyldning, fagforbundene kommer med. Det undrer dem, hvis arbejdsgiverne skulle være blevet hårdere og mere kyniske.

- At være en god leder handler om at kunne finde ud af at kommunikere med sine medarbejdere. For det er også noget, der viser sig på bundlinjen, konstaterer Anders Just Pedersen til Avisen.dk.

Men de to arbejdsgiverorganisationer burde tage den hårde udmelding langt mere alvorligt, mener professor Flemming Ibsen.

- Det her har ikke karakter af at være løs kantinesnak, så ville det også ramme dem selv som en boomerang. Deres udmelding kan ikke basere sig på enkelte sager. Som arbejdsmiljøkonsulent opsamler man erfaringer, siger Flemming Ibsen til Avisen.dk.

 

 

 

Emneord: Trivsel, Arbejdsglæde, Medarbejdertilfredshed, Medarbejdere, God tone
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også